Danske institutionelle investorer lever op til ny hullet lov om aktivt ejerskab

Inden for de næste måneder skal danske professionelle investorer leve op til nye lovregler om aktivt ejerskab. Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar bringer i en artikelserie de kommende måneder en gennemgang af, hvordan de store danske institutionelle investorer vælger at rapportere. Den nye lov er nemlig hullet som en si på den måde, at investorerne eksempelvis selv vælger, hvad de vil rapportere om stemmeafgivelsen på de børsnoterede selskabers generalforsamlinger.    

Stadigt flere hjemlige institutionelle investorer offentliggør såkaldte voting records, hvorefter der er fuld åbenhed om, hvordan investoren har stemt på de børsnoterede selskabers generalforsamlinger. Da Økonomisk Ugebrev i august 2020 senest opdaterede vores ratingoversigt over knap 30 store danske investorers aktive ejerskab, var konklusionen, at 16 af de 27 investorer oplyste om deres konkrete stemmeafgivning.

12 af dem gav oveni købet korte forklaringer på, hvorfor de stemte nej eller ”ikke stemte” på de enkelte dagsordenspunkter på de børsnoterede selskabers generalforsamlinger. Forklaringerne giver interessenterne bag den enkelte forvalter, altså en bank, et pensionsselskab eller en investeringsforening, mulighed for at forstå, hvorfor forvalteren har stemt ja eller nej på generalforsamlingen.

Flere med på listen
Nu har Økonomisk Ugebrevs opdateret ratingoversigten, som vi gennemgår mere i dybden i de kommende udgaver af det nye Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar. Omkring oplysning om stemmeafgivelse er der kommet flere investorer på positivlisten. For et halvt år siden havde bl.a. LD, PensionDanmark og PFA Pension ikke offentlige voting records.

PFA Pension er siden da kommet på listen, og det er PensionDanmark også, men kun for de 25 største aktieinvesteringer.  PFA oplyser på oversigtssiden, at ”PFA deltager på udvalgte generalforsamlinger hos børsnoterede selskaber i Danmark.” Økonomisk Ugebrevs gennemgang viser, at PFA slet ikke har stemt på danske selskabers generalforsamlinger.

På listen fra PensionDanmark er nogle få tilfælde, hvor pensionskassen har stemt, i alle tilfælde med ledelsen.

Til Økonomisk Ugebrev oplyser Lægernes Pension, at de nok påbegynder at offentliggøre voting records i februar, og Nykredit Invest oplyser også at være på vej med noget.

Til gengæld er Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) en af de få store institutionelle investorer, der ikke offentliggør voting records. LD oplyser dog, at fonden er i gang med at teste en afstemningsdatabase sammen med sin administrator Minerva, og at den efter planen vil blive offentliggjort i løbet af foråret. 

På en oversigtsside om aktivt ejerskab oplyser fonden, at den har stemt på alle generalforsamlinger i danske børsnoterede selskaber, hvor den ejer aktier, og selskaberne navngives også. Det oplyses, at LD har haft særlig fokus på ”incitamentsordninger, bestyrelsessammensætning, samt sikring af almindelige aktionærhensyn (f. eks. bemyndigelser til kapitaludvidelser, værn mod overtagelse mv.”

Om konkrete problemsager oplyses blandt andet, at ”I 2019 er flere selskaber blevet kontaktet, inklusive Novozymes, hvis bestyrelse kun akkurat levede op til anbefalingerne om uafhængighed, og Ørsted, hvor et medlem af bestyrelsen kunne se ud til at have problemer med overboarding. Ligesom i 2018 krævede Coloplasts generalforsamling i 2019 involvering. LD Fonde stemte igen imod valget af formanden Lars Rasmussen.”

Danica Pension var ikke med i opgørelsen sidste sommer. Men pensionsselskabet fremlægger også voting records.

Bestemmer selv
De nye lovkrav til oplysninger om aktivt ejerskab gælder for regnskabsår, der starter 1. januar 2020, det vil sige med første offentliggørelse foråret 2021. I loven oplyses det, at ”En sådan offentliggørelse kan udelade afstemninger, der er ubetydelige på grund af emnet for afstemningen eller størrelsen af kapitalandelen i det pågældende selskab. Hvis ikke en institutionel investor eller en kapitalforvalter opfylder disse krav, skal de offentliggøre en klar og begrundet forklaring på, hvorfor de har valgt ikke at opfylde ét eller flere af disse krav.”

I lovbemærkninger oplyses det, at investor selv kan bestemme, hvad der er en ”ubetydelig” aktiepost eller problemstilling. ”Investorer bør fastsætte deres egne kriterier for, hvilke afstemninger, der er ubetydelige på grundlag af emnet for afstemningen eller størrelsen af kapitalandelen i det pågældende selskab, og anvende dem konsekvent,” hedder det i lovbemærkningerne.

MWL