Storinvestorer giver CSR-stempel til big tech trods skatteproblemer

Danske Invest, Nykredit Invest og Nordeas håndtering af de nye regler i EU´s disclosure-forordning viser, at der er stor forvirring om de nye oplysningskrav. De store danske investorer ser meget forskelligt på bæredygtighed. Eksempelvis får amerikanske big tech-selskaber ”mørkegrønt” CSR-stempel, på trods af store problemer med selskabsskat. Fagredaktør Joachim Kattrup fra ØU Samfundsansvar gennemgår sagen.

EU’s nye oplysningskrav om en tydeligere mærkning af investeringsprodukters bæredygtighed er kun første skridt i en længere vandretur. Men man kan allerede nu se, hvordan danske storinvestorer tolker og håndterer reglerne.

Udbydere af investeringsprodukter er fra den 10. marts underlagt krav om at kategorisere deres investeringsfonde, og de skal efter reglerne placere investeringsprodukter i tre kategorier: Grå, lysegrøn og mørkegrøn, der afspejler graden af bæredygtighed.

Grå kategori er ikke-bæredygtige fonde, lysegrøn er bredere ESG-baserede fonde. Og mørkegrøn er fonde, der har et konkret bæredygtigt mål, som direkte har indflydelse på fremdriften mod et mål om f.eks. CO2-reduktion, Paris-aftalen eller verdensmålene.

Konsekvenser af skatteregler
Desuden stiller reglerne krav om, at de underliggende investeringsaktiver drives efter god ledelsesskik (Governance) og overholder skatteregler.

Om overholdelse af skatteregler fremgår det meget tydeligt af stikprøvegennemgangen af de ny-kategoriserede fonde, at de store it-giganter, som Amazon, Facebook, Google og Microsoft, indgår i både de mørkegrønne fonde – såkaldte artikel 9-fonde – og i de lysegrønne artikel 8-fonde. Denne kategorisering gælder også hos Danske Invest, Nordea Invest og Nykredit Invest.

Som bekendt er og har flere store globale it-selskaber været i fokus for at bedrive aggressiv skatteadfærd. Det har i de senere år udløst milliardbøder fra EU til bl.a. Google, Facebook og Amazon.

Spørgsmålet er, om eventuelle kommende overtrædelser af skatteregler og efterfølgende bøder vil medføre, at EU-mærkede investeringsfonde må nedgradere de nye bæredygtige kategoriseringer – eller sælge it-giganterne fra.

Også store, multinationale banker indgår i de mørkegrønne og i de lysegrønne kategoriserede bæredygtige investeringsfonde, eksempelvis Citi Group, Bank of America, ICIC Bank og JP Morgan, selvom de også er verdens største kapitalleverandører til den fossile industri.

Danske bæredygtige EU-kategoriserede investeringsfonde rummer altså banker, der finansierer den fossile industri. Bankerne er godt nok kun indirekte involveret i de største CO2-udledere i verden. Et spadestik dybere i bankernes handlinger viser, at f.eks. Bank of America i sin klimapolitik ikke afviser fossil eksponering, men blot tager forbehold for risici i aktiver i fossilsektoren.

Det er disclosure-forordningens artikel 9, der opstiller de strengeste krav til bæredygtige mål, herunder krav om redegørelse for, hvordan målet opnås.

De kategoriserede artikel 9-fonde er renset for olie- og kulselskaber. Men i de lysegrønne fonde – altså artikel 8-fonde – finder man i f.eks. Nykredits investeringsfonde selskaber som kulmineselskabet Glencore, drillingselskabet Schlumberger, olieraffineringsvirksomheden Neste og olieselskabet Equinor. Det er selskaber, der upåagtet af en høj ESG-rating hos ESG-ratingbureauerne næppe af de fleste vil blive betragtet som bæredygtige aktiver og også kan findes på eksklusionslister hos ansvarlige investorer.

Er det gået for stærkt?
Tilfældet Nykredit viser, at al begyndelse er svær: Nykredit har udvalgt to af deres fonde som artikel 9-fonde. Det gælder bl.a. afdelingen Globale Aktier SRI, oplyser Nykredit i indledningen af prospektet. Men under de specifikke oplysninger for den samme fond i prospektet hedder det, at ”fonden ser sig dermed som omfattet af rapporteringsforpligtelser beskrevet i artikel 8 i forordningen.”

Fonden er altså umiddelbart kategoriseret som en artikel 9-fond, men også omfattet af rapporteringsforpligtelserne i artikel 8, ifølge Nykredit selv. Det er formentlig en skrivefejl i 11. time, men gør på ingen måde læserne klogere.

Trods begynderfejl kan det konstateres, at de nye regler trods alt udfordrer aktørerne til at undersøge, hvad der er bæredygtigt, og hvad der er muligt at rapportere på. Afgørelsens time kommer, når Finanstilsynet på et tidspunkt kommer på besøg og skal vurdere mærkningen og håndteringen.