Efter en massiv bølge af opjusteringer fra bankerne hen over sommeren er vindene nu ved at vende til det negative. Opjusteringerne kom i kølvandet på massive kursgevinster på aktier, og i kølvandet på markant lavere tabshensættelser end tidligere forventet. Men der kommer næppe flere fusioner, før flere banker føler sig presset til at opgive selvstændigheden, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.
Første bank, der allerede er kommet med en nedjustering, er Danske Andelskassers Bank, som den 11. september sendte en børsmeddelelse, hvori adm. direktør Jan Pedersen udtalte: ”COVID-19-pandemien har præget aktiviteterne i samfundet siden marts 2020. På grund af de afledte økonomiske konsekvenser kan banken registrere et lavere aktivitetsniveau og et lavere udlån (…) ”Vi kan mærke effekten af nedlukningen af Danmark, da mange af vores kunder ønsker at være forsigtige i denne fase og afvente en mere stabil situation, før der foretages investeringer.”
Økonomisk Ugebrevs kortlægning af bankernes situation i tredje kvartal og fremefter viser en stribe negative drivkræfter, mens der kun er én enkelt positiv udvikling, nemlig positive effekter på nettorenteindtægterne af fortsat indfasning af minusrenter på private indlån. Meget tyder derfor på, at Q3 vil vise et samlet fald i bankernes basisindtjening.
Udfasning af hjælpepakker
Den store joker i spillet bliver igen tabshensættelser, som sikkert kommer til at stige en lille smule. Måske får det ikke regnskabsmæssig effekt, fordi mange banker allerede i første kvartal hensatte ekstra til COVID-19-skader. Men udfasning af de statslige hjælpepakker begynder uden tvivl at kunne mærkes i mange industrivirksomheder i erhvervslivets underskov.
Når tredje kvartal tegner til at blive en mat omgang, skyldes det flere forhold. For det første fortsætter bankernes samlede udlån med at falde. Seneste data fra Nationalbanken viser, at bankernes samlede indenlandske udlån de seneste seks måneder er dykket hele 50 mia. kr. – fra 1350 mia. kr. til 1300 mia. kr. (se første grafik) Det svarer til en fald på knap 4 pct.
Til gengæld er realkreditsektoren samlede udlån (se anden grafik) steget det samme – fra 2800 mia. kr. til 2850 mia. kr.
Udviklingen har dog kostet på bankernes lønsomhed, da rentemarginalen (bidragssatserne) på realkreditlån er betydeligt lavere end marginalen på banklån. Samtidig betyder det, at der er flyttet bankudlån fra provinsbankerne til de store banker, der ejer et realkreditinstitut. Udlånsudviklingen i Salling Bank er et godt eksempel på dette (læs herom i artiklen om Salling Bank).
Som det fremgår af den tredje grafik (næste side) er udlånsmarginalen på banklån dykket i gennemsnit knap 10 pct. det seneste halve år – til godt 2 pct. Det er særligt udlånsmarginalen til husholdninger, som er faldet kraftigt. Men overraskende er også realkredittens gennemsnitlige rentemarginal, eller rettere sagt bidragssatsen, faldende. (fjerde grafik, næste side) Alene det seneste halve år fra 0,83 pct. til 0,81 pct., hvilket også afspejler et skærpet konkurrencebillede her.
Der synes altså at være markant skærpet konkurrence om udlån til private, som også trækker mange af de nye udlån, da en stor del af erhvervslivet allerede er velpolstret likviditetsmæssigt. Samtidig er erhvervslivet tilbageholdende med nye investeringer, hvorved deres finansieringsbehov er begrænsede. Bl.a. Salling Banks markante udlånsfald forklares da også af ledelsen med rigtig god likviditet hos mange kunder, samt udskudte investeringsprojekter i erhvervslivet.
Ifølge Nationalbankens data er bankernes samlede rentebetalinger fra bankudlån det seneste år faldet fra i gennemsnit 2,05 mia. kr. månedligt til ca. 1,94 mia. kr. hver måned, altså et dyk på ca. 100 mio. kr. om måneden, eller over 1 mia. kr. på årsbasis.
Spørgsmålet er så, om banksektoren kan kompensere de færre indtægter fra udlån på andre forretninger. For Q3 synes det at blive meget vanskeligt, fordi lånekonverteringerne ser ud til at være lavere end i de foregående kvartaler. Også fordi handelsaktiviteten på aktiemarkedet i Q3 er faldet meget i forhold til de foregående kvartaler. Så bankernes samlede gebyrindtægter vil sikkert falde, hvilket også understøttes af færre gebyrindtægter fra lånesager.
Ringe udsigt til fusioner
Der er næppe tvivl om, at de svageste forretningsmodeller blandt provinsbankerne nu kommer mere frem i lyset. Og hvis den økonomiske opbremsning i Europa bliver hårdere end ventet, vil der være lagt i ovnen til flere bankfusioner. Umiddelbart synes der ikke at være tegn på ny fornuft i banksektoren til at søge fusioner, før det er strengt nødvendigt. På dette områder er der næppe sket noget nyt.
De første bankregnskaber for Q3 kommer for Skjern Bank den 22. oktober, og derefter Nordea den 23. og Ringkjøbing Landbobank og Sydbank den 28. oktober. Det er dog sandsynligt, at der forud for de officielle Q3-regnskaber vil komme nogle nedjusteringer, som vil skyldes nyt nedadgående pres på basisindtjeningen.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her
