Regnskab 2020: Realkredittens store corona hensættelser ligner en skjult buffer

Realkreditinstitutterne har i 2020 øget deres hensættelser til tab meget markant. Samlet er hensættelserne tredoblet i forhold til året før, og det er i vid udstrækning sket i den første del af året. Men foreløbig har der slet ikke været brug for de ekstra hensættelser, så det ligner mest af alt en kunstig buffer, der senere kan trækkes op af hatten. Flere institutter nævner dog, at der kan ligge en ny tabsbølge forude, især når de statslige hjælpepakker udløber i løbet af efteråret, hvor særligt SMV-virksomheder kan stå i skudlinjen.

Chokeffekten af coronapandemien fik realkreditinstitutterne til at forøge deres hensættelser til tab betydeligt, fra i alt 1,2 mia. kr. i 2019 til 3,6 mia. kr. sidste år, altså en tredobling. Det skete på et tidspunkt af året, hvor der var stor usikkerhed om, hvad pandemien ville få af konsekvenser for sektoren.

I dag er der stadig stor usikkerhed om, hvad eftervirkningerne kan komme til at koste i tab fra misligholdte udlån til boligejerne og erhvervslivet. Men institutternes ledelser vurderer ikke i de netop offentliggjorte årsregnskaber, at sektoren står foran forøgede udlånstab, og der er heller ikke nogle små foreløbige indikationer om, at der skulle være øgede tab på vej. Generelt er boligrenterne stadig meget lave, og fortsat lav arbejdsløshed indikerer heller ikke ulykker forude.

Påvirket af usikkerhed
”Nedskrivninger på udlån var væsentligt påvirket af den fortsatte usikkerhed om covid-19-pandemiens dybde og varighed. Den negative effekt var mest markant i 1. kvartal, men covid-19 har også påvirket de efterfølgende kvartaler. Der var i 2020 hensat 2.059 mio. kr. til forventede tab som følge af covid-19,” skriver Nykredits ledelse i årsberetningen.

Det er især modelberegninger, der kommer frem til hensættelser på 2059 mio. kr., og heraf ligger de 1175 mio. kr. i første kvartal af 2020. Nykredits samlede tabshensættelser er på 2274 mio. kr., og det er dermed mere end 90 pct. af hensættelserne, der stammer fra modelberegninger på corona-effekter.   

”Realiserede tab relateret til covid-19 er fortsat lave grundet kundernes generelt gode økonomi og likviditet samt effekten af statslige støtteordninger og udvidede faciliteter i den finansielle sektor,” skriver ledelsen. Den holder dog døren åben for, at der stadig kan komme negative samfundsøkonomiske effekter både nationalt og internationalt, hvis pandemien fortsætter i længere tid.

Nykredit er suverænt markedets største operatør, og deres modelberegnede hensættelser på grund af corona udgør da også noget mere end halvdelen af hele sektorens samlede hensættelser i 2020.

Også hos markedets næststørste aktør, Realkredit Danmark, er der store modelberegnede coronahensættelser. De forsvinder dog lidt, fordi der samtidig er tilbageførsler, så de samlede hensættelser ”kun” vokser fra 265 mio. kr. til 335 mio. kr. i 2020. Men ledelsen oplyser selv i beretningen, at der er modelberegnede coronahensættelser på 723 mio. kr.

”De 723 mio. kr. udtrykker risiko, som nedskrivningsmodeller og makroscenarierne ikke fuldt ud indregner,” skriver ledelsen. Den påpeger herefter, at den underliggende kreditkvalitet fortsat er stærk. Ledelsen forventer for i år uændrede eller lavere hensættelser.

Også Nordea Realkredit har foretaget coronahensætteler udover det, der er beregnet i ratingmodellerne. Og helt parallelt med andre store aktører fremhæver de, at de realiserede tab fortsat ligger på et meget lavt niveau.

Ejlif Thomasen

Statslige hjælpepakker kan udskyde problemer
De statslige hjælpepakker kan være med til at sløre omfanget af problemer for realkreditinstitutterne.

Jyske Realkredit fremhæver f.eks. i en regnskabsnote, at der kan være problemer, som i øjeblikket bliver udskudt på grund af statslige hjælpepakker, og som derfor reelt camouflerer kommende tab.

”Pandemiens forløb giver usikkerhed omkring dybden og længden af det økonomiske tilbagesalg. Statslige hjælpepakker er naturligt med til at holde hånden under sunde og usunde eksponeringer, hvilket vanskeliggør identifikation af de usunde eksponeringer. I den nuværende situation er det sværere at identificere svage kunder tidligt grundet store likviditetspakker fra staten. Det er derfor vurderingen, at der aktuelt findes usunde eksponeringer i porteføljen, som endnu ikke er identificeret. Herudover indarbejdes risikoen for at sikkerhedsværdierne på disse er overvurderet.,” skriver ledelsen. Jyske Realkredit har tilført ekstra 290 mio. kr. i nedskrivninger.

Minkerstatning ikke indregnet hos DLR
DLR har samlede nedskrivninger på 62 mio. kr., men det dækker over, at alene corona har givet mernedskrivninger på 130 mio. kr., mens andre poster altså trækker det samlede tal ned.

”Ultimo januar 2021 blev der indgået politisk aftale om erstatning til de danske minkavlere. DLR har vurderet denne aftale, men har i regnskabet for 2020 opretholdt nedskrivningerne uændret på udlån til ejendomme, der har haft minkproduktion, da det endnu har været for tidligt at opgøre de økonomiske konsekvenser af den politiske aftale i relation til DLRs nedskrivningsbehov,” skriver ledelsen.

Dermed er der udsigt til, at der på denne post senere kan ske tilbageførsler af nedskrivninger.