Danske investorer sætter støtte til amerikanske politikere på dagsordenen

Den usædvanlige situation omkring præsidentvalget i USA har givet samfundsansvarlige investorer noget at tænke over. Selvfølgelig skal virksomheder, de investerer i, ikke støtte anti-demokratiske kræfter. Men de kongresmedlemmer der stemte imod anerkendelsen af præsident Biden, er også folkevalgte, og  de politiske bidrag kommer formelt ikke fra virksomhederne, men fra deres medarbejdere, hvis demokratiske rettigheder også skal respekteres. BankInvest er blandt de virksomheder der tager sagen op i sin Komite for Ansvarlige Investeringer

Hvis man forestiller sig, at en virksomhed havde deltaget i en konspiration om blokere for et demokratisk valg, herunder med voldelige midler, havde der ikke været meget at rafle om for selv den investor, der kun giver lav prioritet til samfundsansvar: Den pågældende virksomheds aktie og obligationer skulle omgående blacklistes.

I USA har der været en lignende konspiration, hvor mange virksomheder, herunder danske, angiveligt skulle have givet bidrag til personer, der har støttet den. Men en række forhold gør, at det alligevel ikke er soleklart, hvordan man skal forholde sig til det.

Det volder lige nu hovedbrud rundt omkring hos investorerne. BankInvest tager eksempelvis sagen op i sin Komite for Ansvarlige Investeringer, når den mødes i februar, oplyser investeringsforeningen til Økonomisk Ugebrev. Situationen er helt ny og uforudset, så der er ikke nogen præcedens, man bare kan følge.

Det komplekse består især i, at nogle af de personer, der har prøvet at stoppe anerkendelsen af Joe Bidens valgsejr, selv er lovligt valgte kongresmedlemmer. Dertil kommer, at det er kompliceret at udrede juraen omkring, hvorvidt de blot skulle udfylde en forfatningsmæssig pligt ved at blåstemple valghandlingen, eller om de også havde en egentlig rolle i henseende til at efterprøve, om valghandlingen var foregået ordentligt.

Yderligere kompliceret bliver det af, at det endnu er ugennemsigtigt, hvilken forbindelse kongresmedlemmerne, og den afgående præsident, Trump, havde til demonstranterne, der trængte ind i kongresbygningen – nogle øjensynligt med meget voldelige hensigter.

Såfremt folkevalgte bevidst har udnyttet eller opmuntret en voldelig hob, er det naturligvis en stærkt skærpende omstændighed. Men omvendt, hvis kongresmedlemmernes handlinger og demonstrationen bare tilfældigt faldt sammen, er det tværtimod vigtigt for demokratiet, at man ikke straffer de demokratisk valgte medlemmer for den demonstration, de ikke havde nogen andel i.

Og yderligere en komplikation: Formelt må virksomhederne ikke give politiske bidrag af nogen betydning, så det foregår i stedet gennem komiteer, som den enkelte virksomhed opretter, og som medarbejderne kan lægge penge i. Naturligvis kommer de største beløb fra højtstående medarbejdere, der også tænker på, hvilken politik der er bedst for virksomheden.

Men bidrag fra almindelige medarbejdere, der kan være motiverede af mange andre forhold, herunder ideologiske principper, tæller altså også med. Disse bidrag er den del af den legitime, demokratiske proces i USA, og man kan i høj grad stille spørgsmålstegn ved samfundsansvaret, hvis en investor prøver at blokere for det.

Virksomheder i USA er også fuldt opmærksomme på problematikken. Ifølge rekrutteringsfirmaet Korn Ferry har nogle indstillet bidrag til de kongresmedlemmer, der fulgte Trumps linje og stemte imod anerkendelsen af Joe Bidens valgsejr. Den linje har man f.eks. valgt i Goldman Sachs, Coca Cola, Ford, Mariott, Dell og JP Morgan.

Men den samfundsansvarlige investor må også forholde sig til den politik, den enkelte virksomhed har på området. F.eks. A.P. Møller – Mærsk oplyser til Finans.dk, at man ikke fra koncernhovedkvarteret blander sig i, hvem virksomhedens politiske komite (en såkaldt PAC) i USA tildeler støtte. Det er en sag for bidragsyderne.

I Mærsk’ tilfælde er det så heller ikke noget problem. Virksomhedens PAC har givet mindre bidrag til to republikanske senatorer, Dan Sullivan fra Alaska og Susan Collins fra Maine. Begge har i god tid anerkendt Joe Bidens valgsejr.

Mere almindeligt har virksomheder valgt helt at indstille politiske bidrag; også til demokraterne. Den holdning har f.eks. Novo Nordisk, ifølge Finans.dk. Nu og her er den holdning også forholdsvis ukompliceret at udmønte, for strømmen af bidrag tørrer altid ud, når et stort valg er overstået. Spørgsmålet er, hvad man gør, når nye valg nærmer sig. Nogle virksomheder har valgt at springe en hel valgcyklus over – det vil sige, at det stopper alle bidrag indtil næste valg er afholdt.

Sten Thorup Kristensen