Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Ambu-aktien lever sit helt eget liv

Morten Larsen

torsdag 18. februar 2021 kl. 7:09

Ambus 1. kvartalsregnskab for 2020/21 havde stærke tal på overfladen, men var knapt så stærkt nedenunder. Aktien trodsede normal markedslogik og steg hele 23 pct. trods annonceringen af en emission på 1,3 mia. kr.
I 1. kvartal voksede Ambus omsætning med 39 pct. organisk til 1,0 mia. kr., hvor området Visualization (engangsskoperne) igen var den store driver med 101 pct. organisk vækst. Den udgør nu 55 pct. af hele Ambus omsætning.

Kigger vi ned i regnskabet, ser vi at den primære driver for det stærkere end forventede 1. kvartal var en stor ordre til det engelske sundhedsvæsen, NHS, som fremrykkede en ordre på engangsskoper pga. Covid-19. Uden denne ordre ville Ambu have vist en organisk gruppevækst på 23 pct.

23 pct. organisk vækst er virkelig flot, men hvis vi leger med tallene, så har denne fremrykkede ordre øget omsætningen i 1. kvartal med 120 mio. kr. (ca. 80.000 skoper), og hvis vi antager en 75 pct. brutto- og EBIT-margin, så svarer den positive forskel i EBIT nogenlunde til EBIT-bidraget fra denne ordre. Med andre ord er den underliggende profitabilitetsfremgang ikke så imponerende som ved første øjekast.

Helårsguidance fastholdes
Ambu fastholder sin helårsguidance på 17-20 pct. organisk vækst og 11-12 pct. EBIT-margin (før specielle poster). Med den stærke start på året (39 pct. organisk vækst og 14,6 pct. EBIT-margin) har Ambu sat barren lavt med hensyn til en fremtidig opjustering. Men vi vurderer, at Ambu vil fastholde en konservativ tilgang til helårsguidance pga. usikkerhed omkring nylanceringer.

F.eks. forventer Ambu fortsat at sælge 1,3-1,4 mio. skoper for helåret. Justeret for NHS’ 80.000 skoper i 1. kvartal var det underliggende salg 290.000, og hvis vi ekstrapolerer fra dette niveau, kræves fortsat en pæn (men overkommelig) fremgang i de kommende kvartaler for at nå 1,3-1,4 mio. stk. for helåret.

Ambu indregner ikke flere skopordrer fra NHS i dette regnskabsår, hvilket giver en god basis for yderligere guidanceupside.

Ambu valgte på regnskabsdagen også at lave en accelereret bookbuilding af 4,7 mio. nye aktier og 250.000 eksisterende aktier. Derved styrkede man balancen med 1,3 mia. kr., hvilket nedbringer gældsgearingen til 1,0 mod tidligere 2,7.

Ambu argumenterer for, at man ønsker ”operationel og strategisk fleksibilitet”, og vi argumenterer ikke imod kapitalrejsningen, da gearingen tidligere var i den højere ende for et vækstselskab. Emissionen tillader accelerering af et højprofitabelt markedslederskab med en beskeden udvanding af aktionærerne på kun 2 pct.

Bekymrende signaler i kapitalrejsningen
Det, som til gengæld bekymrer os en smule, er de implicitte signaler i kapitalrejsningen. Vi ser et signal om, at Ambu vil øge investeringer ind i teknologier, produktion og markedsføring, og at disse investeringer kan være højere, end hvad selskabet selv tidligere har troet, hvilket kan trække marginekspansionen længere ud end ventet.

Vi mistænker, at den primære årsag til sådanne øgede investeringer er, at markedet for engangsskoper udvikler sig markant hurtigere end ventet, hvilket er positivt. Men det kan ikke udelukkes, at det delvist er drevet af en gryende konkurrence, og at Ambu er ved at indse, at penetreringen af markedet kræver ”stronger for longer” investeringer. Under alle omstændigheder plejer aktiemarkedet at tage skeptisk imod sådanne ”surprise” kapitalrejsninger, men det var altså ikke tilfældet for Ambu på regnskabsdagen, hvor aktien lukkede i kurs 301 med en stigning på 23 pct.

Kursreaktionen fortæller os, at en investering i Ambu aktien p.t. ikke primært reflekterer en investering i de fundamentale forhold, men snarere et væddemål om kortsigtede ændringer i aktionærbasen. Det er et helt andet game, end det vi normalt gerne vil deltage i på aktiemarkedet.

Morten Larsen

Aktuel kurs 330,30

Kursmål (6 måneder) 342,00

Læs tidligere analyser af Ambu her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank