Mange satte frigivne feriepenge i banken, i stedet for at øge forbruget. Nationalbanken meddeler:
”Danske privatkunders samlede indlån nåede ved udgangen af oktober op på 1.020 mia. kr. Dermed oversteg indlånet for første gang en billion kr. Alene i oktober øgede danskerne deres indlån med hele 28,6 mia. kr. Stigningen er godt hjulpet på vej af den ekstraordinære udbetaling af indefrosne feriepenge, hvor danskerne i oktober fik udbetalt 28,2 mia. kr. efter skat, ifølge tal fra ATP.
Indlånet stiger, selv om negative renter udbredes Danskerne har længe øget deres indlån.
Det er sket i en periode, hvor flere af bankerne har varslet yderligere nedsættelser af beløbsgrænserne for, hvornår kundernes indlån forrentes negativt.”