Jacob Aarup-Andersen vil fastholde ISS’ rolle som en udbyder af et bredt spektrum af serviceydelser til store internationale kunder. Men han vil sandsynligvis satse hårdt på strammere styring af kontrakter og forretningsforhold, og ISS kan i første omgang blive mindre. Fagredaktør Morten A. Sørensen giver et bud på den nye strategiske retning.
Det er en vis ironi knyttet til Jacob Aarup-Andersens første initiativer som topchef for ISS. Den nye topchef repræsenterer et håb om, at ISS ikke længere vil opleve så mange indtjeningsskuffelser og så mange uventede tab og nedskrivninger på kontrakter og forretningsforhold. Men netop han indleder nu sin regeringsperiode med gigantiske nedskrivninger.
Den strategi, han fremlægger den 16. december, skal på den baggrund være virkeligt overbevisende og tegne et troværdigt billede af mulighederne for genopretning og stabilisering i de kommende år. Der skal skabes tro på, at ISS kan vende udviklingen, efter at mange års tilbagegang forhåbentlig har fået sin dramatiske afslutning i 2020.
Det er før set, at en ny topchef begynder med at hensætte alt, hvad han kan. Og i ISS er der åbenbart meget, der kan hensættes.
Mod gigantunderskud i 2020
Udgangspunktet er en virksomhed, hvis omsætning i fem år har været jævnt for nedadgående – fra 79,6 mia. kr. i 2015 til 78,6 mia. kr. og formentlig 73-74 mia. kr. i virusåret 2020. Den frie pengestrøm bliver på minus 2 mia. kr. Driftsmarginen ventes i år at blive marginalt positiv vel at mærke før de massive nedskrivninger.
I forbindelse med tredjekvartalsrapporten har ISS varslet nye engangsomkostninger på 1,8-2,1 mia. kr. i 2020. ISS vil desuden få restruktureringsomkostninger på 1,2-1,4 mia. kr. og omkostninger efter et hacker-angreb på 850 mio. kr. I alt en negativ påvirkning på 3,8-4,3 mia. kr. i 2020.
På denne baggrund forudser Sydbank et samlet underskud i ISS i 2020 på cirka 5,2 mia. kr. Det modsvarer en ordentlig luns af den egenkapital på 12,5 mia. kr., som ISS gik ind i året med. Egenkapitalen målt som andel af aktiverne vil kunne komme ned på 15-16 pct.
Eftersom den årelange nedtur i hovedsagen er forårsaget af udefra kommende problemer – som er accelereret dramatisk i 2020 – kan det virke som en taknemmelig opgave at skulle fremlægge en strategi og nye finansielle mål. Udgangspunktet er lavt. Hvis blot udviklingen kan stabiliseres på niveauet fra f.eks. det jævne år 2018 med en stabil omsætning, en driftsmargin på 5 pct., og en fri pengestrøm på 2,4 mia. kr., vil det på den aktuelle baggrund være opløftende.
Meget tyder da også på, at Jacob Aarup Andersen vil vælge stabiliseringens og de små fremskridts vej. Der er, forklarede han i den forgangne uge, ”intet i denne virksomhed som siger mig, at der er noget fundamentalt galt.”
Key Accounts er også fremtiden
Han tilslutter sig, kan man forstå, helhjertet den Key Account-strategi, som tidligere topchef Jeff Gravenhorst har fulgt. Den betyder, at ISS går efter store internationale kunder, som koncernen i kraft af en samlet kontrakt kan betjene med et bredt udvalg af services i flere lande.
Den diversificerede portefølje af services og de store kontrakter har givet relativ stabilitet i 2020, hvor store konkurrenter, der som Compass Group og Sodexo satser mere fokuseret på kantinedrift, har lidt store omsætningstab. Selv om store kontrakter med flere services kan skabe volatilitet, når de køres ind eller ophører, så skaber de overordnet stabilitet, mener Jacob Aarup-Andersen.
Når den nye topchef således nu ikke vil rokke ved den grundlæggende strategi fra de seneste år, hvordan vil han så gøre ISS ”skarpere,” som han har formuleret det? Også Jeff Gravenhorst har jo et par gange forsøgt at genstarte virksomheden med intensiveret effektivisering.
Jacob aarup-Andersen har givet de første antydninger af, hvordan han vil gøre det: Især i 2020 må ISS forlade nogle forretninger, som har for lille kritisk masse eller for dårlige udsigter. Det kan her i virusåret gælde virksomheder i luftfart eller bilindustri, hvor exits fra den type kontrakter medvirker til at skabe de store hensættelser i ISS. Men det kan også blive et princip i fremtiden. ISS skal acceptere at betale exit fees, også i form af afskedigelsesomkostninger. Noget af ISS’ restrukturering skal bestå i at lukke kontrakter og forretninger ned.
Det store ISS kan i første omgang blive en mindre forretning.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her
