Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Gyldendals dårlige regnskabstal kamouflerer fremgang

Bruno Japp

onsdag 03. marts 2021 kl. 7:02

Gyldendals årsregnskab 2020 sender ved første øjekast forvirrende signaler. En stort set uændret omsætning løfter EBITDA 20 procent, men sender det primære driftsresultat ned med 75 procent. Hvad skete der egentlig i 2020?

Hvis vi først ser på forskellen mellem den næsten ikke-eksisterende omsætningsvækst og stigningen i EBITDA på 20 procent, så ligger forklaringen i reducerede omkostninger. På trods af en svag stigning i omsætningen reducerede man i 2020 vareforbrug og distributionsomkostninger med 4,9 procent.

Men hele gevinsten forsvinder i et sort hul, som hedder af- og nedskrivninger. Denne post udgør regnskabsmæssigt forskellen mellem EBITDA og EBIT, og her sættes hele forbedringen i bruttofortjenesten på 19,1 mio. kr. over styr. I forhold til 2019 er Gyldendals af- og nedskrivninger nemlig steget 72 procent eller 50,2 mio. kr.

Dermed vendes en svag fremgang i omsætningen og en god fremgang i EBITDA til en markant tilbagegang i EBIT.

Hvor er det gået galt? Det finder vi svaret på i note 8, som fortæller os, at den store skurk i årsregnskabet hedder Nedskrivning af udviklingsprojekter. Denne post er vokset fra 1,4 mio. kr. i 2019 til 45,9 mio. kr. i 2020. Altså en stigning på 44,5 mio. kr. Så stor en nedskrivning er tilstrækkelig til at vende hele Gyldendals resultat på hovedet, og få et ellers godt regnskab til at se skrækkeligt ud.

Men er regnskabet i virkeligheden skrækkeligt, sådan som tallene påstår? Nej, det er det ikke. Snarere tværtimod.

En væsentlig del af nedskrivningerne (27 mio. kr.) skyldes en revurdering af de immaterielle aktiver knyttet til Gyldendals bogklubaktiviteter. Det er groft sagt et ligegyldigt beløb, som udelukkende findes i regnskabsteorien. Det har ingen likviditetsvirkning, og ingen betydning for Gyldendals forretning.

Samtidig oplyses, at Covid-19 effekten også ramte Gyldendal, hvor man vurderer den negative effekt i 2020 til 25 mio. kr. Hermed adskiller Gyldendal sig ikke fra mange andre selskaber, som må se regnskabsåret 2020 ødelagt af udekommende omstændigheder, som heldigvis kun er midlertidige.

Sløret regnskab er stærkt under overfladen
Midlertidige er derimod ikke ændringerne på Gyldendals marked, hvor de fysiske bøger gradvist taber kampen mod digitaliseringen.

Denne udvikling har Gyldendal forlængst erkendt, og det oplyses, at der i 2020 er afholdt betydelige millionbeløb til en lang række digitale projekter, som skal danne grundlag for fremtidig indtjening. Disse investeringer er indeholdt i driftsresultatet, og er dermed endnu en årsag til, at det dårlige resultat måske ikke er så dårligt, som det ser ud til.

Korrigeret for Covid-19 effekt og nedskrivning af bogklubaktiviteter blev det primære driftsresultat 61 mio. kr. mod 37 mio. kr. i 2019. De elendige tal i årsregnskabet 2020 dækker altså over en positiv underliggende udvikling hos Gyldendal. Dette bekræftes af selskabets Operating Cash Flow, som i et rullende 12 måneders regnskab er steget de seneste seks kvartaler i træk.

Gyldendal er i gang med en langsigtet ændring af koncernen, og renset for den slørende effekt af engangsbegivenheder går det i den rigtige retning. Vi hæver derfor kursmålet, og betragter aktien som svagt undervurderet.

Bruno Japp

Aktuel kurs 450,00

Kursmål (6 måneder) 499,00

Læs tidligere analyser af Gyldendal her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

Intro-pris i 3 måneder

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

199 kr./måned

Normalpris 349 kr./måned

199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank