Fra Handelsbanken:
• Det nye virusudbrud rammer forbrugertilliden, hvor det blev til et nyt fald fra -5,5 til -7,4 i september
• Faldet kommer trods ellers mere opløftende signaler fra arbejdsmarkedet, fortsat lave renter og et stærkt boligmarked
• Den øgede pessimisme er et tydeligt tegn på, at virusudbruddet er en dominerende faktor for stemningen blandt forbrugerne
Forbrugerpessimisme tager til
Friske tal for forbrugertilliden fra Danmarks Statistik viste, at pessimismen tog yderligere fart i september. Således faldt forbrugertilliden fra -5,5 til -7,4. Vi havde ventet et lidt større fald, men det er dog stadig tydeligt, at den nye bølge af virusudbruddet smitter af på stemningen.
Det var især et fald i vurderingen af Danmarks økonomiske situation i dag samt aftagende købelyst, der trækker ned i den overordnede tillid. Vurderingen af forbrugernes egen økonomiske situation både i dag om et år faldt også, men her er der dog fortsat tale om positive tal. Det overordnede billede er, at vi på ingen måde har bevæget os tilbage til mere ‘normale’ tilstande endnu.
Stigende smittetryk er formentligt den primære forklaring
Den seneste tids stigende smittetryk både herhjemme og i andre lande i Europa er formentligt den primære forklaring bag den øgede pessimisme. Faldende i tilliden de seneste to måneder illustrerer efter vores vurdering såledest, at usikkerheden om fremtiden, som følge af COVID-19, er en dominerende faktor blandt husholdningerne, som opvejer de positive signaler fra bl.a. et solidt boligmarked, fortsat lave renter samt den seneste tids trods alt mindre negative signaler fra arbejdsmarkedet. Der ser da også ud til at være en ret tæt sammenhæng mellem udviklingen i smittetrykket og forbrugertilliden, jf. figur. Det er endvidere usikkert om dagens tal fuldt ud indfanger den seneste tids stigende smittetryk og virusrelaterede restriktioner.
Dataindsamlingen til forbrugertillidsundersøgelsen foregår således primært i den første del af måneden, og erfaringerne viser, at en stor del af svarene formentligt vil være løbet ind før end at smittetrykket for alvor begyndte at accelerere og før end at de nye restriktioner begyndte at blive indført fra d. 7/9.
Ud over det stigende smittetryk ser det imidlertid også ud til at bekymringer om tilstanden på arbejdsmarkedet – trods den seneste tids bedring i ledighedstallene – stadig udgør en negativ parameter for forbrugertilliden. Forbrugernes forventninger til ledigheden om et år ligger således fortsat på et eleveret niveau, som peger på frygt for stigende ledighed.
Forbrugertillid peger på afdæmpet forbrug – feriepengeeffekt i fare?
Faldet i forbrugertilliden indikerer, at usikkerheden om fremtiden er betydelig, som alt andet lige vil holde forbruget skak. En afgørende parameter for et stærkere opsving i forbruget vil derfor være, at virusudbruddet kommer under kontrol, hvilket der desværre formentligt er lange udsigter til.
Forbrugerne er imidlertid formentligt allerede nu blevet bekymrede over hvor hurtigt det kan gå med øget smittetryk og nye restriktioner, så selv om virussen kommer under kontrol, vil der formentligt fortsat være ulmende bekymringer om et nyt udbrud, når der begynder at blive åbnet op igen, hvormed en virkbar vaccine formentligt er den kur der skal til for at får forbrugerne til at se mere lyst på situationen igen.
Den øgede pessimisme stiller også spørgsmålstegn ved effekten af udbetalingen af feriepengene, som der i dagens tal ikke var nogen tegn på har haft nogen synlig effekt på tilliden. Med tiltagende smittetryk og stigende pessimisme er der således en betydelig risiko for, at feriepengene i højere grad vil gå til opsparing end at blive sendt ud i økonomien via øget forbrug.
