Nyt politisk pres for at få gang i dansk equity-crowdfunding

Coronakrisen øger behovet for risikovillig kapital til danske start-up-virksomheder, mener Venstres erhvervspolitiske ordfører, der angriber regeringen for at gøre det vanskeligere for virksomheder at hente ny kapital. Også de konservative kræver, at erhvervsministeren får fjernet barriererne for equity-crowdfunding. Fagredaktør Peder Bjerge opridser fronterne og mulighederne i lempelige regeler.

Erhvervsordførerne fra Venstre og Konservative presser på for at få erhvervsminister Simon Kollerup til at gøre det nemmere for danske virksomheder at hente kapital gennem equity-crowdfunding.

”Vi skal have gjort noget for at gøre reglerne mere smidige. Vi skal også have set på, hvor vi kan lempe beskatningen af investorer, så det bliver attraktivt at investere i nye virksomheder. Ellers søger investorerne andre steder hen,” siger Mona Juhl, erhvervsordfører for Det Konservative Folkeparti.

Danmark halter bagefter alle
Indtil nu har det danske marked for equity-crowdfunding været ikke-eksisterende. De få danske virksomheder, som har hentet penge gennem equity-crowdfunding, har gjort det gennem engelske, baltiske, finske og svenske crowdfunding-platforme. På disse markeder er det i modsætning til i Danmark for år siden lykkedes at skabe markeder for equity-crowdfunding. I den danske branche peger man på en række regler, der indtil videre har blokeret for en lignende udvikling i Danmark.

Ifølge Torsten Schack Petersen, erhvervsordfører for Venstre, er det særligt kritisk at få fjernet barriererne for equity-crowdfunding, så danske vækstvirksomheder kan hente kapital midt i en coronakrise.

”Vi er i en helt åbenlys situation, hvor adgangen til risikovillig egenkapital er liv og død for rigtigt mange vækstvirksomheder. Og kan vi få aktiveret bare nogle af alle de penge, danskerne har stående på indlånskonti, vil det gøre en stor forskel,” siger han.

Torsten Schack Petersen peger på, at når svenskerne kan lave regler for investorbeskyttelse, som ikke hindrer markedet, må det også være muligt i Danmark. Han fremhæver også muligheden for at ændre skattereglerne, så det bliver mere attraktivt at investere i virksomheder og arbejdspladser end at investere i fast ejendom.

”Aktieindkomstbeskatningen er rekordhøj i forhold til vores nabolande. Men vi har at gøre med en regering, der vil øge den beskatning. Det vil være decideret kald i låget i forhold til vores iværksættere,” siger Torsten Schack Petersen.

Mange investorer har efterlyst dette længe, også under den forrige regering, hvor det ikke lykkedes at få ændret reglerne, medgiver Venstres erhvervsordfører. Men nu vil han presse på for at få ændret reglerne.

Spørger man Frederik Ploug Søgaard, partner i investornetværket Keystones og medstifter af Dansk Crowdfunding Forening, er han pessimistisk i forhold til at få politikerne til at gøre noget. ”De har gennem alt for mange år været positive overfor at gøre noget, men det er bare ikke sket,” siger han.

I stedet håber han på, at de kommende EU-regler vil komme til at gøre en forskel, også på det danske marked.

Frederik Ploug Søgaard mener, at løbet er kørt for at få skabt en stærk hjemlig platform for equity-crowdfunding. Det danske marked er for lille til selv at få tilstrækkeligt volumen. I stedet bør politikerne sørge for, at det bliver lettere for danske virksomheder og investorer at anvende de udenlandske platforme.

Økonomisk Ugebrev har flere gange forsøgt at få erhvervsministeren til at forholde sig til problemet. I stedet har ministeriets presseafdeling sendt en skriftlig udtalelse på mail, hvor man henviser til en politisk aftale om en crowdfunding-pulje, der skal understøtte donations- og reward-baseret crowdfunding. I den forbindelse har Økonomisk Ugebrev bl.a. spurgt til, hvorfor man ikke støtter equity-crowdfunding, eller hvorfor man f.eks. ikke lemper reglerne i selskabslovgivningen.