Sydbank fastholder deres Hold-anbefaling på Jyske Bank. Trods lidt modvind på kerneindtægterne er regskabet godt, drevet af en flot omkostningsudvikling, tilbageførsler og en gunstig udvikling på de finansielle markeder. Den fastholdte prognose afspejler høj usikkerhed om resultatet i 4. kvartal Jyske Bank-aktien er ikke dyrt prisfastsat, men vi ser aktuelt bedre kurspotentiale i andre nordiske banker.
Gunstig udvikling på de finansielle markeder giver positiv overraskelse på indtægterne.
Jyske Banks samlede indtægter lander på 2.003 mio. kr. i 3. kvartal, hvilket er 8% over vores estimat (+5% ift. markedsforventninger), dreveet primært af højere kursreguleringer og leasingindtægter end forventet. Kerneintægterne skuffer dog en smule i kvartalet. Nettorenteindtægterne lander på 1.256 mio. kr. hvilket er en smule under vores estimat (-1% ift. markedsforventningerne) Det svarer til et mindre fald på 2% ift. 3. kvartal 2020, delvist som følge af en lavere volumen.









