Ideen om, at virksomheder skal opmuntre potentielle whistleblowere til at afsløre ulovligheder, har for længst bredt sig til lovgivning og regelsæt. I Danmark dog som hovedregel kun som et løst formuleret punkt i anbefalingerne om god selskabsledelse.
Men i hvert fald nogle virksomheder kan have en egeninteresse i sådan en ordning, fordi den kan fange urent trav nede i organisationen, inden det eksplo- derer som en stor skandale. Det er typisk en opgave, som ligger hos revisionskomiteen under bestyrelsen.
At oprette en officiel instans, f.eks. en hotline, som whistleblowere kan henvende sig til, er dog kun et første skridt. Det kræver et større setup, hvis en så- dan ordning skal være effektiv. Revisionshuset EY i USA har udarbejdet en tjekliste, som virksomheder kan bruge til at vurdere, om gevinsten står mål med omkostningerne, og, såfremt man allerede har en whistleblower-ordning, til at vurdere, om den fungerer optimalt.
