Dansk Erhverv kræver bedre regler for crowdfunding

Danske start-ups som LuggageHero må til udlandet for at hente ny kapital med crowdfunding. I april går selskabet ind i en ny runde på den engelske platform Seedrs. Dansk Erhvervs nye iværksætterudspil foreslår, at regeringen får løsnet de snærende regler, som risikerer at sende danske iværksættere til udlandet. Fagredaktør Peder Bjerge giver her sin månedsstatus på crowdfunding.

Til april regner Jannik Lawaetz med at skulle hente nye millioner til sin virksomhed. Det kommer til at ske over Seedrs, den engelske equity crowdfunding platform.

Det virker nemlig.

Tidligere, i juni 2019, fik hans selskab LuggageHero 11,5 mio. kr. til at ekspandere til mere end 40 store byer rundt om i verden. Og midt under pandemien har virksomheden hentet yderligere penge over Seedrs, så selskabet har godt 1000 investorer fra både England og andre lande.

Jannik Lawaetz så dog helst, at det var muligt for danske selskaber at hente kapital gennem en dansk crowdfundingplatform. ”Hvis vi havde kunnet gøre det på en dansk platform, hvor investorerne kunne få fradrag for at investere i vækstvirksomheder ligesom i England, ville det få langt mere kapital ud i start-ups,” siger han.

Risikerer at tabe vækst og arbejdspladser
Men det er i dag ikke muligt. Efter et par forgæves initiativer er der stille. Simpelthen fordi der i dag er en lang række regler, som gør det umuligt at få et dansk equity crowdfunding-marked op at køre. Og det bør der laves om på, hvis det står til Dansk Erhverv, som nu kommer med et udspil til en ny iværksætterpolitik.

Uden nye initiativer risikerer vi, at danske selskabers vækst og skabelse af nye arbejdspladser forsvinder ud af Danmark, advarer Jasmina Pless, chefkonsulent i Dansk Erhverv. Med en overvægt af udenlandske investorer fra de udenlandske finansieringskilder risikerer man, at selskaberne flytter deres aktiviteter til f.eks. London.

”I Danmark står rigid lovgivning i vejen for at skabe danske equity crowdfundingplatforme. Anpartsselskaber har f.eks. ikke mulighed for at benytte crowdfunding på en dansk platform, og regler står i vejen for, at investorer kan gå sammen mere end syv personer,” siger Jasmina Pless.

I Dansk Erhvervs nye bud på en iværksætterpolitik går to af de 28 forslag netop på at få løsnet op for de hæmmende regler: Bl.a. kravet om, at virksomheder skal være et aktieselskab for at kunne rejse penge på en dansk equity crowdfundingplatform.

Altså må anpartsselskaber i dag ikke benytte muligheden, på trods af, at de fleste mindre virksomheder i dag er stiftet som et ApS. Det kræver nemlig 400.000 kr. at stifte et aktieselskab, og det er ofte langt mere, end virksomheder i denne fase har adgang til.

I Dansk Erhvervs udspil fremhæver man, at de nye EU-regler gør det nemmere for udenlandske platforme at markedsføre sig på det danske marked, hvad der på sigt giver danske selskaber nemmere muligheder for at hente penge ad den vej. Men det øger til gengæld også risikoen for, at selskaberne forsvinder ud af landet.

”Equity crowdfunding fungerer godt i rigtigt mange andre lande. I både Sverige, Finland og UK er den type crowdfunding en helt almindelig måde at finansiere sin virksomheds vækst på de tidlige faser,” siger Jasmina Pless.

Ifølge Dansk Erhverv er også de danske skatteregler en barriere. Dansk Erhverv peger på, at en afgørelse fra Skatterådet f.eks. betyder, at hvis der er mere end syv investorer involveret, hvad der typisk er med crowdfunding, skal investeringen lagerbeskattes.

Det betyder, skriver Dansk Erhverv, at ”man betaler skat af sine værdistigninger dvs. både udbytter samt realiserede og urealiserede gevinster. Det er modsat realisationsbeskatning, hvor investoren først skal betale skat, den dag gevinsten realiseres. For private investorer er lagerbeskatning dermed mindre gunstig end den almindelige realisationsbeskatning.”

De risikerer simpelthen at skulle betale skat af et afkast, som de måske aldrig ser skyggen af, er pointen i udspillet.