Vi fastholder ’Køb’ på ALK. ALK leverer endnu et indtjeningsmæssigt stærkt
kvartal, og hvor ALKs tabletportefølje samtidig viser stor styrke. Vi ser stadig
to-cifret vækst på bagsiden af COVID-19 og udsigt til en markant forbedring af
lønsomheden. Det gør fortsat ALK efter vores vurdering til en meget attraktiv
væksthistorie for investorerne.
Udviklingen i kvartalet var delvist kendt – ALK gentager helårsprognosen
ALK havde allerede før 3. kvartalsregnskabet offentliggjort foreløbige regnskabstal for kvartalet – herunder justeret helårsprognosen. Dermed var en del af spændingen om udviklingen i 3. kvartal allerede på forhånd taget ud af regnskabet. Omsætningen stiger som annonceret 5% og lander på 772 mio. kr. i 3. kvartal 2020. Resultatet af primær drift før særlige poster og afskrivninger (EBITDA) er ligeledes som ventet på 58 mio. kr. i kvartalet mod
36 mio. kr. i 3. kvartal 2019. ALK gentager 2020-prognosen om en omsætningsvækst på ca.
8% svarende til omsætning på ca. 3,5 mia. kr. og EBITDA nu intervallet 350-400 mio. kr.



