Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Netcompany-CFO: Man skal bevise sig selv igen efter entré på børsen

Sten Thorup Kristensen

søndag 10. maj 2020 kl. 19:38

Nummer to i Økonomisk Ugebrevs årlige CFO Rating, Netcompanys Thomas Johansen, har ingen IR-chef under sig, og han vil foreløbigt heller ikke have det. Indtil man når en markedsværdi omkring 30 mia. kr., er det vigtigt, at det er direktørerne selv, der møder investorerne, mener han.

Agtelsen for DSV-ledelsen har gennem en årrække været så høj, at dét at blive nummer 2 i Økonomisk Ugebrevs DirektørRating mere præcist kan beskrives som at være nummer 1 efter DSV. I år indtager Netcompany denne ”førsteplads”. Og faktisk er der fællestræk mellem de to virksomheders historier:

Engang fulgte aktiemarkedet uroligt DSV meget store opkøb, og respekten for selskabets direktion skyldes netop, at den igen og igen har vist, at den kan få det bedste ud af sine satsninger. Netcompany kom på børsen i 2018 med, hvad der lignede nogle meget optimistiske løfter. Men de er i store træk blevet opfyldt. CFO Thomas Johansen, der i år indtager den hæderfulde placering lige efter sin kollega fra DSV, har dog ikke følt noget belastende forventningspres fra de nye aktionærer.

”Jeg synes egentlig, at aktiemarkedet og investorerne har taget godt imod os. Det er klart, at jo større man bliver, jo mere skal der til, før man kan vokse 18-20 pct. organisk om året. Folk vil gerne se, at det kan lade sig gøre, og når man kommer på børsen, skal man også bevise sig selv igen. Men på det tidspunkt havde vi jo allerede gennem 16-17 år leveret præcis den vækst.”

Du har tidligere været CFO i Simcorp. Oplever du nogen forskel på, hvordan investorerne ser på de to selskaber? ”I børsnoterede selskaber er mange af opgaverne jo de samme. Jeg har altid brugt meget tid på aktionærerne, for jeg synes, det er vigtigt, at man som CFO ikke bare sender sine IR-folk i byen for sig. Så jeg har altid haft 150-200 mø-der one on one om året, både i Simcorp og Netcompany. Det vigtige er, at man opbygger en relation til investorerne, så de forstår forretningen og føler sig betryggede ved det, man gør. Det anderledes ved Netcompany er, at det er stadig stifterne, der leder virksomheden. Det er superspændende og meget inspirerende.”

I har ingen IR-chef i Netcompany. Skal det blive ved så-dan? Jo større I bliver, jo større må IR-arbejdet jo også være.

”I Danmark bliver vi med en markedsværdi på 17-18 mia. kr. regnet som et largecap-selskab. Men når man kommer ud i verden, er vi jo ikke særligt store. Min erfaring er, at i hvert fald indtil man når markedsværdi omkring 4-5 mia. euro, altså op til 30 mia. kr., vil investorerne gerne mødes med direktionen.

Sidste år hyrede I Danske Bank som market maker. Var det et behov, I ikke var opmærksomme på, da I kom på børsen? ”Vi kunne se, at der var et ret stort spread dagligt, og det betød, at der var nogle typer af investorer – særligt de udenlandske, og ikke mindst de amerikanske, der ikke følger det danske marked så tæt – der var bekymrede over at købe vores aktie. Derfor tilkøbte vi market maker-funktionen som en service, der skal give en mere effektiv prisstillelse.”

I har også annonceret, at I næste år alt andet lige vil begynde at udbetale dividende. Er det også på efterspørgsel fra investorerne? ”Nej, det er mere en naturlig følge af, hvortil vi er kommet som virksomhed. Vi er ved at have nedbragt vores gæld, og når vi kan vokse organisk uden de store investeringer, vil vi generere så meget likviditet, at det er fornuftigt at sende noget af den tilbage til aktionærerne. Det gør måske også os selv mere disciplinerede med vores balance, kan man sige.”

Hvordan skal man tolke jeres guidance – kommer I bevidst med konservative forventninger, på samme måde som f.eks. Vestas gør det? ”Det er klart, at der er ingen CFO’er, der bryder sig om at komme med en nedjustering. Men vi prøver at melde ud som det, der på engelsk hedder true, fair and balanced. Vi har ikke nogen interesse i at melde hverken alt for positiv eller alt for negativt ud.”

Vil de erfaringer, I har gjort med IR-arbejde under coronakrisen, ændre noget ved dette arbejde, også på længere sigt? ”Jeg tror, at vi i fremtiden vil have færre fysiske møder. Vi vil stadig have dem, for man skal have en personlig relation til investorerne. Men jeg kan sagtens se for mig en model, hvor vi ikke rejser lige så meget, som vi har gjort tidligere. Vi har haft roadshows i stort set alle byer i alle kvartaler, og det kan godt blive skaleret ned og erstattet med videomøder i et vist omfang.”

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Nyt job
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Nyt job
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank