Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Morgenupdate fra Nordea: Positivt nyt om vaccciner og negative Brexit nyheder

Morten W. Langer

fredag 11. december 2020 kl. 7:12

Morgennyheder fra Nordea

Et ekspertudvalg under den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) annoncerede i går, at de med stemmerne 17 for og 4 imod anbefaler en godkendelse af corronavaccinen fra Pfiizer og BioNTech. Dermed er vejen banet for den endelige godkendelse af produktet inden for de nærmeste par dage.

Trods den positive vaccinenyhed var der i går en lettere negativ stemning på de finansielle markeder. Det skyldes navnlig udmeldinger fra den britiske premierminister Boris Johnson om, at der er ”en stor sandsynlighed for, at Storbritannien og EU ikke får indgået en aftale”. Parterne har sat søndag som den nye deadline i forhandlingerne, og specielt lederne fra Storbritannien har understreget, at ny udskydelse ikke kan komme på tale. Udmeldingerne fra Boris Johnson har medvirket til at svække det britiske pund yderligere, så det her til morgen handler ned omkring 8,15 over for danske kroner.

Lidt lavere aktiemarkeder. De blandede nyheder førte i går til at de europæiske aktie i STOXX600-indekset faldt med 0,4%, mens det amerikanske S&P500-indeks lukkede torsdagen med en marginal tilbagegang på 0,1%.

ECB gør som forventet. På gårsdagens rentemøde lempede ECB som ventet pengepolitikken yderligere. Og det blev ligeledes de ventede instrumenter fra værktøjskassen, som bliver taget i anvendelse. Således blev pandemi-opkøbsprogrammet (PEPP) øget med yderligere 500 mia. euro, så det nu som minimum løber frem til udgangen af marts 2022. Samtidig vil banken geninvestere afdrag på obligationerne frem til og med slutningen af 2023. Endvidere får de europæiske banker tildelt endnu bedre vilkår på den likviditet, som stilles til rådighed for udlån til husholdninger og virksomheder gennem TLTRO’erne Til gengæld blev styringsrenten holdt uændret på -0,5%, da flere ECB-medlemmer klart har signaleret, at det ikke længere er deres primære instrument givet de potentielt skadelige effekter, der er ved negative renter.

Uændret lange renter. Obligationsmarkederne reagerede umiddelbart på udmeldingerne fra ECB ved at sende de lange renter i Europa højere. Men sidst på dagen faldt de tilbage igen, så de lukkede dagen på stort set samme niveau som de startede.

Stærkere Euro. Til gengæld blev euroen i går styrket yderligere over for den amerikanske dollar da ECB tilsyneladende endnu ikke er klar til at bruge det tunge skyts mod en styrkelse af valutaen. Dog gentog Christine Lagarde flere gange på gårsdagens pressemøde, at de holder nøje øje med udviklingen på valutamarkedet. EUR//USD handler her til morgen op i 1,215, svarende til omkring 6,12 i USD/DKK – det laveste niveau siden foråret 2018.

Analyser og økonomiske nøgletal

Højeste antal ansøgere om arbejdsløshedsstøtte i USA siden september. Antallet af amerikanere som søgte om arbejdsløshedsstøtte steg i sidste uge med 137.000 personer, hvilket var den højeste ugentlige stigning i flere måneder. Stigningen i ledigheden kommer som følge af flere restriktioner. Den negative udvikling understreger behovet for en ny omgang finanspolitisk stimulus, som fortsat er under forhandling.

Amerikansk kerneinflation stiger mere end ventet. Forbrugerprisudviklingen i USA steg mere end ventet i november. Både den samlede inflation og kerneinflationen steg med 0,2% i november, svarende til en årsstigningstakt på henholdsvist 1,2% og 1,6%. Stigning sker primært på ryggen af højere priser i servicesektoren.

Højere dansk inflation. De danske forbrugerpriser steg i november med 0,5% sammenlignet med måneden før. Det var en smule højere end i oktober, og skyldtes primært effekterne fra den store afgiftsforhøjelse på cigaretter, der blev indført tidligere på året. Vi forventer, at de danske inflationstal vil stige yderligere ind i 2021, når effekterne fra de stigende benzinpriser begynder at løfte årsstigningstakten. Læs mere he

Dagen i dag

Dagen i dag byder på et ganske tynd kalender. Vigtigste nøgletal bliver forbrugertillidsindikatoren fra University of Michigan. I november faldt indekset fra 81,8 til 77,0 i takt med, at der blev indført flere og flere restriktioner på tværs af landet. Antallet af Covid-19 patienter, der er indlagt på hospitaler, fortsætter med at sætte nye rekorder og vi venter derfor ingen forbedringer i den amerikanske forbrugertillid på den korte bane.

Dagens graf: Amerikansk forbrugertillid har måske toppet for nu

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank