Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Kollerup tvinges nu til at se på konkurrencen i pensionssektoren

Økonomisk ugebrev

onsdag 14. oktober 2020 kl. 7:00

Presset vokser på erhvervsministeren, der i snart et år har vendt det blinde øje til en rapport fra Konkurrencerådet, som er stærkt kritisk om konkurrencen på pensionsmarkedet. Både opposition og fagbevægelse er ved at miste tålmodigheden. Erhvervsministeren er tavs. Fagredaktør Carsten Vitoft skriver.

Mens regeringen har haft travlt med at finde en milliard til at betale for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet – den såkaldte Arne-skat – er den helt gal med konkurrencen på pensionsmarkedet. I dag betaler danskerne hvert år godt 23 mia. kr. for at få forvaltet deres pensioner, og det er alt for meget, slår Konkurrencerådet fast i den nu et år gamle rapport.

I det år, der er gået, har regeringen intet gjort ved problemet. Og det får nu både oppositionen og regeringens eget bagland i fagbevægelsen til at kræve handling. Oppositionen mener bl.a., at regeringen har haft travlt med at lægge flere omkostninger på pensionerne, i stedet for at reducere dem via øget konkurrence.

Klar til forhandlinger
”Jeg er optaget af, at når der påpeges potentielt dårlig konkurrence på et marked i Danmark, skal der reageres hurtigst muligt. Så jeg forstår ikke, hvorfor regeringen venter,” siger Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen.

Også fagbevægelsen vil nu have klare udmeldinger om, hvad man vil gøre ved Konkurrencerådets advarsler.

”Det er afgørende for mig, at vores medlemmers pensioner forvaltes på bedste vis. Det kræver konkurrence, åbenhed og uvildighed fra pensionsselskaber og mæglere. Det skal bl.a. være slut med mægleres dobbeltkasketter. Konkurrencerådet kom sidste år med en række anbefalinger, og dem går jeg ud fra, erhvervsministeren går videre med inden for overskuelig tid,” siger Lone Engberg Thomsen, forbundsformand for Teknisk Landsforbund.

Også formand i HK Privat Simon Tøgern har et stort ønske om, at man i det mindste gør noget ved den omfattende kritik, Konkurrencerådet retter mod pensionsmæglerne. Han har på det seneste bemærket, at Finanstilsynet greb ind overfor Söderberg & Partners. Han mener dog, at problemerne stadig er de samme med manglende uvildighed og for stor indtjening på kundernes bekostning.    

”Ja, vi er interesserede i, og vi forventer, at der bliver fulgt op på Konkurrencerådets påpegninger af urimelighederne i pensionsmæglernes virksomhed. Men vi har samtidig forståelse for, at coronakrisen har betydet, at det videre arbejde med anbefalingerne er blevet udskudt,” siger Simon Tøgern.

Konkurrencerådets rapport har listet en lang række anbefalinger, hvor regeringen blot skulle vælge, hvilke man ønskede at arbejde videre med. Men intet er sket, og kort efter sommerferien lovede Simon Kollerup, at han og hans ministerie snart vil få læst rapporten.

”Jeg har bedt Erhvervsministeriet om at gennemgå rapportens anbefalinger, så vi kan få kigget på, om der behov for justeringer. Arbejdet er dog, desværre, blevet forsinket på grund af COVID-19,” lød det dengang.

Intet svar
Økonomisk Ugebrev spurgte i sidste uge ministeriet, hvor langt ministeren nu er nået med sagen, men vi havde ved redaktionens slutning ikke fået svar. Spørgsmålet er dog, hvor mange jern ministeren kan have i ilden samtidig. Arnes tidligere pension er endnu ikke sikret, og der er også netop nedsat en ny pensionskommission.

”Vi vil gerne mødes med regeringen og diskutere, hvordan vi sikrer et endnu bedre pensionsmarked. Men jeg vil også gerne understrege, for det er en vigtig pointe, at Konkurrencerådet også i dag konkluderer, at det samlede opsparingsbaserede pensionssystem er velfungerende. Det skal selvfølgelig foregå med respekt for det arbejde, som den nuværende pensionskommission har i gang,” lyder det fra erhvervsordfører Mona Juul (C).

En af anbefalingerne handler om at øge konkurrencen mellem den kommercielle del af sektoren og de arbejdsmarkeds-baserede pensionskasser, så kunderne kan flytte derhen, hvor de får mest ud af pensionen. Lige nu kan det være problematisk for kasserne, der i disse år realiserer dårligere afkast end de fleste kommercielle selskaber.

Også Konkurrencestyrelsen håber, at der snart sker noget på området.  ”Her under coronakrisen er det politiske fokus, fuldt forståeligt, på håndteringen af krisen. Det er dog værd at bemærke, at der er igangsat en justering af bekendtgørelsen om syge-og ulykkesforsikringer.” siger kontorchef Niels Enemærke.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank