Meget få frifindelser i Revisornævnet – bliver der indbragt for få sager? I årsredegørelsen fra tilsynet for revisorer for 2017 hedder det: ”31 af de 36 indbragte revisorer, hvor sagen er afgjort af Revisornævnet, er fundet skyldige i et eller flere af de indbragte klagepunkter og er blevet ikendt en bøde.
2 revisorer har endvidere fået betinget frakendelse af deres godkendelse i henholdsvis 3 og 5 år. Der er givet bøder i intervallet 10.000 kr. til 500.000 kr.
(…) Revisornævnet har frifundet 3 revisorer, som er indbragt i forbindelse med en § 37, stk. 3, undersøgelse. Der har i perioden været indbragt 51 klagepunkter for Revisornævnet i forbindelse med § 37, stk. 3, undersøgelser, hvoraf revisor er blevet frifundet for 4 klagepunkter svarende til 7,8 %.
For så vidt angår § 37, stk. 1, undersøgelser er revisor blevet frifundet for 1 klagepunkt ud af 35 klagepunkter indbragt for Revisornævnet svarende til 2,9
(…) I 2 sager, hvor revisor er blevet kendt skyldig og har fået en bøde, er der blevet givet en bøde på henholdsvis 300.000 kr. og 500.000 kr. Klagepunkterne vedrører overtrædelser af uafhængighedsreglerne ved en række afgivne erklæringer. Begge revisorer fik endvidere betinget frakendelse som godkendt revisor.”