Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Waturu kopi af konkursramt selskab med samme ejerfamilie

Økonomisk ugebrev

mandag 31. august 2020 kl. 7:00

Artikelserie om Waturu: Den næste børsskandale på First North? Vandteknologi-selskabet er baseret på en næsten tro kopi af et tidligere konkursramt selskab med samme ejerfamilie, nemlig de tre brødre Reedtz fra Vejle. I 2012 var de klar med en notering på First North Selskabet nåede dog at gå konkurs før noteringen, men næsten samme aktivitet med samme ejerfamilie opstod altså sidste år i en ny selskabsskal, under et nyt navn, og med en anden bror som adm. direktør. Forhistorien omtales ikke i Waturus virksomhedsbeskrivelse, som aktionærerne ”købte” ind på.

Økonomisk Ugebrev kan i denne artikel afsløre, at det børsnoterede selskab Waturu er en næsten tro kopi af aktiviteten i et tidligere konkursramt selskab, Oneheat, der i november 2012 havde det hele parat til en notering på den danske First North børs.

Waturu, som blev børsnoteret i maj sidste år, har en børsværdi på 380 mio. kr., selvom det efter fire års levetid ikke har færdige produkter eller noget som helst salg. Økonomisk Ugebrev har i flere artikler påpeget det mystiske i, at selskabet gang på gang har udskudt produktionsstart, selvom selskabets ampere-baserede vandvarmeteknologi er relativt simpel.

Samme slogans
Økonomisk Ugebrev har sammenlignet beskrivelsen af Oneheats produktteknologi i investeringsprospektet fra november 2012 med Waturus virksomhedsbeskrivelse fra maj 2019. Konklusionen er, at der næsten ikke er nogen forskel. Ligheden kommer også frem i de to selskabers sloganer: Anvendt som slogan for selskabet Oneheat i november 2012: ”Greener. Faster. Cleaner” – med Tor Reedtz som adm. direktør. Anvendt som slogan for selskabet Waturu fra maj 2019: ”Greener, Cleaner, Faster, Cheaper”, nu med Toke Reedtz som adm. direktør.

Der er ingen gengangere i den CVR-registrerede direktion og bestyrelse i Oneheat fra 2012 og Waturu i 2019. Antageligt derfor har ledelsen for Waturu ikke set behov for at omtale Reedtz-familiens engagement i vandteknologiselskabet. Heller ikke selvom deres forventede produkter er baseret på stort set samme teknologi, som det fremgår af virksomhedsbeskrivelserne:

I beskrivelsen af Waturu oplyses det, at ”Waturu’s technology transfers power directly into water resulting in the most effective electric tankless water heater which results in up to 75% savings on water and up to 94% savings on energy compared to district heating of hot water with circulation in a building. The energy and water savings translate to extensive CO2 savings. The technology ensures: • instant heating without standby heating loss, • no waste of water, • disinfection of the water, • lower water flow resulting in lower energy consumption. The technology, therefore, challenges the way in which we currently heat, disinfect and use water and has the potential to disrupt the water industry.”

I prospektudkastet for selskabet ONEHEAT, dateret November 2012, udarbejdet til en notering på First North, oplyses det: ”ONEHEAT is; • 100% effective heat conversion – no loss of energy • Kills bacteria • Saves water • No heat element; • Instant hot • No lime-scale built-up • No warm-up or cool-down loss • Instant heating without pre-heating(..). ONEHEAT heats with a documented 100% efficiency (COP 1), at any flow and at any temperature, only limited by Amps available. This has never been seen before in any other traditional electric water heater – making ONEHEAT the most effective electric water heater in the world – Documented!”

Konkurs før notering
På trods af den tilsyneladende revolutionerende teknologi lykkedes det altså ikke ejerfamilien Reedtz at føre Oneheat på børsen eller at skaffe kapital til selskabet på anden vis. Og det endte med en konkurs i september 2014. Planerne om en børsnotering var ellers nået så langt, at der var indgået en aftale med en certified advisor, nemlig Gert Mortensen fra Schrøder Partners.

Ifølge aftalen fra december 2013 skulle rådgiveren starte med at hjælpe med et private placement hos udvalgte kvalificerede investorer for at skaffe yderligere kapital. I marts 2014 udarbejdede statsaut. revisor Jesper Kirk en erklæring om værdiansættelse af selskabet på 400 mio. kr. I den senere børsnotering af Waturu blev værdiansættelsen efter ny kapital på 71 mio. kr., men markedsværdien har forunderligt nok i det meste af perioden ligget omkring de 400 mio. kr.

Ifølge beskrivelserne af de to selskabers teknologier er der meget store ligheder, ud over at Waturu har holdt kortene meget tæt til kroppen omkring, hvordan teknologien mere detaljeret er skruet sammen. I Waturus salgsmateriale fra maj sidste år står intet oplyst om Oneheat, om Tore Reedtz rolle som teknisk ”opfinder,” og at han også er tilknyttet Waturu.   

Waturu Holding blev etableret I CVR-registeret juni 2016, altså knap to år efter Oneheats konkurs. Denne gang var det altså broren, Toke Reedz, der blev frontfigur, frem for Tore Reedtz.

I virksomhedsbeskrivelsen for Waturu – og udviklingen af vandvarmerteknologien – bliver det altså ikke nævnt med et eneste ord i, at der ligger en forhistorie om den udviklede teknologi, og at det ikke tidligere var lykkedes ejerfamilien at skaffe den fornødne kapital til at videreføre projektet. For de potentielle investorer, der tegnede nye aktier i Waturu, kunne det ellers have været en relevant information.

Børsretsekspert, professor Jesper Lau Hansen fra Københavns Universitet, siger til Økonomisk Ugebrev, at der juridisk set ikke skal oplyses om forhistorien med Oneheat, da der er tale om to selvstændige juridiske enheder, der formelt ikke har noget med hinanden at gøre. ”Men der kan være andre hensyn, ledelser af børsnoterede selskaber bør overveje omkring deres åbenhed og informationskvalitet. Det kunne godt være, at nogle af de nye aktionærer havde fundet denne information relevant i forhold til deres investeringsovervejelser. Så i sidste ende handler oplysningskvaliteten også om investorernes tillid til selskabets ledelse.”   

Svar fra selskabet
Økonomisk Ugebrev har stillet spørgsmål til CEO Toke Reedtz om  forholdet:

Hvorfor står det ikke oplyst i jeres virksomhedsbeskrivelse ved IPO’en, at der er en forhistorie med jeres teknologi i Oneheat, som gik konkurs?

TR: ”Det skyldes, at det selskab, der nævnes, ikke er en del af Waturu Holding A/S-koncernen og aldrig har været det. Det er misvisende og vildledende at hævde at det er tilfældet.”

Er det en tilfældighed, at der er rigtig mange gentagelser fra officielle beskrivelser af Oneheat og af Waturu, bl.a. grafikker, farver, slogans og beskrivelse af produkt og forventede fordele ved det?

”Waturu Holding A/S har indsendt egne patenter og har udviklet ny teknologi til opvarmning og behandling af vand. Beskrivelsen af et produkt til vandopvarmning vil kunne fremstå ens, ligesom marketingsgrafikker kan være fra et standardprogram, hvorfor det ikke kan afvises, men heller ikke bekræftes.”

Er det ikke misvisende, når I skriver i virksomhedsbeskrivelsen, at udviklingen er sket i Waturu, når den i virkeligheden er sket i Oneheat?

”Udviklingen af teknologien i Waturu Holding A/S er sket i Waturu Holding-koncernen og er ejet af investorerne i Waturu Holding A/S. Det er misvisende og vildledende at skrive, at udviklingen skulle været sket i et andet selskab.”

Oneheats registrerede direktør var din bror, Tore Reetz: er det korrekt forstået, at han i dag er ansat eller arbejder for Waturu?

”Det er korrekt, at min bror er ansat i Waturu ApS, og at han var direktør i Oneheat, der gik konkurs i 2014.”

 

Derfor er artikelserien om Waturu vigtig
Artikelserien om Waturu, handler om nogle finansfolk, der efter alt at dømme har fået private danskere til at investere i en miljøhistorie, som er særdeles tvivlsom og udokumenteret.

Fire år efter selskabets etablering er der hverken færdige produkter, salg eller indtægter. Økonomisk Ugebrev har afdækket en rystende mangelfuld informationskvalitet, hvor Certified Advisors efter alt at dømme ikke har sikret, at selskabets ledelse overholdt informationsreglerne.

Økonomisk Ugebrevs generelle fokus på First North har til hensigt at få myndighederne til at stramme eller præcisere kravene til, hvornår et selskab kan blive børsnoteret. I sidste ende er det hensigten at sikre en fair markedsplads, hvor private investorer trygt kan investere private penge på grundlag af velbeskrevne forretningsmuligheder og forretningsmæssige risici.

En velfungerende markedsplads vil være til stor gavn for samfundet og erhvervslivet, fordi det vil sikre en effektiv kobling mellem risikovillig investorkapital og vækstvirksomheder, der kan skabe nye arbejdspladser og samfundsmæssig merværdi. I efteråret 2020 ventes der efter det oplyste op til 20 nye noteringer på First North.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank