Nationalbankens enegang: Andre landes centralbanker tjener milliarder på aktier

Det danske samfund er i de seneste år gået glip af et stort tocifret milliardbeløb, fordi Nationalbanken går med livrem og seler, når valutareserven investeres i værdipapirer. I andre lande har man tjent milliarder af kroner i afkast på at investere mere af valutareserven i aktier og erhvervsobligationer. Ekspert mener, at Nationalbanken bør tage et opgør med den aktuelle nulfejls-kultur

Centralbankerne i Sverige, Norge og Schweiz har allerede fremlagt årsrapport for 2020, og det har været et godt år med solide afkast og milliardoverskud på de finansielle markeder. Men når turen onsdag kommer til den danske nationalbank, er der formentlig udsigt til et underskud på mange obligationer og få aktier set under ét.

Den danske nationalbank har nemlig isoleret sig selv som den snart eneste nationalbank i verden, der ikke vil købe finansielle papirer med nogen form for risiko. Det går ud over afkastet, når hovedparten af valutareserven er placeret til sikker minusrente i ultrakorte obligationer.

En nulfejlskultur
Det skyldes en udpræget frygt for at begå fejl og dermed få store underskud i hele Nationalbanken, lyder det fra investeringsrådgiver Karsten Engmann Jensen, der selv er tidligere økonom i Nationalbanken. ”Nationalbanken har historisk haft en udpræget nulfejlskultur. Det kan jo betyde, at man tilsidesætter ønsket om at opnå afkast af frygt for, at eventuelle midlertidige tab bliver opfattet som værende en fejl. Der findes centralbanker, som ikke er præget af samme forsigtighed, og dermed også har en mere fornuftig afvejning af afkast i forhold til risiko,” siger Karsten Engmann Jensen.

Et nyligt studie på tværs af verdens centralbanker viser, at pengene de seneste mange år har hobet sig op i centralbankerne, og i takt med dette er centralbankerne også begyndt at tage mere risiko. 6 pct. af formuerne er i gennemsnit investeret i aktier rundt omkring, mens Nationalbanken blot har investeret 2 pct. af formuen i aktie ETF’er.

9 pct. er i gennemsnit investeret i mere risikofyldte obligationer på tværs af centralbankerne, mens Danmark har investeret mindre end 1 pct. i erhvervsobligationer.

Det undrer i den grad den erfarne investor og hedgefondmanager Lars Tvede, der til daglig bor i Schweiz, hvor man lige som i Danmark har haft en stærkt stigende valutareserve i de seneste mange år. Han mener, at Danmark på den måde får et gigantisk opportunity loss, som han kalder det.

”Det er velkendt i finansmarkederne, at det langsigtede afkast fra investering i aktier er markant højere end afkastet fra statsobligationer og guld. Sådan har det i hvert fald været de seneste 200 år, hvorfra vi kender tallene. Den schweiziske nationalbank SNB har konstant 20 pct. af sine midler placeret i aktier, og i 2020 tjente den 98 mia. franc, svarende til omkring 670 mia. kr. Dens aktiebeholdning svarer nu til cirka 1300 mia. kr,” siger Lars Tvede på telefonen fra Schweiz.

Han fortæller desuden, at centralbanken dermed har delt omkring 4 mia. kr. ud årligt til det schweiziske samfund, og at disse investeringer er med til at hæve levestandarden for den enkelte indbygger. Investeringer giver typisk et godt afkast, da centralbankerne ofte køber de risikofyldte aktiver, når der opstår kriser – og dermed på et tidspunkt, hvor aktiverne er relativt billige.

Kig til Norge og Sverige
I Norge investerer man også i aktier og obligationer med mere risiko. Her var afkastet sidste år godt 4 pct. på obligationerne, mens aktieafkastet nåede næsten 15 pct. I Danmark har afkastet på obligationerne ligget tæt på minus en halv pct.

I Sverige investerer Riksbanken heller ikke endnu i aktier, men man besluttede sidste år både at købe op i erhvervs- og boligobligationer. Chef for investeringsanalyse i Riksbanken Lena Strömberg oplyser til Økonomisk Ugebrev, at det sidste år første til et afkast på 15,7 mia. kr. målt i udenlandsk valuta. Den svenske valuta blev dog samtidig styrket så kraftigt over året, at overskuddet i sidste ende landede på 2 mia. svenske kr.

Til sammenligning ventes den danske nationalbank nu på onsdag at fremlægge et milliardunderskud på denne post, som beskrevet i seneste udgave af Økonomisk Ugebrev.

Bankdirektør Lars Rohde ønskede i denne uge ikke at svare på spørgsmål om bankens politik for at forvalte valutareserven. Han oplyser via sin presseafdeling, at han ikke kommenterer på andre centralbankers risikostyring, investeringsstrategier og pengepolitik.

Carsten Vitoft