Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

GN sprinter forbi Demant på børsværdi

Morten Sørensen

fredag 25. september 2020 kl. 7:00

C25 – GN Store Nord ramte kursbunden i onsdags

GN løb med opmærksomheden, da selskabet og rivalen Demant udsendte halvårsmeddelelser: GN har trods et massivt resultatfald i Hearingdivisionen lanceret sig som fremtidsrettet. Men GN har også klaret sig bedre gennem viruskrisen end den amerikanske konkurrent Poly.

En uventet stor fremgang i GN Audios salg af headsets og GN’s lancering af et nyt høreapparat, der betegnes som epokegørende, tog opmærksomheden fra rivalen Demant. GN er over det seneste år efterhånden helt løbet fra Demant, når det gælder de to koncerners markedsværdi.

Samtidig har GNs topchefer – Gitte Aabo fra GN Hearing og René Svendsen-Tune fra GN Audio – skruet forventningerne op, både til det nye hø-reapparat og til den fortsatte salgsudvikling i GN Audio, der i andet kvartal helt er løbet fra vigtige internationale konkurrenter.

GN-aktien steg efter udsendelsen af halv-årsmeddelelsen med 6 procent, mens Demantaktien faldt 8 procent. Dermed er tendensen fra det seneste år fortsat: Over de seneste 12 måneder er hele GN-koncernens markedsværdi steget fra 43,1 til 61,8 mia. kr., mens Demants er faldet fra 49,5 til 44,6 mia. kr. De to rivaler har altså, hvad angår markedsværdi, byttet plads, efter at Demant i mange år har været den højest værdisatte af de to koncerner.

Den stærke fremgang for GN-aktien er kommet, selvom både GN og Demant har været hårdt ramt i første halvår: Demants resultat før skat faldt fra 994 til 26 mio. kr. og GN’s fra 740 til 154 mio. kr.

Det forholdsvist bedre resultat i GN forklares af, at Demant er langt mere eksponeret mod en høreapparatbranche, der i de første seks måneder af 2020 har ligget hårdt underdrejet. Branchens kunder er typisk ældre mennesker, der på grund af corona har været meget tøvende med at gå til læge eller til detailhandelen for at få nye apparater. Demants omsætning af høreapparater er organisk faldet 30 procent.

GN Hearings er faldet hele 35 procent, og selskabet melder om et massivt underskud –en EBITA-driftsmargin på minus 47 procent. GN har imidlertid brugt halvårsmeddelelsen til at rette markedets fokus mod sit nye høreapparat Resound One. Det skal give en markant forbedret brugeroplevelse, bl.a. ved at gøre det nemmere at retningsbestemme lyd. Resound One vil ifølge GN’s ledelse give GN Hearing et afgørende forspring for konkurrenterne.

GN har haft fordel af, at langt over halvdelen af koncernens omsætning i første halvår af 2020 lå i GN Audio, der producerer headsets. GN Audio har haft en organisk omsætningsfremgang på 29 procent i første halvår og 33 procent i andet kvartal, og GN Audios resultatfremgang har opvejet en væsentlig del af underskuddet i GN Hearing. Salget af headsets nyder godt af, at mange har flyttet deres arbejdspladser hjem, og af at videokonferencer i vidt omfang har afløst fysiske møder.

GN Audio har klaret sig bedre end markedet ventede, og langt bedre end sin amerikanske konkurrent Poly (tidligere Plantronics). I perioden apriljuni er Polys omsætning faldet 21 procent, mens GN Audios er steget 32 procent. En omsætning svarende til 2,2 mia. kr. betyder, at Poly stadig er størst, men GN Audio er med en omsætning på 1944 mio. kr. ved at kunne sammenligne sig med sin store konkurrent

Alt i alt er GN-koncernens og Demants prognoser for 2020 meget forsigtigt formulerede. Demant forventer omsætningsvækst på 15-20 procent i andet halvår. GN Store Nord venter en positiv earnings per share for både andet halvår og for hele 2020.

Store krav til 2021-indtjening
Sydbanks analytiker regner med beskedne ændringer i de to koncerners omsætning i hele 2020, men forudser til gengæld kraftige stigninger – på omkring 18 procent – i deres omsætning i 2021, hvor der også regnes med omkring en fordobling af deres ordinære resultater før skat.

Det er forventningen til denne massive fremgang næste år, der er grundlaget for Sydbanks aktuelle købsanbefaling for GN og hold-anbefaling for Demant. Reuters opgør GN’s price/earnings til 41,6, målt over de seneste 12 måneder, og Demants til 56,4. Det er høje værdiansættelser, som forudsætter, at virksomhederne kan opvise en betydelig resultatstigning i de kommende kvartaler.

Der ligger den aktuelle ledelsesudfordring for Gitte Aabo, René Svendsen-Tune og Søren Nielsen.

Morten A. Sørensen

Børskurs på analysetidspunktet 435,20

Kursmål (seks måneder) 501,80

Læs tidligere analyser af GN Store Nord her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Nyt job
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Udløber snart
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Nyt job
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank