Jesper Berg: Her er Finanstilsynets styrker og svagheder

Finanstilsynets direktør Jesper Berg vil gerne opruste tilsynsarbejdet over for liv og pension samt forbrugerområdet, mens han til gengæld mener, at tilsynet nu er kommet i verdensklasse i tilsynet med bankerne. De tre centrale områder har ellers alle fået kritik i internationale benchmarkings af Finanstilsynet. ”Vi tager jo vores egen medicin,” siger Jesper Berg i dette interview med Økonomisk Ugebrev, hvor han gennemgår ”styrker og svagheder,” som han ser dem

Spørger man rundt i den finansielle sektor, er Finanstilsynets øverste direktør en af landets mest respekterede og anerkendte økonomer. Men Jesper Berg erkender også sine begrænsninger. Havde nogen f.eks. sagt til ham, at han skulle opruste tilsynet med gældsinddrivelse i bankerne, erkender han i dag lige ud, at han nok ikke havde taget det særligt alvorligt.

Det er alligevel lidt af en tilståelse, når man tænker på, hvor mange ridser i lakken både Finanstilsynet og særligt Danske Bank har fået på disse sager. Men måske skyldes direktørens åbenhed, at det meget godt rammer essensen af det, han vil med Finanstilsynet, og at han samtidig erkender, at den slags møgsager er umulige at undgå.

Mange andre muligheder
”Havde du sagt til mig for tre år siden, at gældsinddrivelsessagen skulle ryste markedet, så ville jeg have sagt ”ha”. Det var ikke et område, der var i mit fokus overhovedet. Det dukkede op, og det rystede tilliden. Men essensen er, at det på forbrugerområdet kunne have været hundrede andre ting. Og de ting er meget svære at forudsige. Og det er årsagen til, at det ikke er et område, som vi proaktivt sender alt for mange resurser efter, siger Jesper Berg.

Det kunne med andre ord lige så godt have været renteberegninger, valørdage eller noget helt tredje, som havde skabt skandalen. Og med et risikobaseret tilsyn skal tilsynet foretage et kvalificeret gæt på, hvor den næste skandale rammer – ud af ret mange forskellige muligheder.

”Jeg ville aldrig kunne være særligt proaktiv på forbrugerspørgsmål, selv om diverse internationale benchmarkings peger på, at vi bør styrke indsatsen her. Derimod vil vi altid reagere, når større sager kommer frem. Men nu har ministeren ønsket input på mulige tiltag på forbrugerområdet, og så stiller vi selvfølgelig op. Det har vi en dialog om nu, og det er et politisk valg, om man vil kaste flere penge efter forbrugerområdet,” siger Jesper Berg.

Et pragmatisk tilsyn
Det er altså ikke bare de internationale rapporter, der vil have Finanstilsynet til at gøre mere ud af forbrugerspørgsmålene. Politikerne har også fået kritik for at lægge forbrugerområdet samme sted som tilsynet med den finansielle stabilitet. Der kan nemt opstå en slags interessekonflikter, hvis tilsynet på en og samme gang skal forsvare forbrugernes interesser og sikre solide og velindtjenende banker og pensionsselskaber. Ikke desto mindre har det i de seneste år udviklet sig sådan, at Finanstilsynet får flere og flere opgaver fra politikerne.

”Forbrugerspørgsmål har vi valgt primært at være reaktive på, og det samme med investeringsområdet. Der er som nævnt så ubeskriveligt mange ting, der kan gå galt på disse områder. Det ville kræve frygteligt mange resurser at dække det hele. Og her tror jeg, at f.eks. Nationalbanken vil være enig i, at den finansielle stabilitet så trods alt er vigtigere. Så jeg vil ikke tage fra kredittilsynet og banktilsynet og flytte det over på forbrugerområdet. Der må jeg stå ved min overbevisning,” lyder det fra Jesper Berg.

Men forbrugersagerne fylder meget i mediebilledet, når det går galt. Det viste sagerne om gældsinddrivelse, og Jesper Berg erkender, at den generelle forståelse for, at tilsynet fører et risikobaseret tilsyn, er meget lille ude i det store samfund. Et risikobaseret tilsyn betyder, at alt ikke kan følges, men kun det som Finanstilsynet vælger.

”Det store spørgsmål er vel hver gang, om vi lever op til internationale standarder, og det viser de her benchmarkings, at vi gør, i hvert fald i store træk. IMF var generelt meget tilfreds med os. Når de, som det er normalt i den slags undersøgelser, peger på 42 punkter, hvor vi kan forbedre os, så går vi jo i gang med at forfølge 90 pct. af dem. Og vi kan forklare, hvorfor vi ikke forfølger de sidste 10 pct. På den måde tager vi vores egen medicin. Vi er således også under tilsyn og holdes til ilden.,” forklarer Jesper Berg.

Et tilbagevendende kritikpunkt har været tilsynet med de store og systemisk vigtige banker – også kaldet SIFI. Her har tilsynet modtaget flere former for kritik, bl.a. for at være gode til at forstå enkelte kreditter i bankerne, men ikke det samlede billede.

”Vi har arbejdet med intensivering af tilsynet med SIFI-banker, og vi har lavet et decideret SIFI-tilsyn. Jeg synes, vi er ret skarpe på banktilsynet. Vi får ros for vurdering af kreditrisici, og at vi i Danmark har instrumenter, der er usædvanlige internationalt set. Spanien og Danmark er de eneste lande i Europa, hvor tilsynet kan kræve nedskrivninger direkte i bankregnskaberne og ikke skal rundt om solvensopgørelserne. Men det er også et sted, hvor vi var uenige med nogle af dem, der benchmarker os. De måtte dog erkende, at vi har dette specielle instrument i Danmark, og at vores tilgang derfor gav mening,” siger Jesper Berg.

Store og små banker
Det har også været kritiseret, at tilsynet bruger for meget tid på små banker. Men her har Jesper Berg en begrundelse.

”Vi tror ikke på, at det politisk eller økonomisk er acceptabelt ikke at føre tilsyn med de mindre institutter og lade dem gå kødets gang. Altså at de falder, hvis de ikke kan stå, og vi ikke har prøvet at få dem på rette spor. Vi ved, hvor meget ballade og støj, det kan skabe, når et mindre institut går ned. Hvad vi ikke har brugt af resurser på Københavns Andelskasse, det er ikke småting. Set fra et systemisk perspektiv ville nogle sige ’who cares’. Men efterfølgende blev vi jo kritiseret af nogle for ikke at bruge nok resurser,” lyder det fra Jesper Berg, der samtidig peger på, hvor store økonomiske konsekvenser sådan noget kan have for et lokalsamfund, hvor selv et mindre institut er vigtig for kreditgivningen.

”Når de små kører af sporet, kan det trække tænder ud i lokalsamfundet, og hvis du ikke har gjort en indsats for at forhindre det, er du som tilsyn genstand for stor kritik. Det er også et område, hvor vi ligger rigtigt godt internationalt set. Vi er også stærke på afviklingstiltag. Vi har aftalt ekstra krav til små banker, så vi og Finansiel Stabilitet med større sandsynlighed kan undgå bare at sende dem i konkurs med store omkostninger for lokalsamfundet. Vi er gode til at gribe tidligt ind over for banker, der ikke har det godt. Vi kan selvfølgelig ikke garantere, at det altid lykkes, men vi har et bedre udgangspunkt end de fleste andre lande,” siger han.

Forsømte pensioner
Så, kritik eller ej, føler Jesper Berg, at Finanstilsynet i dag er, hvor de gerne vil være på bankområdet.

Anderledes er det dog inden for liv og pension, hvor tilsynets direktør gerne ville opruste. Det er dog en lidt blandet historie, for Danmark er faktisk helt i front på flere områder inden for liv og pension. Men det skal vi også være, for det danske pensionssystem er et af verdens største – forstået på den måde, at vi modsat mange andre rent faktisk har sparet op til vores pensioner.

”Vores pensionsformue er vel knap to gange BNP herhjemme, mens gennemsnittet i EU vel er omkring 60 pct. af BNP. Så det er et kæmpestort område i Danmark, og det er også et område, hvor de internationale analyser siger, at vi burde tilføre flere resurser, hvis vi har dem.,” siger Jesper Berg.

Og den danske pensionssektor har jo heller ikke været i solvensmæssige problemer i de senere år. Tværtimod har man i Danmark tidligt taget hul på overgangen til nye pensionsprodukter i takt med, at renten er faldet.

”Jeg mener, at vi er på forkant, da vi i Danmark ikke benytter nogen af de overgangsregler, der er i de nye solvens 2-regler. Det gør man i mange andre lande, hvor pensioner hverken har taget højde for mismatch mellem aktiver og passiver eller de længere levetider. Det kan jeg ikke tage æren for, men der har mine forgængere gjort et vigtigt stykke arbejde,” siger han.

Men der er flere vigtige opgaver, og Jesper Berg peger selv på arbejdet med pensionsbranchens massive investeringer i alternative investeringer i pensionssektoren og de store underskud på syge- og ulykkesforsikringer, som slet ikke er løst endnu.

”Det er systemiske problemer. Det er også en udfordring med den måde, pensionssektoren i dag investerer pensionerne. Her vil jeg gerne have dem til at gentænke forvaltningen, så den afspejler målsætning for og risiko på pensionsbetalingerne, frem for at det primært bliver set som en formueforvaltningsopgave. Det er en stor opgave, som jeg gerne ville bruge flere resurser på,” slutter Jesper Berg.

Carsten Vitoft