Regeringen har som en af sine målsætninger at undgå overimplementering af EU-regler, for på den måde at spare penge. Men dette arbejde er kommet skidt fra start:
Et svar fra erhvervsministeren viser, at de administrative besparelser er beskedne – hvorimod der kommer en regning på 1,5 mia. kroner, hvis man ophæver forbuddet mod at modtage mere end 50.000 kroner i kontanter: ”En ophævelse af kontantforbuddet vurderes særligt at påføre virksomhederne væsentlige ekstra byrder, hvis der gennemføres direktivnær implementering. Det skyldes, at alternativet til kontantforbuddet ville være, at de omfattede virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedure, der især vil indebære en række omstillingsomkostninger.”