Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Salling Bank-aktionærer kan stå tilbage med usælgelige garantbeviser

Morten W. Langer

mandag 28. september 2020 kl. 7:51

Kommentar: Efter nedenstående melding om en mulig sammenlægning af Sparekassen Vendsyssel og Salling Bank, hvor kun Salling Bank er børsnoteret, steg aktier 90% til 306 kr. følge meddelelsen får aktionærer garantkapital i sparekassen svarende til 325 kr.
Tilsyneladende kan man som aktionær, der ombytter aktier til garantkapital, ikke være sikker på, at man kan sælge sine garantbeviser. På Sparekassens hjemmeside oplyses om handel med garantbeviser følgende:
Opsigelse og indløsning
Ønsker man at indløse sine garantbeviser eller dele heraf, noterer vi dette i vores garantbørs, hvorefter indløsningen vil finde sted i takt med, at andre kunder tegner nye garantbeviser. Der er således ikke et egentligt opsigelsesvarsel eller en bestemt bindingsperiode, men der må påregnes en vis ekspeditionstid for indløsning.”

Aktionærer i Salling Bank stilles altså markant ringere de er i dag, mht handel med deres ejerandele. På det grundlag ser Økonomisk Ugebrev det som en oplagt mulighed allerede nu at  hjemtage eventuelle gevinster i aktier i Salling Bank.

Kun hvis ledelsen udsteder en garanti om at ville tilbagekøbe aktier/garantibeviser, skal den nye banks værdipapirer  baseres på en mere traditionel fundamental vurdering. Vi undrer os over, at de to pengeinstitutters ledelser ikke anvender Salling Banks børsnotering til en fortsættelse af den nye bank som børsnoteret, hvilket også ville give lettere adgang til senere kapitalforhøjelser. I det hele taget synes der at være tale om en stærkt uhensigtsmæssig transaktion for ejerne.

————————————————————–
Børsmeddelelse
Sparekassen Vendsyssel og Salling Bank ønsker at fusionere

Bestyrelserne i Sparekassen Vendsyssel og Salling Bank ser med stor begejstring på en mulig sammenlægning af de to pengeinstitutter, og planlægger derfor at fusionere – med Sparekassen Vendsyssel som det fortsættende pengeinstitut.

Hensigten med fusionen er at skabe et større og stærkere lokalt funderet pengeinstitut med en ledende markedsposition i Nordjylland og området omkring Limfjorden, Skive og Mariagerfjord.

Den finansielle sektor rammes fortsat af stigende regulerings- og kapitalkrav, som stiller større administrative- og operationelle krav til pengeinstitutter. Dette gør det sværere for særligt mindre, lokale pengeinstitutter at drive bankforretning. Det giver derfor god mening at sammenlægge de to pengeinstitutter og på den måde skabe et større, stærkere og mere velkapitaliseret pengeinstitut.

Sammen står vi stærkere

Per Albæk, Bestyrelsesformand i Salling Bank, udtaler følgende om fusionen:

Bestyrelsen i Salling Bank er meget positive overfor den aftale, vi har indgået med Sparekassen Vendsyssels bestyrelse om en fusion. Vi ser det som en utrolig god mulighed for at etablere et fælles, stærkt lokalt repræsenteret pengeinstitut. Vi er af den opfattelse, at fusionsaftalen er attraktiv for Salling Banks aktionærer, kunder, medarbejdere og lokalsamfund.

Vi mener i bestyrelsen, at vederlaget for aktierne i Salling Bank udgør en attraktiv betaling, hvorfor vi anbefaler alle aktionærer at stemme for fusionen på den ekstraordinære generalforsamling.

Peter Vinther Christensen, Bankdirektør i Salling Bank, udtaler følgende om fusionen:

Salling Bank og Sparekassen Vendsyssel minder meget om hinanden og drives efter de samme grundlæggende værdier – nærvær, handlekraft og ordentlighed. Vi er enige om, at det fortsat er vigtigt at støtte udviklingen i lokalsamfundet. Vi forbliver lokale samtidig med, at vores kunder og medarbejdere bliver en del af et stærkt pengeinstitut, hvor kunder, medarbejdere og lokalsamfund fortsat vil opleve alle de positive sider og styrker, der er i et lokalt forankret pengeinstitut.

 

Birte Dyrberg, Bestyrelsesformand i Sparekassen Vendsyssel, udtaler følgende om fusionen:

Vi er i bestyrelsen i Sparekassen Vendsyssel glade for, at vi endnu engang får mulighed for at indgå en fusion med en lokal bank, som deler vores grundlæggende værdier for drift af et sundt pengeinstitut.

Vi ønsker de eksisterende aktionærer i Salling Bank hjerteligt velkommen som garanter i Sparekassen Vendsyssel, og vi ser frem til både at få kunder og nye kollegaer ombord.

Vagn Hansen, Administrerende direktør i Sparekassen Vendsyssel, udtaler følgende om fusionen:

De to pengeinstitutter passer geografisk rigtig godt sammen med et stærkt komplimenterende afdelingsnetværk. Salling Bank har en stærk tilstedeværelse i Skive, Nykøbing Mors, Viborg og Vinderup. Det er hensigten, at vores eksisterende afdelinger i Skive, Vinderup og Lem lægges sammen med Salling Banks afdelinger i Skive og Vinderup, hvilket vil medføre en optimering af filialnetværket og på sigt skabe mulighed for at sænke de samlede driftsomkostninger.

Vi har grundigt gennemgået kundernes engagementer i Salling Bank, og jeg er overbevist om, at begge parter har gjort en god handel. Fusionen vil skabe et større og stærkere pengeinstitut og er med til at sikre, at vi i fremtiden også kan tilbyde kunder og garanter de bedste løsninger i et lokalt funderet pengeinstitut.

En oplagt fusion for begge parter

Sparekassen Vendsyssel og Salling Bank deler de samme værdier og grundlæggende principper for drift af et sundt pengeinstitut, hvor tilfredse kunder og udvikling af lokalområderne vægtes højest uden at gå på kompromis med rentabiliteten for at opretholde et højt, langsigtet kvalitets- og serviceniveau samt et godt kapitalmæssigt fundament, der giver handlefrihed og tryghed for alle interessenter. Således forventer Sparekassen Vendsyssel og Salling Bank en smidig overgang til et fælles pengeinstitut, hvor kunder, medarbejdere, partnere og lokale foreninger vil opleve få ændringer som følge af fusionen.

Ved en fusion af Salling Bank og Sparekassen Vendsyssel opnås en konsolideret position blandt Danmarks ti største pengeinstitutter målt på udlån. Samtidig styrkes positionen som en af landets største sparekasser yderligere. Fusionen forventes derfor at medføre, at det fælles pengeinstitut vil stå stærkere i konkurrencen om kunderne i de markedsområder, hvori Sparekassen Vendsyssel og Salling Bank opererer. Et større forretningsomfang vil, alt andet lige, medføre en øget styrke og udbredelse, der kan fastholde og forøge markedsandelen samt give mulighed for at optimere driften gennem realisering af synergier.

I forlængelse af fusionen er det hensigten, at Sparekassen Vendsyssels afdelinger i Skive, Vinderup og Lem lægges sammen med Salling Banks afdelinger i Skive og Vinderup med Salling Banks afdelinger som de fortsættende afdelinger. Dette vil medføre en styrkelse af afdelingsnetværket i Salling Banks primære markedsområde. Desuden bevares bankens øvrige afdelinger i Nykøbing Mors og Viborg, som vil indgå i en særskilt region benævnt Region Skive. Salling Banks eksisterende hovedkontor forventes omdannet til regionshovedkontor for Region Skive, der i alt vil have ni afdelinger.

Efter fusionen vil det samlede pengeinstitut have i alt 41 afdelinger, primært placeret i Vendsyssel samt omkring Limfjorden, Skive og Mariager Fjord. Desuden har Sparekassen Vendsyssel to afdelinger i København.

Tryghed for kunder, medarbejdere og lokalområdet

Kunderne i det fusionerede pengeinstitut vil blive en del af en velkonsolideret sparekasse med de samme stærke værdier, som kendetegner både Sparekassen Vendsyssel og Salling Bank, hvor kunderne altid er i centrum, og hvor der tages ansvar for udviklingen i lokalsamfundene.

Sparekassen Vendsyssel garanterer, at ingen medarbejdere i Salling Bank vil blive opsagt i de første 12 måneder efter fusionens gennemførelse. Det er Sparekassen Vendsyssels hensigt at bevare så mange arbejdspladser som muligt i Skive, herunder at placere administrative funktioner i Salling Banks hovedkontor i Skive i forbindelse med omdannelse til regionshovedkontor. Hverdagen for medarbejderne vil i høj grad være den samme som før fusionen – med den fordel, at de får adgang til støttefunktioner fra både hovedkontoret i Vrå og regionskontoret i Skive.

En målsætning for Sparekassen Vendsyssel vil fremadrettet fortsat være at støtte udviklingen af lokalsamfundet i det fusionerede pengeinstituts geografiske forretningsområde. Sparekassen Vendsyssel vil fortsat være en væsentlig sponsor for alle slags foreninger, herunder bl.a. i form af foreningsarbejde og økonomiske tilskud til idræts-, ungdoms- og kulturaktiviteter. På den måde vil sparekassen forsøge at gøre de mindre lokalsamfund mere attraktive.

Bytteforhold

Der er opnået enighed mellem bestyrelserne om et bytteforhold, hvor aktionærerne i Salling Bank modtager 325 kr. garantkapital i Sparekassen Vendsyssel for hver aktie i Salling Bank á nominelt 100 kr., hvilket svarer til en implicit værdi af Salling Bank på ca. 425 mio. kr.

Godkendelser

Det er en forudsætning for fusionen, at den godkendes af myndighederne. Desuden er det en forudsætning, at fusionen godkendes på en ekstraordinær generalforsamling i Salling Bank og af repræsentantskabet i Sparekassen Vendsyssel.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Direktør for Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
International Sales Manager til Salg & Marketing
Region Syddanmark.
Økonomiassistent til Aabenraa Havn
Region Syd
Leder af Løn og Vilkår
Region Hovedstaden
Medarbejder til vurdering af investeringsejendomme
Region Syd
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Business Analyst
Region Sjælland
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
ØKONOMICHEF TIL GLOSTRUP BOLIGSELSKAB
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Udløber snart
Direktør til Bygningsstyrelsen
Region H
Udløber snart
Erfaren konsulent med indsigt i landbrugets finansielle rammevilkår
Region Hovedstaden
Erhvervskonsulent til Erhverv og Iværksætteri i Svendborg Kommune
Region Syd
Erhvervsministeriet søger kontorchef til analyse på det erhvervsøkonomiske område
Region Hovedstaden
Udløber snart
Direktør – Destination Kystlandet
Region Midt
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer, Au i finansiel rådgivning og P.ba. i Finans?
Region Sjælland.
Forsker eller seniorforsker til økonomiske analyser af arbejdsmarked, sundhed og arbejdsmiljø
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til fagforbund
Region Hovedstaden
Udløber snart
Strategikonsulent søges til Dansk Erhverv
Region Hovedstaden
Enhedsleder for Økonomienheden på DMI
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank