Sydbank fastholder ’Køb’ på GN Store Nord-aktien. GN Store Nord leverer et kvartalsregnskab uden de store overraskelser. Selskabets stærke innovationsevne vil
efter vores vurdering danne fundamentet for en høj salgs- og indtjeningsvækst
på den anden side af COVID-19. Hvis investorerne kan se bort fra fortsat kortsigtet usikkerhed om effekterne af COVID-19 ser det nuværende kursniveau i
vores optik attraktivt ud.
Delvist kendt kvartalsregnskab og fastholdte forventninger
GN Store Nord havde allerede før 3. kvartalsregnskabet offentliggjort foreløbige regnskabstal for kvartalet – herunder opjusteret helårsprognosen for GN Audio. Dermed var en del af
spændingen om udviklingen i 3. kvartal allerede på forhånd taget ud af regnskabet. GN Store Nord realiserer en samlet organisk vækst på 29%, og omsætningen lander på 3.739 mio.
kr. i 3. kvartal 2020. Resultat af primær drift før særlige poster (EBITA) stiger 48% i forhold til
2. kvartal 2019 og lander på 795 mio. kr. Hertil kommer ekstraordinære indtægter på 114
mio. kr. i kvartalet fra forliget med Plantronics. GN Store Nord gentager som ventet 2020-
prognosen. For GN Hearing ses en organisk vækst, der er bedre end -30% og en EBITAmargin, som er bedre end 0%. For GN Audio ventes fortsat en organisk vækst på mere end
35% og en EBITA-margin på mere end 21%.





