Danske Bank skriver om den hurtige udvikling af covid-vacciner.
Vi kan måske snart forvente flere positive vaccinenyheder fra AstraZeneca. Selskabets CFO oplyste i går, at sen-fase 3 testdata ligger klar om blot “dage eller uger”.
Vi ser frem til resultaterne, fordi AstraZenecas vaccinekandidat bygger på en anden ny teknologi end den, som avendes af Moderna og Pfizer (men den retter sig mod samme spike-protein), og fordi mange lande har bestilt store mængder. De positive vaccinenyheder har hidtil været positivt for risikoappetitten på annonceringsdagen.
Vi har også fået andre vaccinenyheder. Pfizers CEO har oplyst, at selskabet forbereder sig på at indsende data til den amerikanske Food & Drug Administration (FDA), da selskabet nu er klar med to måneders opfølgende sikkerhedsdata fra forsøgspersoner, som har fået begge doser af vaccinekandidaten (et krav fra FDA).
Johnson & Johnson forventer at kunne indsende sen-fase 3 testdata for sin vaccinekandidat til de amerikanske myndigheder til februar.
COVID-19-situationen bliver bedre i Europa, men værre i USA: Vurderet ud fra de seneste smittetal ser det ud til, at Europa er i bedring, særligt i de lande, som har indført strenge restriktioner/delvise nedlukninger, mens smittetallet i fortsat stiger i USA, hvor andelen af covid-19-positive er næsten 10 %, selvom antallet af tests er fordoblet på to måneder. Flere stater begynder nu at indføre strammere restriktioner. Risikoen afvejes fortsat mellem negative vækstudsigter på kort sigt pga. covid-19-situationen og positive vækstudsigter på længere sigt i lyset af de positive vaccinenyheder.