Stadig høj fortjeneste i realkreditsektoren. Realkreditinstitutternes egenkapitalforrentning faldt i første halvår 2020 til 5 pct., mod 9 pct. året før.
Men det skyldes coronarelaterede nedskrivninger – den underliggende indtjening er steget en smule, fremgår det af Konkurrencestyrelsens tredje redegørelse om sektorens priser:
”Realkreditinstitutternes indtægter fra udlånsforretningen og placeringen af egne beholdningsmidler var i 2019 knap 28 milliarder kroner; svarende til knap én procent af det samlede udlån. Det er (en) lille stigning i forhold til 2018, og skyldes især højere indtægter fra gebyrer og provisioner, som blandt andet stammer fra en høj andel af konverteringer i 2019.”
STK