Største etiske problemer: Skattespekulation og topchefløn

Topcheferne i danske virksomheder og i den finansielle sektor bør sætte endnu mere fokus på, hvordan de forholder sig etisk og moralsk i forhold til skattespekulation, herunder brug af skattely, og hvordan de forholder sig til høje topcheflønninger. Sådan lyder konklusionen i Økonomisk Ugebrevs årlige survey af etik og moral i erhvervslivet. Først del af resultaterne er bragt i de seneste udgaver af ØU Finans og ØU Ledelse.   

Når man spørger danskerne om erhvervslivets største etiske og moralske udfordringer, er det overraskende ikke klima og bæredygtighed, som kommer ind som den vigtigste prioritet. Ud af otte valgmuligheder i Økonomisk Ugebrevs årlige Etik Survey kommer klima ind på en samlet tredjeplads, sammen med en mere fokuseret indsats på åbenhed og gennemsnitlighed i rapporteringen og omkring produkter.

I årets survey har vi igen i år stillet følgende spørgsmål: ”På hvilke områder vurderer du, at der er behov for, at erhvervslivets topledelser strammer op på etikken i deres måde at drive forretning på?”

Af de otte valgmuligheder kommer skattespekulation, herunder under brug af skattely, ind som en klar etter, ligesom i sidste års tilsvarende survey. Hele 59 pct. af de 497 respondenter svarer, at der er ”stort behov for yderligere fokus”, og andre 30 pct. svarer, at der er behov for ”noget mere fokus” fra erhvervslivets topchefer.

Lønninger ude af proportioner
En kommentar til dette års survey lyder: ”Der bør sættes hårdt ind over for skattely, skattespekulation og urimelige høje toplederlønninger. Hvis de ikke vil arbejde for en mere normal løn, som f.eks. maks. fem-seks gange arbejderlønninger, kan man finde andre, der vil”. En anden kommentar lyder: ”Aktieprogrammer til topledelsen og bestyrelsen er ofte ude af proportioner, det er tyveri af aktionærernes penge. Der bør være et loft på disse aktieprogrammer/incentive-programmer. Det har desværre vist sig gennem tiden, at der er behov for lovgivning på dette område, f.eks. maks. 100 pct. eller 200 pct. af årsløn.”

Som det er fremgået af Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar, er der i disse år stor interesse for såkaldt Tax Governance, der ikke mindst handler om, hvordan de enkelte virksomheder oplyser om deres skatteforhold og skattepolitik.

Meget tyder på, at det er en flerårig læreproces, men også de professionelle investorer presser hårdt på med krav til de børsnoterede selskabers skattegovernance. Seneste artikler om dette tema i ØU samfundsansvar handler bl.a. om, at danske Ørsted er første selskab i verden til at efterleve ny international standard for skattegennemsigtighed.

Dette års survey viser også, at danskerne synes, at der er topledere i dansk erhvervsliv, der får alt for høje lønninger, eller også er selskaberne ikke gode nok til at forklare, hvordan topchefernes lønninger er sammensat, og hvordan ekstra bonus og aktieoptioner kan forklares. Med vedtagelsen af EU’s shareholders directive, som nu er indarbejdet i dansk lov, bliver der strammet en del op på oplysningskravene.

Økonomisk Ugebrev har tidligere påvist, at der i mange selskaber har været en uforklaret gråzone, eksempelvis når en topchef får store bonusser og tildelte aktieoptioner efter et år, hvor selskabets aktie har markant underperformet i forhold til de nærmeste børsnoterede konkurrenter. Også kortlægninger af toplederlønninger i Top 100-selskaber bekræfter, at mange selskaber har noget at arbejde med her, især omkring den variable løn, mens den faste løn i de fleste tilfælde matcher eller ligger under en tilsvarende international profil.

Sammenligning med peer group
I Økonomisk Ugebrevs årlige analyse af topcheflønningerne i de 100 største danske selskaber fremgår, at stadig flere selskaber oplyser om, hvilke peer-selskaber der danner grundlag for topchefens grundløn. Bl.a. hedder det om Novo Nordisk: ”Det oplyses, at topledelsens aflønning er fastsat ud fra, hvad topledelserne får i sammenlignelige selskaber i Norden samt indenfor europæisk farma.

Som peer group-selskaber nævnes AstraZeneca, Bayer, GlaxoSmithKline, Merck, Novartis, Roche og Sanofi, samt nordiske selskaber som blandt andet A.P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Coloplast, Ericsson, Equinor, Nokia, Novozymes, Sandvik, Volvo og Ørsted.”

Også omkring fastsættelse af den variable aflønning er peer group-sammenligninger stille og roligt ved at vinde indpas i Danmark. Eksempelvis skriver Pandora, at ”den langsigtede aktieaflønning fastsættes med en 50 procent vægt ud fra aktiekursudviklingen i sammenlignelige selskaber, hvor der oplyses navne på en større peer group, blandt andet Burberry Group PLC (UK), Nike Inc (US), C. F. Richemont SA (Swz), PVH Corp (US), Chow Tai Fook (HK), Signet Jewelers Ltd (US) og The Swatch Group AG (Swz).”

Men det hører stadig til undtagelserne med den slags oplysninger, og der kunne uden tvivl opnås en bedre score hos danskerne omkring topcheflønninger, hvis der skete en afmystificering gennem bedre oplysninger om baggrunden for de samlede aflønninger.

Svarene i dette års survey afspejler også, at det ofte er de meget store aftrædelsesgodtgørelser eller engangsgevinster i forbindelse med salg eller børsnoteringer, som vækker forargelse. En respondent skriver: ”De penge, som en type som Bo Nilsson (fra Nets, red.) har fået skrabet sammen, er decideret umoralske, og virksomhederne burde have indset det og stoppet det af sig selv.”

På de efterfølgende målepunkter, hvor danskerne ønsker øget fokus af toplederne, er klima og samfundsansvar samt gennemsigtighed og kundevilkår.

Filosoffen og bestsellerforfatteren Morten Albæk, der er stifter af og CEO for rådgivningsvirksomheden Voluntas, vurderer resultaterne i dette års survey på denne måde: ”Jeg oplever lykkeligvis en øget erkendelse af, at moralsk og monetær succes går hånd i hånd og ikke er hinandens modsætninger. Det er positivt, at mange topledere har bragt etiske og moralske dagsordener ind i deres virksomheder, hvad end det drejer sig om strategier for CSR, ESG, en whistleblower-ordning etc. Jeg mærker selv en større og større interesse og nysgerrighed fra den finansielle såvel som ikke-finansielle sektor for at bringe moral ind på ledelsesgangene, og en bevægelse er utvivlsomt på vej.”

Videre siger han: ”Når det er sagt, burde alle ledere, herunder også topledere, give sig selv et filosofikum i årlig nytårsgave, hvor man tager sig selv og sine ledere med ind i moralitetens og etikkens idéhistorie. For ledere bliver nødt til at forstå, at etik og moral er og bliver hævet over juraen. Og at det er med etik i organisationer, som det er med vand: Det løber nedad. Så hvis den øverste ledelse har defineret en klar etik, det vil sige principper for den ønskelige adfærd, er disse principper intet værd, hvis den enkelte leder ikke har en stærk personlig etos, det vil sige troværdighed. En troværdighed, du kun vil få, hvis dine medarbejdere og interessenter ved, at der ingen afstand er imellem, hvad du siger, og hvad du gør.”

Overraskende har respondenterne ikke ændret holdning til målepunktet Work/life-balance siden sidste års survey, foretaget i februar 2020, og altså lige før den første coronalukning af samfundet. En respondent svarer: ”Work/Life balance er alene aktuelt at drøfte, når det går rigtig godt. I tider, som vi oplever nu i 2020/2021, er der ingen ledere, der tænker på det. Men tid til at indtænke kontrolsystemer til de hjemsendte og hjemmearbejdende, det har man.”

Svarene omkring dette målepunkt kan meget vel være påvirket af strukturen på svaruniverset: Økonomisk Ugebrevs læsere, som har svaret på dette survey, er typisk lidt oppe i årene, ofte selvstændige, privatinvestorer eller rådgivere. Så svarene er næppe repræsentative for de gennemsnitlige erhvervsaktive.

Svarene i dette års survey, hvor klima og bæredygtighed kommer ind på en tredjeplads, afspejler antageligt også det forhold, at mange mener, at der i erhvervslivet allerede er meget fokus på klima, og at investorerne presser hårdt på – på netop dette område. Samtidig har tidligere surveys i Økonomisk Ugebrev vist, at de private velhavende investorer godt nok lægger vægt på samfundsansvar, klima og bæredygtighed, men en meget stor andel af dem vil ikke acceptere lavere afkast på deres investeringer, herunder pensionsopsparingen.   

MWL