I hvilke situationer kan Erhvervsstyrelsen sende et selskab til tvangsopløsning?

Selskabsloven indeholder en liste med situationer, hvor Erhvervsstyrelsen kan sende et selskab til tvangsopløsning:

1) Hvis selskabets årsrapport ikke indsendes til Erhvervsstyrelsen

Medmindre der er tale om et børsnoteret selskab, skal selskabets årsrapport indsendes til Erhvervsstyrelsen senest d. 31. maj det efterfølgende år – altså senest d. 31. maj 2019, hvis der er tale om årsrapporten for 2018.

I praksis går der dog nogle uger, hvor selskabet får mulighed for at indsende den manglende årsrapport, inden Erhvervsstyrelsen sender selskabet til tvangsopløsning.

2) Hvis selskabet ikke har den ledelse, herunder det antal ledelsesmedlemmer, der er påkrævet i selskabsloven

Et aktieselskab eller partnerselskab skal have en ledelse bestående af:

• En direktion med mindst ét medlem (én direktør) – og
• En bestyrelse (eller et tilsynsråd) med mindst tre medlemmer.

Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne må ikke være direktører. En direktør må desuden ikke være formand eller næstformand for bestyrelsen.

Et anpartsselskab eller iværksætterselskab skal have en ledelse bestående af en direktion med mindst ét medlem (én direktør).

Der er derimod ikke krav om, at et anpartsselskab eller iværksætterselskab skal have en bestyrelse (eller et tilsynsråd).

3) Hvis selskabet ikke har foretaget indberetning til registeret over legale ejere og/eller registeret over reelle ejere

Alle selskaber har pligt til at foretage indberetning til både registeret over legale ejere og registeret over reelle ejere.

Din revisor kan hjælpe med at foretage disse indberetninger.

4) Hvis selskabet ikke har anmeldt en revisor, selv om selskabet er underlagt revisionspligt eller ikke har fravalgt revision

Selskabslovens regler om oplæsning af selskaber:

selskaber kan tvangsopløses på begæring af Erhvervsstyrelsen. Bestemmelserne herom findes i selskabslovens §§ 225-229. Selskabslovens § 230 indeholder en særlig bestemmelse om tvangsopløsning ved domstolene i tilfælde af kapitalejermisbrug.

Betingelser for tvangsopløsning

Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, om fornødent efter selskabslovens § 226, hvis en af følgende situationer opstår

• Erhvervsstyrelsen ikke rettidigt har modtaget kapitalselskabets godkendte årsrapport i behørig stand efter årsregnskabsloven. Efter årsregnskabsloven § 138, stk. 1, skal årsrapporten være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning. Dog er fristen fire måneder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, der omhandler statslige aktieselskaber og virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som har pligt til at aflægge årsrapport efter lovens § 3, stk. 1.
• Kapitalselskabet ikke har den ledelse eller det hjemsted, der er foreskrevet i loven eller i selskabets vedtægter.
• Kapitalselskabet ikke har anmeldt en revisor, selv om det er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.
• Kapitalselskabet ikke har anmeldt en revisor, selv om generalforsamlingen i øvrigt har besluttet, at selskabets årsrapport skal revideres.
• Selskabets ledelse ikke har reageret på fordringer på indkaldt selskabskapital, der har vist sig ikke at kunne opfyldes.

Se selskabslovens § 225, stk. 1.

Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten på kapitalselskabets hjemsted om at opløse selskabet, hvis

• opløsning ikke vedtages af selskabet i tilfælde, hvor
  • dette er påbudt i lovgivningen,
  • dette er påbudt i selskabets vedtægter, eller
  • dette er påbudt af Erhvervsstyrelsen efter reglerne i selskabsloven, se § 217, stk. 2, 2. pkt., eller
• likvidator ikke bliver valgt.

Se Selskabslovens § 226, stk. 1.

Hvis kapitalselskabets opløsning er besluttet af retten efter selskabslovens § 230, gælder reglerne om tvangsopløsning ligeledes. Se selskabslovens § 226, stk. 2.

Frist til afhjælpning

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist til afhjælpning af en mangel efter selskabslovens § 225, stk. 1. Se selskabslovens § 225, stk. 2. Afhjælpes manglen ikke senest ved udløbet af den fastsatte frist, kan styrelsen træffe beslutning om tvangsopløsning. Erhvervsstyrelsens frist er efter fast praksis fire uger.

Reglerne om likvidation anvendes

For en tvangsopløsning gælder reglerne om likvidation, da skifteretten eller den, som retten har bemyndiget hertil, dog træffer afgørelser i selskabets forhold. Se selskabslovens § 227, stk. 3, 2. pkt.

Ingen indkaldelse af fordringshaverne

Ved tvangsopløsning indkaldes fordringshaverne ikke, men de kan få kendskab til opløsningen gennem Erhvervsstyrelsens system, www.cvr.dk, eller gennem et etableret samarbejde med skifteretterne.

Restanceinddrivelsesmyndighedens forholdsregler

I det omfang restanceinddrivelsesmyndighedens ikke bliver orienteret om tvangsopløsninger af selskaber, bør restanceinddrivelsesmyndigheden etablere et samarbejde med skifteretterne herom. En orientering fra skifteretten kan fx være en kopi af skifterettens indkaldelsesskrivelse.

Ved fremmøde i skifteretten kan restanceinddrivelsesmyndigheden hindre, at selskaberne kun opløses som insolvente, hvis de i stedet burde erklæres konkurs, hvorved eventuelle omstødelige dispositioner eller andre uredelige forhold ville kunne blive afdækket. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan gennemføre nedenstående undersøgelser, der tjener til hjælp ved vurderingen af, om selskabet bør tages under konkursbehandling:

• Har ejerne tidligere haft selskaber, der er blevet tvangsopløst eller er gået konkurs?
• Er der p.t. andre selskaber med samme ejerkreds (samme adresse/ejers privatadresse)? Er disse skønsmæssigt ansat for skatter eller foreløbigt fastsat for afgifter for en eller flere perioder?
• Har selskabet fremlejet, eller fremlejer det arbejdskraft, maskiner mv. til et andet selskab i samme ejerkreds?
• Er der midler på selskabets konto, der bør inddrages i skifterettens arbejde med opløsningen?
• Hvilke oplysninger fremgår af restanceinddrivelsesmyndighedens seneste materiale eller eftersynsskema?
• Er virksomheden afmeldt for afgifter mv., og er der eventuelle oplysninger derfra?
• Er den hidtil drevne virksomhed fortsat i et nyt selskab med samme ejer(e), og er der eventuelt oplysninger ved afmeldelse?
• Er der udbetalt overskydende skatter eller afgifter (fx vedrørende større anskaffelser) inden for de sidste tre år, og hvor er aktiverne nu placeret?
• Hvilke oplysninger foreligger der om kildeskat og redegørelser herom?
• Hvad fremgår af seneste regnskab med selvangivelse fra skattecenteret?
• Mangler skatteansættelse for seneste regnskabsperiode?
• Hvordan er udviklingen på virksomhedens skattekonto?
• Har Erhvervsstyrelsen modtaget nyere/senere regnskaber end det, der er vedlagt seneste selvangivelse? (Erhvervsstyrelsen sender ofte seneste regnskab til skifteretten med begæring om opløsning).
• Fremgår ulovlige aktionærlån af det seneste regnskab? (hævet via mellemregning i stedet for løn for at undgå nulstilling af A-skat mv.).
• Bør de ulovlige aktionærlån beskattes, hvis selskabsejerne erklærer, at de intet ejer?
• Er der oplysninger fra udlægssager om virksomheden?
• Bør restanceinddrivelsesmyndighedeneventuelt begære regnskabsmaterialet udleveret ved skifterettens hjælp til afklaring af manglende lønindberetninger?