Ugens vindere i porteføljen er aktier, som længe har været ildeset af investorerne. Spørgsmålet er nu, om der er tale om en holdbar vending, eller om det blot er en korrektion af markedets overreaktion?
Når man ser på kursudviklingen i porteføljens aktier i denne uge, er det ganske påfaldende, hvordan stemningen er vendt på hovedet i forhold til de seneste uger.
I top finder vi således industriaktien FLSmidth med en stigning på 13,1%, og derefter kommer Jyske Bank med en stigning på 8,6%. For at fuldende billedet indtager stærkt kriseramte SAS tredjepladsen med en kursstigning på 4,6%.
I bunden af ugens afkastliste er budskabet ekstremt klart: De seks dårligst præsterende aktier i denne uge tilhører alle Health Care-segmentet. Det er Bavarian Nordic, ALK-Abelló, Novo Nordisk, Lundbeck, ChemoMetec og Ambu med kursfald på mellem 2,4% hos Bavarian Nordic og 8,9% hos Ambu, som ellers har været en bragende kurssucces i år. Frem til kurstoppen den 21. april havde Ambu leveret en kursstigning på ikke mindre end 114% i år. Det er inklusiv perioden henover månedsskiftet feb/ mar, hvor aktiemarkedet kollapsede.
Denne fordeling af stigninger og fald set i forhold til brancher er stik modsat, hvad vi har oplevet de seneste uger. Spørgsmålet er derfor, om der er tale om en kortvarig korrektion, eller om der er tale om et langtidsholdbart skift fra defensive til offensive aktier?
Eftersom den danske og globale økonomi på ingen måde har genvundet styrken fra før COVID19 satte alt i stå, anser vi den kortvarige korrektion for at være det mest sandsynlige. Vi er derfor klar til at indkassere gevinsten på de konjunkturfølsomme aktier, hvis/når stemningen igen vender.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her