Kuratorer: ”rekonstruktion light” skal redde SMV-coronakrak

Insolvensadvokater foreslår nu en ”rekonstruktion light” model for at mildne den forestående konkurs-tsunami blandt små og mellemstore virksomheder. Lovændring efter finanskrisen, der skulle gøre det lettere at rekonstruere nødlidende virksomheder, har kun været til gavn for de store, vurderer eksperter. Fagredaktør Carsten Steno gennemgår sagen.

Det bliver nødvendigt hurtigt at ændre den danske konkurslovgivning, hvis man skal mildne konsekvenserne af den konkurs-tsunami blandt små og mellemstore virksomheder, som begynder at rulle, når hjælpepakkerne udløber, vurderer fagfolk blandt advokater og kuratorer.

Den nuværende konkurslovgivning blev ændret i 2011 efter finanskrisen for at gøre rekonstruktion af nødlidende virksomheder lettere. Men lovændringen har kun gavnet nogle få store virksomheder. Reelt har kriseramte små og mellemstore virksomheder (SMV) været henvist til at gå konkurs. Eller lynhurtigt skaffe sig en udenretlig akkordaftale med alle kreditorer, hvilket i praksis er uhyre svært.

Siden 2011 er meget få SMV’er blevet rekonstrueret. En konkursadvokat siger til Økonomisk Ugebrev, at det er mindre end en ud af 50 sager. Andre siger en ud af 200.

I et nyligt brev dateret 3. april 2020 til Konkursrådet, foreslår Foreningen af Insolvensadvokater og Kuratorforeningen, at der indføres nye ”rekonstruktion light” regler, som gør det nemmere at redde de tusinder mindre virksomheder, som er ramt af krisen.

Brevet, der formelt er sendt til Konkursrådet som en kommentar til implementeringen af et EU-direktiv om nye konkursregler, er stærkt aktualiseret af Coronakrisen. Flere aktører anbefaler da også overfor Ugebrevet, at justitsminister Nick Hækkerup agerer hurtigt på forslaget.

Den nuværende konkurslov indebærer, at en nødlidende virksomhed enten går i rekonstruktion eller i konkurs. Går virksomheden i rekonstruktion, fordrer det, at der både udnævnes en rekonstruktør – typisk en advokat – og en uafhængig tillidsmand – normalt en revisor – til at bestyre boet. Rekonstruktionen forudsætter således, at både advokatens og revisorens honorarer er dækket, og det vil typisk dræne en nødlidende virksomhed for flere hundrede tusinde kroner.

Samtidig vægrer små virksomheder sig ved at gå i rekonstruktion, fordi de frygter, at den alligevel vil ende i en konkurs. Der er ingen mellemløsninger. Tidligere kunne de træde i betalingsstandsning og holde de mest aggressive kreditorer fra døren og på den måde få tid til at finde en løsning med brug af de juridiske værktøjer, som var i betalingsstandsningsinstituttet. Når de blev afskaffet, var det fordi brodne kar blandt virksomhedsejerne udnyttede det til at trække tingene i langdrag.

”De nuværende regler fungerer ikke for mindre virksomheder. Det er for dyrt og besværligt at rekonstruere under den nuværende lov . Vi har brug for en mellemting – noget mere simpelt, der giver de mindre virksomheder en pause, mens der findes løsninger”, siger konkursadvokat Morten Bjerregaard Nielsen, Bjerregaard Advokatfirma.

Svend Røge, der er talsmand for ”Early Warning”, et netværk af rådgivere, som hjælper konkurstruede virksomheder, er enig. ”De mindre virksomheder skal have længere tid til at finde en løsning, og at det skal være billigere end i dag”. De samme tanker er Insolvensadvokaterne og Kuratorerne inde på i brevet til Konkursrådet.

Her foreslår de, at en rekonstruktion kan gøres billigere, hvis der ikke skal udpeges en tillidsmand, – dvs. en uafhængig revisor. Det er vigtigt med en uafhængig revisor, når store og komplekse virksomheder skal rekonstrueres, men i mindre virksomheder, hvor problemstillingerne er mindre komplekse, bør kreditorerne have tillid til den nødlidende virksomheds egen revisor, så man undgår dobbeltarbejde og ekstra honorar.

Der peges endvidere på, at de udenretlige redningsløsninger er uhensigtsmæssige. I de fleste tilfælde har kreditorer forskellige interesser. Nogle er leverandører, der håber på fortsatte leverancer til en rekonstrueret virksomhed. Andre ser ingen muligheder for et fortsat forretningsmæssigt forhold og vil gerne have så meget af deres tilgodehavende som muligt her og nu.

Der vil typisk være brug for en måned eller to til at opnå en forhandlet rekonstruktion eller en anden løsning, som ikke medfører en direkte konkurs. Dette ekstra tidsrum er særligt nødvendigt nu, hvor mange tvangslukkede virksomheder rent faktisk har et forretningsgrundlag, men alene er blevet nødlidende, fordi coronakrisen har afskåret dem fra en indtjening.