Nu dør den sikre pensionsopsparing

Nu bliver der skrevet historie i den danske pensionssektor: Fra årsskiftet ændrer Finanstilsynet den rente, som pensionsbranchen må udstede garantier på til nye kunder med ønske om et rentegarantiprodukt. Garantirenten på nye pensionspolicer vil lyde på minus 0,5 procent, altså minusrenter. Det kan betyde den endelige død for sikker pensionsopsparing med et garanteret afkast.

I løbet af foråret spredte minusrenterne sig som ringe i vandet til den danske banksektor, og nu er Finanstilsynet lige på trapperne med at åbne døren til nogenlunde samme manøvre i pensionssektoren. Tilsynet har netop afsluttet en høringsrunde blandt aktørerne i pensionsbranchen, og der var absolut ingen indvendinger mod minusrenter fra 2021.

”Vi har netop gennemført en høringsrunde i pensionsbranchen med henblik på at sænke grundlagsrenten fra 1 til 0 fra årsskiftet. Det betyder, at selskaberne derefter maksimalt kan tilbyde kunderne en garanti på 0, hvorfra der skal fratrækkes et eventuelt omkostnings- og sikkerhedstillæg.

Der har tidligere været ønsker fremme i branchen om, at dette skulle ske for tre til fire år siden, men nu vurderer vi altså. at renten er blevet så lav, at vi foreslår at ændre bekendtgørelsen”, siger underdirektør Per Plougmand Bærtelsen fra Finanstilsynet.

En sællerts død
Omkostnings- og sikkerhedstillægget har altid ligget på 0,5 procent, og nye pensionsopsparere, der vil spare op med et garanteret pensionsprodukt, bliver altså tilbudt maksimalt minus 0,5 procent fra januar næste år.

Flere selskaber i branchen spår dermed en endelig død for det i mange år ellers så succesfulde traditionelle pensionsprodukt. Men ingen vil melde ud før tilsynet.

Uafhængig privatrådgiver Karsten Engmann Jensen fra rådgivningsfirmaet Pengeministeriet ved fra sine kunder, hvordan danskerne reagerer, når de bliver stillet overfor minusrenter, som det er sket i bankerne i løbet af foråret. Der skete et skift fra kontanter på kontoen over mod at tage mere risiko ved at investere i eksempelvis aktier. Men den går ikke med pensionsopsparingen, lyder det fra den erfarne økonom.

”Pensionsopsparing skal tænkes anderledes med de negative renter, som er et nødvendigt onde for at skabe sikkerhed omkring sin langsigtede opsparing. Der vil eksempelvis være tilfælde, hvor et pensionsselskab paradoksalt nok kan skaffe bedre afkast ved at gå ned i det afkast, de stiller kunderne i udsigt.

Lave gennemsnitsrenter kan i visse tilfælde betyde reduceret garantistillelse og dermed give pensionsselskabet større råderum til at søge afkast. Men det er et dårligt argument, at man skal øge sin aktieandel, bare fordi rentebærende investeringer ikke giver tilstrækkeligt med afkast.

Hensynet til risiko mod afkast har ikke ændret sig, bare fordi renterne nu er negative”, siger Karsten Engmann Jensen.

Han erkender dog, at hans egne kunder har reageret meget skarpt på minusrenter i banken i løbet af foråret, og at de har ønsket andre løsninger end kontanter på bankkontoen.

Eksisterende kunder rammes
Men de nye minusrenter i pensionssektoren berører ikke danskere med de nyere markedsrenteprodukter eller dem, der allerede sparer i et traditionelt garantiprodukt. De har jo i sagens natur stadig deres gamle garanti.

Nogle vil dog alligevel blive berørt af udviklingen, hvis de eksempelvis i dag sparer op med en garanti på plus 0,5 procent. Fra årsskiftet kan de nemlig havne i samme rentegruppe som de nye minusrenter, hvormed de skal dele bonus med de nye opsparere med minusrenterne – og det kan komme til at omfordele penge mellem kunder med henholdsvis minus og plusrenterne.

Det skyldes, at de nye minusrenter kun er den garanterede rente, man får i et traditionelt pensionsprodukt. Men oven i det er der også mulighed for en bonus, så den tilskrevne rente alligevel godt kan lande i plus, hvis der løbende er råd til det.

Hele det regnestykke vil afhænge af, om de enkelte selskaber vil blande de nye minusrenter sammen med de gamle 0,5 plusrenter. Det tillader Finanstilsynet, så længe renteforskellen ikke udgør mere end 1 procentpoint.

Det bliver først kendt sidst på året, hvor selskaberne også vil melde ud, hvad de reelt forventer at kunne give i forretning til de første minusrentekunder i danmarkshistorien.

Carsten Vitoft