Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Fire faktorer, der påvirker virksomheder i en coronatid

Sten Thorup Kristensen

fredag 29. maj 2020 kl. 21:32

Coronakrisen vil ikke have et ”pænt” forløb, hvor man kan planlægge efter, at problemerne gradvist bliver mindre, så man i samme takt kan ophæve restriktioner og andre særlige foranstaltninger. I stedet må virksomhederne indstille sig på, at de i de kommende par år skal holde særligt øje med de faktorer, som er under forandring.

I Danmark taler politikerne om faser i genåbningen. Mange virksomhedsledere tænker måske i samme baner. De overvejer, hvornår og i hvilken rækkefølge de forskellige corona-relaterede foranstaltninger kan ophæves, indtil (i hvert fald den lavpraktiske del af) verden er normal igen. Men det er en forkert måde at se det på, argumenterer McKinsey i en artikel på sin hjemmeside.

Konsulenthusets pointe er, at virksomhederne ikke kan se coronakrisen på linje med f.eks. en storstrejke eller et hackerindgreb, hvor problemet opstår pludseligt, og hvor man så systematisk arbejder på at løse det igen og komme tilbage til normalen. Coronakrisen er dynamisk. Man ved ikke, hvordan den i sidste ende vil blive løst, og undervejs kommer der hele tiden ny viden til, hvilket gør, at den plan, der ser meget fornuftig ud, mens man lægger den, er uaktuel et kvartal eller to senere.

Så i stedet for at udarbejde en handlingsplan i punktform, med tilhørende tidsrammer for eksekveringen, anbefaler McKinsey at tilrettelægge kriseledelsen ud fra fire faktorer, der påvirker det dynamiske billede:

Efterspørgsel under forandring: Det er velkendt, at e-handlen har boomet under coronakrisen. Kigger man nærmere på tallene, er historien noget længere end blot det, at folk har købt mere end de plejer. Der er således rigtig mange kunder, der er helt nye i den forstand, at de aldrig før har handlet på nettet (i hvert fald ikke i de pågældende produktkategorier). Hele 40 procent af den ekstra omsætning kommer fra sådanne nye kunder. Mange af de gamle kunder har samtidig benyttet lejligheden til at finde nye udbydere. Det er altså ikke bare en kamp mellem fysisk og digital handel, men også indbyrdes i den digitale handel.

Detailhandlen har naturligvis i særlig grad været forandret, men dynamikken har flere dimensioner, og der er også sket ændringer i hvilke produkter, forbrugerne ønsker at købe – og hvilke de må købe.

Hurtige skift i arbejdsstyrken: Meget af det er skjult af hjælpepakker med løntilskud, men forsøg på at opgøre en reel ledighed af folk, som ikke arbejder, eller som arbejder på nedsat tid eller løn, fører frem til en ren gyser. I USA skønnes hvert tredje job at være faldet væk, i hvert fald midlertidigt. Paradoksalt nok er der samtidig mangel på arbejdskraft i visse hjørner af arbejdsmarkedet. Nogle steder kan karantæneramte medarbejdere være et problem, og mange it-specialister er i høj kurs, som følge af handel og møder på nettet. Endelig skal der findes en form omkring kontorfolkets hjemmearbejde. Nogle har elsket det, andre har hadet det.

Reguleringen er oppe i luften: Der har været meget fokus på, hvordan landene har håndteret udfordringen fra corona vidt forskelligt. I store lande som USA og Storbritannien er der også store forskelle fra den ene administrative enhed til den anden. Det har givet nyttig lærdom, at man på den måde kan se, hvad der virker mere eller mindre godt. Men for både virksomheder og myndigheder er det besværligt. Der vil således være en efterspørgsel efter at strømline den sundhedsmæssige regulering, både nationalt og internationalt.

Offentlig viden om virusbekæmpelse: I USA var der en coronasmittet mand, der nøs ind i air condition-anlægget i en restaruant og på den måde smittede alle i lokalet. Det var naturligvis ikke med vilje, men situationen var en påmindelse til alle restauranter, butikker og lignende om, at deres forskellige anlæg måske ikke er hensigtsmæssige nu, hvor også risikoen for smittespredning er et hensyn. På tilsvarende vis kommer der hele tiden ny viden om, hvad god adfærd vil sige, ligesom tidligere antagelser – f.eks. at varmt vejr i sig selv vil hæmme spredning – bliver dementeret. Virksomhederne må hele tiden følge denne nye viden, og det kan blive relevant at ændre indretning op til flere gange.

McKinsey anbefaler virksomhederne at opbygge midlertidige enheder, der følger udviklingen på de forskellige fokusområder. Det er ikke nok med den ledelsesmæssige task force – der skal også være en ”menig” stab af analytikere, kommunikationsmedarbejdere og så videre, der kan samle tråde og informationer i virksomheden.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank