Store pengetanke: Nu skal magten bruges

De store pengetanke har ikke blot fået en stadig større magt i dansk erhvervsliv. De udviser også en stigende vilje til at bruge magten. Forestillingen om pengetankene som tålmodige investorer, der opretholder et armslængde-princip overfor uafhængige virksomheder, er under pres, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne kommentar.

De store pengetanke er blevet mindre tålmodige.

Med direktør Søren Thorup Sørensen fik Kirkbi for første gang en direkte repræsentant i bestyrelsen for ISS, der har Kirkbi som kontrollerende ankeraktionær. Kursen på ISS-aktierne var under hårdt pres, efter at den store servicekoncern havde leveret en lang række skuffelser.

Nu måtte der ske noget. ”Bestyrelsesrepræsentation er en naturlig del af vores investeringsstrategi,” sagde Søren Thorup Sørensen i april til Reuters. Det var faktisk noget nyt: Kirkbi har været storaktionær i ISS siden 2012 uden en direkte repræsentant i bestyrelsen. En måned efter var ISS-topchef Jeff Gravenhorst skiftet ud.

INDFLYDELSE VOKSER
Lego-familiens holdingselskab Kirkbi er en af de forvaltere af store formuer, som efterhånden kontrollerer en væ-sentlig del af det store, danske erhvervsliv. Fem andre er Novo Holdings, A.P. Møller Holding, Lundbeckfond Invest, William Demant Invest og Augustinus Fabrikker.

De seks pengetanke kontrollerer – ofte ved hjælp af minoritetsposter – tilsammen Novo nordisk, Novozymes, NNIT, A.P. Møller-Mærsk, Danske Bank, Lego, ISS, Nilfisk, William Demant, Chr. Hansen, Lundbeck, FLSmidth, ALK, Falck og mange flere. I de seneste ti år er deres indflydelse vokset meget betydeligt. Og nu vokser deres vilje til at bruge indflydelsen også.

Chefskiftet i ISS fremstår således som et resultat af den udviklingsproces, som pengetankene har været igennem siden efteråret 2018:

Da Danske Bank var ved at drukne i hvidvaskskandale og deraf følgende faldende markedsværdi, pressede A.P. Møller Holding bankens topchef Thomas F. Borgen ud. Samme dag understregede A.P. Møller Holdings adm. direktør Robert M. Uggla, at det, der var sket i banken, var ”uacceptabelt.”

Tænkeligvist havde A.P. Møller også ti eller tyve år tidligere presset ledelsen ud, hvis der var opstået en lignende skandale. Men det ville sandsynligvis være sket diskret. Det nye i 2018 var den klare melding og den konsekvente skæren igennem. Tre måneder efter måtte bestyrelsesformand Ole Andersen også gå.

Den næste fase kom i januar 2019, da Konkurrencestyrelsen udsendte en hård kritik af Falck, som er kontrolleret af Lundbeckfond Invest og også har Kirkbi som storaktionær. Falck havde misbrugt sin dominerende stilling på det danske marked til at holde konkurrenten Bios ude. Metoderne var meget utiltalende, og styrelsen meldte Falck til politiet. Der kom alvorlige skår i omdømmet for en virksomhed, der er afhængig af velvilje i det offentlige Danmark – og som allerede inden havde haft store problemer med indtjeningen.

LANGSIGTET OG UTÅLMODIG
Kirkbis Søren Thorup Sørensen sagde i foråret 2019 til Fyens Stiftstidende, at ”selvfølgelig har vi reflekteret over det skete.” Han understregede, at ”som langsigtet investor er du nødt til at anerkende, at når noget ikke er i orden i en virksomhed, hvor du er investor, så er det din forpligtelse at gå ind og lave om på det. Det har vi gjort.”

Udviklingsprocessen er ved at føre pengetankene væk fra den traditionelle holdning, som stadig kan aflæses, når f.eks. Augustinus Fabrikker på sin hjemmeside understreger, at ejerskab og ledelse er to forskellige discipliner. ”Med udgangspunkt i et langsigtet engagement agerer vi som en tålmodig ejer,” skriver Augustinus, der dog er i lø-bende dialog, ”så vi tilsikrer, at vores virksomheder har en integreret bæredygtig strategi.”

Nogle af de mest professionelle ledere af pengetankene, f.eks. Lene Skole i Lundbeckfond Invest, er dog ikke længere glade for at blive kaldt ”tålmodige” – et ord, der også kan læses som ”finder sig i meget”. Man kan godt være utålmodig og langsigtet på en gang, har hun sagt .

Lundbeckfond Invest synes dog at have været ret længe om at gribe ind over for Falck, selvom der i en periode kom adskillige signaler om dårlig ledelseskultur i servicegiganten. Kirkbi udløste også først chefskiftet i ISS efter lang tids offentlig kritik af virksomhedens resultater. Alene kurshoppet på 19 pct., da skiftet blev offentliggjort, antyder markedets opfattelse: Det var på høje tid.