I sidste uge fortalte vi, at den gule advarselslampe var tændt på aktiemarkedet, og vi blev taget på ordet. Nu er spørgsmålet, om ugens kursfald blot var en korrektion på den forudgående stigning?
Det håber vi naturligvis alle, men der er desværre gode argumenter imod dette. Her på siden koncentrerer vi os om de tekniske signaler, og et af disse signaler er den vandrette grå linje ved 2000 i figuren nedenfor.
Udover at være en psykologisk grænse, demonstrerer linjen også det niveau, som investorerne var parate til at lade Copenhagen Benchmark (CB) stige til.
Da grænsen blev nået, gik stigningen i stå. Den pludselige kurseksplosion forbi 2000-grænsen var en overraskelse, og det efterfølgende fald viser, at det sandsynligvis også var en overreaktion.
I dag er hele stigningen over 2000 elimineret, og CB forsøger nu at komme tilbage på den rigtige side af grænsen. Hvis det lykkes, er næste mål den seneste top i 2146. Men hvis ikke det lykkes, vil det være et meget negativt budskab, som kan sende CB ned til det lange 250 dages glidende gennemsnit i 1750.
Bruno Japp

Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her




