Globalt er der stor usikkerhed om udviklingen i fertilitet og især migration. Derimod er det meget sikkert, at aldringen af befolkningen i den vestlige verden vil fortsætte i de næste årtier. Nogle af verdens rigeste lande vil udvikle sig til at være samfund med flertal af pensionister. Europa vil opleve færre indbyggere og tabe økonomisk indflydelse på den globale scene.
Hvis vi kunne sætte os ind i en tidsmaskine og rejse frem til 2050, ville det måske ikke være den tids teknologi, der vil kræve den største tilvænning for at falde til. Nok så svært kunne det være at begå sig i en verden, hvor gennemsnitsalderen er langt højere end i dag. Det rammer især Europa og nogle velstående asiatiske lande.
Hvordan vil det være at leve i samfund, hvor et flertal af befolkningen er i pensionsalderen, eller tæt på den? Vil det skabe politiske rystelser, når de yngre skal forsørge en befolkningsgruppe, der i kraft af sin størrelse sikkert har den politiske magt? Coronakrisen – hvor man har sat samfundet på den anden ende for at beskytte de gamle og syge – vil måske blive husket som blot et forstudie til senere problemstillinger.
Et andet spørgsmål er, hvordan aldringen vil forskyde magten og drivkraften i verden. Ifølge konsulenthuset Roland Bergers prognose vil gennemsnitsalderen i 2050 ligge i et spænd fra blot 19 år i Niger til hele 57 år i Sydkorea.
Flest pensionister, men de unge har magten
Det kan meget vel være, at pensionisterne, målt på antal hoveder, i flere vestlige lande vil være den største gruppe. Men konsulenthuset vurderer, at det i praksis vil være de unge og driftige, der har magten.
Forudsigelser om befolkningens aldring er rimeligt sikre, fordi de pågældende allerede er født. Prognoserne på den front kan kun for alvor blive væltet, hvis der sker noget dramatisk med levealdrene, f.eks. på grund af krige eller sociale sammenbrud. Andre parametre i demografiske prognoser er langt mere usikre. Et af de meget interessante spørgsmål er, hvornår befolkningsvæksten vender til negativ vækst på grund af faldende fødselsrater.
Konsulenthuset forventer ikke, det vil ske inden 2050, men på det punkt er der uenighed. Nogle demografer har hæftet sig ved, at fødselsraterne falder langt hurtigere i lande, der i dag oplever høj økonomisk vækst, end de gjorde i de vestlige lande under industrialiseringen.
Roland Berger vurderer, at der i 2050 vil være 9,7 mia. mennesker i verden – 1,9 mia. flere end i dag. Over halvdelen af denne vækst vil finde sted i Afrika, med særligt høje vækstrater syd for Sahara. Som det eneste kontinent vil Europa opleve decideret skrumpende befolkning.
Europa vil tabe magt
Sammen med forskellene i befolkningernes aldring betyder det, at vores kontinent relativt vil tabe indflydelse og økonomisk magt, når man sammenligner med Afrika. Dette tab af magt og indflydelse kan dog ændres, hvis der sker en folkevandring fra eksempelvis Afrika til Europa.
Men netop migrationen er den sværeste demografiske parameter overhovedet at forudsige. Store folkevandringer fra syd til nord kan forekomme at være et mareridtsscenarie. Men det er ikke nødvendigvis uhåndterbart.
De mest problematiske folkevandringer skyldes flygtningestrømme, og hvis migrationen domineres af uuddannede og fattige. Den første gruppe udgør i dag under en fjerdedel af migrationen over grænser, og for så vidt angår den anden gruppe er Roland Berger optimistiske: Konsulenthuset forventer markant højere velstand, hvilket dels kan dæmpe migrationsstrømme, og dels kan gøre migranterne nemmere at integrere.
I 2025 forventes, at kun seks procent af verdens befolkning vil være helt uden uddannelse, mod 13 procent i 2020 og 22 procent i 1990. Som konsulenthuset fremhæver, er der en næsten lineær sammenhæng mellem uddannelsesniveau i en befolkning og dens bnp pr. capita. Også selvom årsagssammenhængen ikke nødvendigvis er ligefrem – der kan også være en effekt, så et samfund bruger mere på uddannelse, når det får råd til det, fordi uddannelse også betragtes som et gode i sig selv.
Men hvor problematiske migrationsstrømme bliver, afhænger naturligvis også meget af deres størrelse og karakter. Her varierer buddene ekstremt. Især er der store forskelle i vurderingerne af, hvor mange klimaflygtninge, der kan forventes. De mest pessimistiske forventer, at global opvarmning vil motivere over én milliard mennesker til at finde et nyt land at bo i.
Sten Thorup Kristensen
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
