Brev fra Nordea til Folketingets erhvervsudvalg om hvidvask: Orientering om Finanstilsynets hvidvaskinspektion af Nordea ”Kære Erhvervsudvalg. Finanstilsynet har i dag offentliggjort en rapport på baggrund af Finanstilsynets hvidvaskinspektion i Nordea Danmark september 2019, som led i det løbende tilsyn med filialen (…) Kundekendskab for så vidt angår visse af de resterende non-resident kunder i filialen, hidrørende fra den tidligere International Branch i Vesterportafdelingen i København. Nordea har siden 2015 investeret over 6 mia. kr. og har ansat 1600 mennesker udelukkende til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet. Derfor glæder det os, at Finanstilsynet anerkender, at vores hvidvask processer er forbedret.
Inspektionsrapporten konstaterer, at vi både før og efter deres inspektion har igangsat væsentlige tiltag, der styrker vores arbejde med at bekæmpe økonomisk kriminalitet, og at de ikke har haft bemærkninger til vores overordnede kend-din-kunde-systemer og procedurer. Finanstilsynet har givet Nordea et enkelt påbud i forhold til at sikre tilstrækkelige KYC-oplysninger på kunder, hvor der har manglet informationer. Vi tager påbuddet og vores KYC-forpligtelser som bank meget alvorligt og er i fuld gang med at opdatere KYC-oplysningerne på kunder, hvor der er mangler. Nordea står meget gerne til rådighed, hvis I har spørgsmål eller ønsker, at vi stiller viden til rådighed for udvalget. Med venlig hilsen Bjørn Bøje Jensen Anita Nedergaard Nielsen Bankdirektør og Country Senior Executive Country AML Responsbile.”