Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Det skaber værdi for aktionærer at fokusere på formål

Sten Thorup Kristensen

torsdag 03. december 2020 kl. 10:08

Virksomheder, hvis brands bliver forbundet med en høj grad af samfundsansvar, har langt større værdiskabelse end virksomheder i den anden ende af skalaen. Tendensen er formentligt stærkest i krisetider, som under coronaen. Men det er stadig svært at præcisere, hvad der tæller som et ”rigtigt”, stakeholdergavnligt formål.

Det er moderne for virksomheder at definere et formål – eller purpose. Men man skal huske, at modestrømninger som regel er kendetegnet ved, at en stor del af det bare er snak og ikke handling. Hvad vi skriver om i medierne, hvad politikerne giver deres varme opbakning, og hvad konsulenterne stolt hævder er fremtiden, er ikke altid det, der sker i praksis.

I tilfældet med formålet er der mange investorer og virksomheder, der er skeptiske. De ser negative konsekvenser af, at virksomhederne lægger opmærksomheden andre steder end deres ejere – ikke bare i henseende til det direkte afkast, men også i henseende til, hvordan det påvirker ledelsen og beslutningsgangen. Og man skal ikke have overværet mange investorpræsentationer for at indse, at selv hos dem, der i ord bekender sig til formålstanken, er det ikke desto mindre de kommende finansielle resultater, der får en absolut førsteprioritet.

Der behøver dog ikke være nogen modsætning mellem at tjene aktionærerne og at fokusere på en bredere kreds af stakeholdere. Det viser et studie fra Fortuna Advisors, der er beskrevet i en blog på Harvard Law School Forum on Corporate Governance.

Forfatterne har taget udgangspunkt i data fra BERA Brand Management, der løbende gennemfører undersøgelser af forbrugernes opfattelse af over 4000 brands. Disse brands får en score efter, hvordan forbrugerne opfatter det bagvedliggende samfundssvar. Fortuna Advisors har på den baggrund fordelt brands mellem den bedste og den dårligste halvdel, og herefter undersøgt finansielle resultater i virksomhederne bag.

Resultatet er voldsomt: Virksomhederne bag brands i den bedste halvdel skaber mere end fire gange så meget værdi for deres aktionærer om året, end virksomheder bag de dårligste brands. Den største del af den øgede værdiskabelse kommer fra direkte afkast, mens det resterende stammer fra, at aktiemarkedet værdiansætter selskaber med velansete brands højere i forhold til deres EBITDA.

Det er i denne sammenhæng en fordel at være en lille nichevirksomhed. Fordelen ved det positive brand er stadig meget tydelig, men dog mindre, hos store virksomheder. Det afspejler formentligt, at en stor virksomhed, der skal betjene hele markedet, også må imødekomme de kunder, der er ligeglade med samfundsansvar, og som bare gerne vil have en lav pris.

Et yderligere fund i studiet er, at tendensen forstærkes i krisetider. Det har coronakrisen givet mulighed for at studere nærmere, og i 2020 har virksomheder med samfundsansvarlige brands haft en bedre aktiekursudvikling end virksomheder med mindre samfundsansvarlige brands. Der er valgt at se på aktiekurser, fordi der naturligvis mangler regnskabsdata for indeværende år. Kurserne afspejler forventet værdiskabelse, og vi har så til gode at se, om disse forventninger holder stik.

Der er dog en stribe forbehold at gøre, før virksomhederne endeligt smider den gamle shareholder value-tankegang ud og helt bekender sig til et formål, der tjener et bredere formål. Det væsentligste forbehold handler om kausalitet. Altså: Tjener virksomhederne gode penge, fordi deres brands er velansete, eller er deres brands velansete, fordi de har succes?

Det påvirker uden tvivl et brands værdi negativt, hvis forbrugerne kan læse i avisen, at selskabet bag har dårlige finansielle resultater og gennemfører fyringsrunder.

Endvidere kan forbrugernes opfattelse af brands være forskruet af markedsføringskampagner. Et eksempel er Coca-Cola, der tidligere altid kørte deres markedsføring på, at deres sodavand hang sammen med skønhed og venskaber. Det var naturligvis sludder, men reklamerne må have virket. Omvendt var selskabet også brugt som et standardeksempel på plump og ufølsom kapitalisme, selv om Coca-Cola bare leverede et produkt, som så mange andre.

Sidst, men ikke mindst, er det stadig omdiskuteret, hvad der tæller som et ”rigtigt” formål. Mange virksomheder har formål, som umiddelbart lyder godt, men som ved nærmere eftertanke er intetsigende – som hvis et realkreditselskab ville definere det som sit formål at hjælpe danskere til at købe boliger. Det er et godt formål, men det beskriver ikke andet end selskabets selvfølgelige kerneydelse.

Sten Thorup Kristensen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank