Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Mærsk nærmer sig mål – men tilliden er et problem

Morten Sørensen

onsdag 09. september 2020 kl. 11:30

Det nye slankede containerfokuserede A.P. Møller-Mærsk står i 2020 til at tjene flere penge end hele det gamle konglomerat, gjorde i 2016. Midt i coronakrisen er Mærsk dermed kommet betydeligt nærmere sit centrale mål: Et bedre kapitalafkast. Men kan branchens ”disciplin” holde, og kan tilliden til Mærsks topledelse for alvor genoprettes?

Med nye tal for halvåret og en ny prognose for hele 2020 er Mærsk pludselig kommet tættere på målet om at blive en mere effektiv pengemaskine. Selv om omsætningen er faldet, har coronakrisen tilsyneladende – og paradoksalt nok – styrket snarere end svækket Mærsks indtjening.

Koncernen venter nu et EBITDA på 6-7 mia. dollar, hvor forventningen før krisen var et resultat på ca. 5,5 mia. dollar. Mærsk står dermed til at levere et bedre samlet EBITDA i 2020 end i 2016, da koncernen var langt større og også rummede Maersk Oil, Maersk Drilling og Maersk Tankers.

For tidligere Mærsk-ledelser, der stædigt troede på konglomeratstrukturens fordele, må udviklingen være tankevækkende.

Kursmål hævet dramatisk
Transformationen, som tog fart efter at koncernchef Søren Skou tiltrådte i netop 2016, ser ud til at virke. Men koncernen er ikke i mål. Return on Invested Capital (ROIC) målt over de seneste 12 måneder er steget til 4,7 procent, mod 1,4 procent et år tidligere. Det er stadig ikke specielt imponerende og et godt stykke under målsætningen på 7,5 procent over en cyklus.

For aktionærerne er det nok så væsentligt, at evnen til at vride kontanter ud af omsætningen er stærkt forbedret, så pengestrømme fra driften i 2. kvartal er kommet op på 1,9 mia. dollar, mod 1,2 mia. dollar i samme periode sidste år. Mærsks CFO Patrick Jany påpegede ved fremlæggelsen af halvårstallene, at de stigende pengestrømme kan ses som et forvarsel om, at også resultatet og det afgørende ROIC vil stige yderligere i de kommende måneder.

Efter udsendelsen af halvårstallene steg A.P. Møller-Mærsk B-aktien umiddelbart 5 procent til 9768. Dermed var aktien steget 43 procent over tre måneder og 2 procent siden årets start.

Selvom der stadig er lang vej op til de kursniveauer over 13.000, man så gennem årene 2015-2017, giver omstillingen og fokuseringen af virksomheden og den restrukturering af hele branchen – som Mærsk bidrog til med købet i 2017 af Hamburg Süd – nu tydelig gevinst.

Flere analytikere har i løbet af ugen fået en mere positiv holdning til Mærsk. Finanshuset Kepler Chevreux har f.eks. hævet sit kursmål dramatisk fra 6000 til 12.100, mens Deutsche Bank har hævet kursmålet fra 9500 til 11.000.

Men Mærsks fremgang i 2. kvartal er ikke enestående. Den tyske rival Hapag-Lloyd har i omtrent samme omfang formået at få en stigende indtjening ud af en faldende omsætning. Det demonstrerer, at fremgangen i 2. kvartal primært skyldtes et gunstigt marked, hvor den hårde kamp om kunderne var dæmpet ned – og raterne dermed blev holdt oppe.

Spørgsmålet er, om containerrederierne nu kan opretholde disciplinen. Deutsche Bank påpeger netop, at i forbindelse med en forbedret efterspørgsel kunne nogle rederier igen opgive disciplinen for at vinde markedsandele.

Branchens historie viser, at markedet for containertransport på skibe kan være særdeles svingende, og det er endnu usikkert, hvor gennemgribende det er blevet stabiliseret af konsolideringen fra 2017 til 2018. Mærsk vil formindske afhængigheden af aktiviteterne på havet ved at opbygge en meget større landbaseret logistikorganisation.

Trods et par opkøb er koncernen ikke kommet den målsætning meget nærmere i kvartalet.

De seneste år har imidlertid demonstreret, at Mærsks ledelse er klar til at tage nye initiativer, og Mærsk har modet til at overraske. Koncernen har i første halvår præsteret en fri pengestrøm på 9320 mio. kr. Den finansielle styrke ser imponerende ud efter første halvår.

Men markedsværdien er kun 186 mia. kr., og dermed skuffende i forhold til logistikvirksomheden DSV’s, der med en langt mindre fri pengestrøm – 3956 mio. kr. i første halvår – har en markedsværdi på 214 mia. kr.

Dermed antydes, at Mærsk, trods sin økonomisk styrke, har et centralt tillidsproblem, som næppe alene skyldes den nuværende ledelse.

Morten A. Sørensen

Børskurs på analysetidspunktet 9.432,00

AktieUgebrevets kursmål (6 mdr) 13.425,00

Læs tidligere analyser af GN Store Nord her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Nyt job
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Udløber snart
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Nyt job
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank