Statens hjælpepakker har også hjulpet de danske banker

Siden europæisk økonomi blev rystet i starten af februar, er de europæiske bankaktier i gennemsnit faldet 41 pct. Men de større danske bankaktier har faktisk klaret sig markant bedre end det europæiske gennemsnit. Spar Nord Banks kursfald er på ”moderate” minus 27 pct., mens de tre andre større danske banker ligger på minus 35 pct. Meget tyder på, at de danske banker denne gang kommer bedre gennem krisen, skriver chefredaktør Morten W Langer i denne analyse af Q1-regnskaberne.

Selvom de store danske banker allerede har hensat milliardbeløb til forventede – eller mulige – udlånstab de kommende kvartaler, kan rystelserne gennem den danske bankverden denne gang blive mildere end i mange andre europæiske lande. Som bekendt blev den danske banksektor under finanskrisen i 2007-2008 ramt mangefold værre end vores nabolande, ikke mindst på grund af en løssluppen kreditpolitik og svag ledelse i mange banker.

Siden har de danske myndigheder strammet meget op om bankernes kreditpolitik, og også om kravene til ledelserne. Selvom det er let at kritisere den nærmest planøkonomiske styring af de danske banker, kan det under og efter den aktuelle coronakrise vise sig at blive et kæmpe plus, fordi de fleste banker sikkert kommer helskindet ud på den anden side, med evnen og styrken til fortsat at kunne låne penge ud til danskerne og erhvervslivet.

BEDRE END ØVRIGE EUROPA
Slutspillet efter coronakrisen er langt fra færdigt, men den foreløbige mellemtid efter Q1-regnskaberne viser, at analytikere og aktionærer har haft en mere positiv bedømmelse af de danske storbanker, end hvad der gælder for de store europæiske banker, afspejlet i det brede europæiske Stoxx 600 Banks-indeks.

Økonomisk Ugebrev har på baggrund af input fra analytikere og investorer forsøgt at forstå, hvad der er anderledes denne gang for de danske banker, og altså positivt anderledes. Ud over at de danske banker er markant bedre polstret med kapital denne gang, ligesom de fleste andre europæiske banker, fremhæves især følgende forhold:

For det første tyder meget på, at de større danske banker har fastholdt, og i flere tilfælde forbedret, den underliggende indtjeningsevne. De basale nettorente- og gebyrindtægter har været stigende i de fleste banker, og der er igen flere forklaringer:

Dels er minusrenterne på indlån for både erhverv og private nu for alvor ved at slå igennem. Ifølge Nationalbankens statistik er indlånsmarginalen for erhverv siden august sidste år øget fra minus 0,17 til minus 0,42. I forhold til indlånet på 346 mia. kr. svarer det til ekstraindtægter på ca. 900 mio. kr. Billedet er næsten det samme for privatindlånet, som dog halter lidt bagefter i minusfaldet. Og dels har det fortsat været en del lånekonverteringer, efter at den effektive lange obligationsrente i marts gik i en ny historisk bundrekord. Og så har der også været en del mere aktiehandel end normalt.

Samlet set har toplinjen i bankerne været flotte, og det bliver næppe meget værre de næste kvartaler.

For det andet har en del banker bogført store kurstab på både aktier og obligationer. Som bekendt har de danske aktier efter bunden medio marts klaret sig fremragende på grund af en tung vægt mod health care, som i første omgang mest blev sat ned på grund af en generel repricing af risikoen på alle finansielle aktiver, baseret på en forhøjet systemrisiko, som centralbankerne fik håndteret. En stribe af de danske health care-aktier har da også klaret sig godt gennem kvartalet og videre frem, afspejlet i opjusteringer fra blandt andet Ambu, ALKabello og Chemometec.

For det tredje er den helt store joker tabshensættelser de kommende kvartaler. I første omgang er store dele af erhvervslivet – og danskerne – blevet understøttet af statslige hjælpepakker, som har bremset konkursbølgen. Der kan dog stadig nå at komme en gigantisk konkursbølge, især blandt den store SMV-underskov, samt fra særlige sektorer som underholdning, hotel, restauranter, transport og andre virksomheder, som er baseret på social kontakt mellem mennesker.

GÆT PÅ HENSÆTTELSER
Bankernes ledelser har i Q1-regnskaberne gættet på, hvor store tabshensættelser, der kan blive brug for resten af året. Uden at det umiddelbart kan sammenlignes, på grund af forskellige sektorudlån, viser regnskaberne, at bankernes hensættelseskonto (også kaldet korrektivkontoen) i de fleste tilfælde ikke er ændret nævneværdigt. Bl.a. har det spillet ind, at landbruget klarer sig godt, så de jyske banker har i stor stil tilbageført tidligere tabshensætter på landbrug som indtægter i resultatopgørelsen.

Sydbanks korrektivkonto er det seneste kvartal kun øget med 12 mio. kr. – til 2.256 mio. kr. I resultatopgørelsen er bogført nedskrivninger på moderate 84 mio. kr. Ledelsen oplyser da også, at ”forventningerne til nedskrivningerne samt resultatet efter skat er forbundet med betydelig usikkerhed på nuværende tidspunkt.” Det forklares også, at der er tilbageført hensættelser fra landbrugsudlån.

Men det oplyses også, at der ”i opgørelsen af koncernens nedskrivninger foretaget et ledelsesmæssigt skøn på 225 mio. kr., der er afsat til dækning af følgerne af udbruddet af COVID-19. Skønnet er baseret på en aktuel vurdering af effekterne af COVID-19 på koncernens udlånsportefølje, og skønnet vil derfor kunne ændre sig i de kommende kvartaler.” Denne post er håndteret ved omrokeringer mellem de forskellige nedskrivningsfaser under det nye IFRS 9-regime.

Jyske Bank har vurderet situationen anderledes end Sydbank: ”Jyske Banks samlede saldo for nedskrivninger og hensættelser udgjorde 6,2 mia. kr. ultimo 1. kvartal 2020 svarende til 1,2% af den samlede saldo for udlån og garantier mod hhv. 5,2 mia. kr. og 1,0% ultimo 2019.” Til sammenligning har Sydbank hensat, hvad der svarer til 3,4 pct. af de samlede bankudlån, hvilket dog ikke kan sammenlignes med Jyske Bank, på grund af det store realkreditudlån. Jyske Bank har i kvartalet i resultatopgørelsen bogført

ekstra hensættelser på 1 mia. kr. ”Periodens resultat er -780 mio. kr. som følge af bl.a. øget ledelsesmæssigt skøn vedrørende nedskrivninger på 1 mia. kr. grundet COVID-19 udbruddet. Skønnet er baseret på Jyske Banks erfaringer forbundet med finanskrisen i 2008.” oplyses det i regnskabet.

Spar Nord skriver om kvartalets nedskrivninger, at ”Nedskrivninger på udlån mv. realiseredes i 1. kvartal 2020 på 175 mio. kr. – et niveau, der skal ses i forhold til nedskrivninger på 12 mio. kr. i forrige kvartal og 10 mio. kr. i samme periode sidste år. I periodens nedskrivninger er indeholdt et ledelsesmæssigt skøn på 225 mio. kr. affødt af COVID-19 krisen. Driftspåvirkningen på 175 mio. kr. fordeler sig med 132 mio. kr. på erhvervskunder ekskl. landbrug, 69 mio. kr. på privatkunder (…),”

Bankens samlede korrektivkonto reduceres fra 3,7 pct. af det samlede udlån ultimo 2019 til 3,6 pct. efter første kvartal, især på grund af lavere hensættelser til landbrug. Relativt er hensættelseskontoen øget mest til transport, hoteller og restauranter, samt handel, fremgår det. Samtidig skriver bankens ledelse i regnskabet, at ”for de kommende kvartaler forventes yderligere nedskrivninger på især erhvervskunder som følge af COVID-19 krisen.”

TAB PÅ STORE VIRKSOMHEDER
Danske Bank bogførte i regnskabet hele 4,3 mia. kr. til tabshensættelser. Heraf kan halvdelen henføres til corporates & institutions, som er meget store erhvervsvirksomheder og institutionelle investorer, herunder kapitalfonde, der som bekendt har en stribe hårdt ramte problemvirksomheder at slås med, eksempelvis Joe & The Juice. Tabsprocenten på denne afdeling i banken er hele 3,7 pct., efter en unormal høj tabsprocent de seneste tre kvartaler på mellem 0,5 og 0,8 procent af udlånet. Corporate & Institutions har altså i flere kvartaler udmærket sig negativt med meget høje udlånstab, hvor den øvrige del af banken stort set ikke har bogført udlånshensættelser. Samlet blev bankens korrektivkonto øget fra 1,1 pct. af det samlede udlån til 1,3 pct. af det samlede udlån på 2.477 mia. kr. svarende til ca. godt 30 mia.kr. Danske Bank har en moderat stor udlånseksponering mod nogle af de hårdest ramte sektorer, med bl.a. udlån på 52 mia. kr. til shipping og olieindustri, 26 mia.kr. til retail og 16 mia. kr. til hoteller og restauranter.