Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Össur – Wake me when something happens…måske i 2. halvår 2021

Morten Larsen

lørdag 27. februar 2021 kl. 20:54

Den islandske producent af bl.a. proteser har haft det lidt svært under corona-nedlukningen, og et eventuelt comeback i forretningen må nu antages at være udskudt til 2. halvår. Dermed ser 1. halvår ud til at blive lidt af en sovepude for investorerne, som dog skal sørge for at vågne i rette tid, for 2. halvår kan blive væsentligt mere interessant.

Össur aflagde et regnskab for 4. kvartal, som med -4% organisk vækst endte midt i selskabets egen ”bred-som-en-ladeport” guidance på ”0 til -8%” for 2. halvår 2020. Den positive udlægning af kvartalet er, at selv om slut-markederne så endnu en runde af negativ corona-nedlukning i december, så formåede man at holde bruttomarginen på et fint og tilfredsstillende niveau på 64%. Det var ca. 130 basispunkter over 4. kvartal 2019 på trods af en nedgang i salget på 10 mio. USD. EBITDA-marginen faldt til skuffende 14%, men justeret for forskellige non-core omkostninger (f.eks. M&A) ville den have været respektable 19%.

Össur guider for en 10-15% organisk vækst i 2021 og en tilbagevenden til 21-23% EBITDA-margin. Dette ser ud til kun at bringe Össur ind marginalt over selskabets 2019 indtjening og generere en EPS på ca. 18 USD-cents (ca. 1,1 DKK) for 2021.

Er 2. halvår 2021 en ny begyndelse?
Aktien har været skuffende igennem en længere periode, og den handler i samme niveau som for 18 måneder siden. Og med en 2021-guidance (1,1 DKK EPS), som modsvarer en P/E på ca. 40, ingen share buybacks og en fortsat covid-19 påvirkning igennem 1. halvår, ser vi heller ikke meget kortsigtet potentiale i aktien.

Vi vil dog gerne rejse et forsigtigt flag for en spirende interesse i aktien på baggrund af 2. halvår 2021. Vi ser Össur i de kommende måneder gradvist arbejde sig igennem sine Covid-19 drevne efterspørgselsproblemer, hvilket betyder, at momentum og kapacitetsudnyttelsen i f.eks. produktionen kan stige i 2. halvår.

Vi vurderer endvidere, at det fundamentale behov for proteser giver gode muligheder for, at der er opbygget en del efterspørgsel henover corona, som kan blive udløst i 2. halvår i en slags ketchupeffekt. Og lægger vi desuden til, at Össurs stærke cash flow generering burde give gode muligheder for at lave attraktiv M&A, f.eks. opkøb af finansielt pressede (og billige) klinikker, så kan Össur ligne en aktie, der genvinder momentum i 2. halvår. Vi vil gerne se mere af dette, førend vi vil betale den nuværende høje værdiansættelse for aktien. Der skal sandsynligvis mere visibilitet til, førend markedet vil løfte aktien op igen.

Vi fastholder derfor NEUTRAL-anbefalingen med et uændret kursmål på 50 DKK.

Morten Larsen

Analysedato: 25. februar 2021

Kurs på anbefalingstidspunkt:  44 DKK

Kursmål: 50 DKK (12 mdr)

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank