Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Rating: Få rokeringer blandt aktiemæglerne i 2020

Sten Thorup Kristensen

tirsdag 16. marts 2021 kl. 15:01

Tema: Rating af aktiemæglere 2021. Med en enkelt undtagelse har der det seneste år ikke været de store personaleudskiftninger hos aktiemæglerne. Denne stabilitet værdsattes af kunderne. Men et par af de største aktører – Nordea og SEB Enskilda – har justeret strategien.

Gennem de mere end 25 år, hvor Økonomisk Ugebrev årligt har taget temperaturen på aktiemæglerne, har der tegnet sig nogle klare mønstre. Et af dem er, at investorerne ser mildt på mæglerne i gode aktieår, og vice versa. Et andet er, at investorerne lægger meget stor vægt på stabilitet blandt deres kontaktpersoner hos mæglerne. Og når der har været personudskiftninger på nøgleposter hos en mægler, vil denne typisk i flere år efter have lavere ratings end tidligere.

I år har begge dele virket til mæglernes gunst. Trods det store dyk i aktiemarkedet sidste forår, og de seneste ugers korrektion, har det forløbne år, når alt kommer til alt, givet høje afkast. Og mens enkelte aktieanalytikere har forladt branchen, er der ingen, der har skiftet arbejdsgiver inden for selve mæglererhvervet.

Selv om Danske Bank nu ligger klart i front, er det da heller ikke sådan, at mæglerne på de følgende pladser bliver dumpet. De får typisk meget høje specifikke karakterer. Eksempelvis på den parameter, investorerne lægger allermest vægt på – indsigt i fundamentale forhold i selskaberne bag aktierne – får ikke bare Danske Bank, men også Nordea, SEB Enskilda og Carnegie med karakterer over 4, på skalaen fra 1 til 5, meget flotte bedømmelser.

De tre sidste får helt samme overordnede karakter fra porteføljemanagerne, men Nordea tager andenpladsen i kraft af at få den højeste karakter fra den anden gruppe af respondenter, IR-managerne. Mæglerne har historisk haft et lidt tvetydigt forhold til bedømmelsen fra IR-managerne, fordi disse også er en modpart. De repræsenterer selskaberne, som mæglerne skal være i stand til at analysere kritisk. Mens det er porteføljemanagerne, der er kunderne.

Med introduktionen af commissioned research (se side 10), som netop Nordea har været blandt de første til at rykke på, er også selskaberne på kundelisten nu.

Nordea har tidligere lagt vægt på, at ambitionen var at komme tilbage til den førsteplads, man senest lå på i 2017. Nordea så sig selv som ligestillet med Danske Bank – det var de to, der dækkede markedet i sin fulde bredde. Men det har ændret sig: Nordea meddeler, at man ikke længere bruger så meget tid på de eksterne ratings, hverken Økonomisk Ugebrevs eller den anden store fra Prospera.

Dette skyldes især, at man som følge af den nye EU-regulering MiFID 2 er blevet mere selektive med, hvem man servicerer. Desuden peger Nordea på, at der er kommet andre dynamikker ind i markedet, f.eks. omkring ESG.

 

Fremgang for SEB
Den eneste placeringsmæssige forskel fra sidste år er, at SEB Enskilda overhaler Carnegie og ABG Sundal Collier, og SEB tager dermed tredjepladsen. Det skyldes et løft i bedømmelsen fra IR-managerne. Men SEB Enskilda kan også glæde sig over, at finanshuset i år får flere specifikke bedømmelser fra porteføljemanagerne, hvilket indikerer en højere kendskabsgrad.

Dette er ikke noget tilfælde. Hvor Nordea som nævnt er blevet mere selektiv, har SEB Enskilda tværtimod valgt at tage flere kunder ind, oplyser aktiechef Carsten Lønborg.

”Historisk har vi været meget fokuserede på den fundamentale og dybdegående analyse, hvor vi måske er misset lidt ud på det hurtige nyhedsflow. Dér har vi i Danmark lavet en proaktiv indsats, som også omfatter vores salgsdesk. Det kan vi mærke, at kunderne godt kan lide. De vil også holdes i hånden ind imellem de store og dybe analyser. Det er også et forsøg på at komme bredere ud, end vi gjorde tidligere, og det ser ud til at virke,” siger han.

”Vores fremgang passer meget godt med, hvad vi ser i de individuelle broker-ratings fra vores kunder. Vi er helt klart på en opadgående trend. Men det er også rigtigt, at der er et spring op til Danske Bank. Der er ingen tvivl om, at de er store og stærke i Danmark,” tilføjer Carsten Lønborg.

Også i Carnegie er oplevelsen, at man er i opdrift. Den svenskejede mægler har satset på branchens nok yngste hold af analytikere, som man er ved at oplære. Aktiechef Lars Topholm glæder sig over, at de begynder at blive synlige i de rankings, der kommer fra kunderne. ”De er meget dygtige – nogle af dem måske også dygtigere, end jeg selv var i den alder,” siger Lars Topholm, der forrige år vandt Økonomisk Ugebrevs rating af aktieanalytikere.

”Jeg har den holdning, at jeg bedst kan lide at være nummer 1, og hvis vi ikke kan blive det, skal det ikke være på grund af egne mangler, men fordi andre gør et rigtigt godt arbejde. Jeg synes, vores konkurrenter er dygtige. Men set fra vores side gælder det om at holde sammen på vores team og gennem hårdt arbejde lave gode analyser. Så skal resultaterne nok komme,” fortsætter han.

Nye analytikere i ABG
Hvor det unge hold trods alt har været i Carnegie nogle år nu, er den store forandring i AGB Sundal Collier sket i 2020. Her er der sket en udskiftning på en række analytiker-poster, ligesom managing partner Tue Østergaard forlod ABG i starten af 2020.

Det afspejler sig alt sammen i karaktererne. ABG Sundal Collier falder en tak, til femtepladsen. Hos porteføljemanagerne er man kun en anelse efter Nordea, SEB og Carnegie, men IR-cheferne giver i år huset den dårligste karakter af alle.

Morten Raunholt Eismark, head of sales i Danmark hos ABG, er overbevist om, at man nok skal komme tilbage, når det nye hold for alvor er etableret. Strategien er som udgangspunkt uændret. ABG skal fortsat levere analyser og salgsarbejde af høj kvalitet, herunder forsat med fokus på small- og midcap-segmentet, hvor analysehuset igen i år indtager en førsteplads – ligesom events fortsat vil have høj prioritet.

”Vi har været igennem nogle udskiftninger på personalesiden i 2020, og det er jo sådan, at i en rådgiverrolle tager det noget tid, før man får opbygget den tillid, det jo meget handler om. Men vi har det rigtige hold i dag. Så er det i min verden et spørgsmål om tid og hårdt arbejde, før vi er tilbage for fuld styrke,” siger Morten Raunholt Eismark, der hæfter sig ved, at ABG Sundal Collier får karakterer på højde med de bedste for dækningen af de sektorer, hvor man ikke udskiftet analytikeren de seneste år.

Ved introduktionen af MiFID 2 var det en almindelig forudsigelse, at den nye regulering ville betyde en konsolidering i branchen. Den forudsigelse synes bekræftet i bunden af listen. For Sydbank og Jyske Bank har aktiemægling for de større investorer aldrig været et fokusområde. Men i år får de to jyske banker hver blot tre specifikke bedømmelser fra porteføljemanagere, hvilket er for få til, at Økonomisk Ugebrev beregner disse karakterer.

”Min vurdering er, at vi står relativt stærkt på banen i forhold til de kunder, som vi har valgt at fokusere på. Der er ingen tvivl om, at MiFID 2 har ændret fokus ved flere mæglere. Vi valgte at justere vores strategi i 2018, og det har helt sikkert betydet, at vi er gledet ud af bevidstheden blandt nogle af investorerne og en forklaring på, hvorfor at vi og andre oplever relativt få besvarelser i undersøgelsen. Vores oplevelse er dog, at vores primære målgruppe føler, at vi skaber værdi med det produkt, som de bliver mødt med på tværs af rådgivning, analyse og eksekvering/ordrehåndtering på aktier,” skriver Jacob Vinding Jensen, head of research i Jyske Bank, i en kommentar.

Både Sydbank og Jyske Bank får dog tilstrækkeligt mange generelle bedømmelse til at få beregnet overordnede karakterer, der begge er uændrede i forhold til sidste år.

Til gengæld er der nogle udenlandske mæglere, der nu formelt set får bedømmelser fra fem respondenter i begge kategorier (porteføljemanagere og IR-managere). Men som vi har valgt ikke at tage med i hovedskemaet, fordi vi ikke vurderer, at de er direkte konkurrenter til de dansk-baserede mæglere, selv om de også analyserer nogle af de største danske selskaber. Det gælder også Nordnet, der som bekendt henvender sig til private investorer.

Men som det fremgår af tabellen her på siden, er der flere af de udenlandske mæglere der møder høj agtelse, især blandt de danske selskaber, hvis aktier de dækker.

Sten Thorup Kristensen

 

Sådan har vi gjort
Årets rating af Børsmæglerne på aktiesiden er baseret på interviews med 25 porteføljemanagere hos lige så mange institutionelle investorer, samt på en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse til IR-managere i børsnoterede selskaber. 27 IR-managere har besvaret spørgsmålene.

Hver portefølje- og ir-manager er blevet bedt om at give en overordnet karakter til 25 af de mæglerhuse, der havde den største del af aktieomsætningen på Nasdaq OMX i København i 2020. Karakteren følger skalaen 1-5, hvor 5 er bedst. Den samlede karakter er beregnet som et direkte gennemsnit af delkaraktererne fra de to grupper af respondenter.

Porteføljemanagerne er endvidere blevet bedt om udpege op til fem aktiehuse, som de har bedst kendskab til, for derefter at rate dem på specifikke parametre. Respondenterne er anmodet om kun at give bedømmelser i de tilfælde, hvor de har tilstrækkeligt kendskab til mæglerhuset til at kunne give en kvalificeret bedømmelse. Det indebærer, at nogle huse kun har fået få bedømmelser, men at disse bedømmelser til gengæld har et velfunderet grundlag.

Besvarelserne er ikke vægtede efter respondenternes tyngde i markedet. Denne metodik har fordele og ulemper. En mægler, der fokuserer på meget store kunder, vil komme relativt dårligt ud i vores rating i forhold til deres reelle betydning i markedet. Derimod giver vores metodik det bedste billede for median-kunden, som kommer ind i markedet.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank