Selskabet Deep Branch, med Carnegies topanalytiker Lars Topholm som bestyrelsesformand og Novo Fonden samt en gruppe danske ventureinvestorer i ejerkredsen, har potentiale til at blive en global industrigigant, som kan bidrage med at fjerne en stor del af CO2-udledningen i industrien. Selskabet kan også komme på børsen. Læs her interview med Lars Topholm om perspektiverne i det engelske selskab med stærke danske interesser.
Den globale opvarmning i kølvandet på CO2-udledninger er en dagsorden, som fylder mere og mere hos politikere, myndigheder, organisationer, investorer og i erhvervslivet. Den offentlige debat om politikernes handlekraft, eller mangel på samme, for at styre CO2-udledningen nedad, har været og er stadig ophedet.
Men meget tyder på, at der nu er innovative løsninger på vej, som kan blive en gamechanger i opfattelsen af, hvordan man nedbringer udledningen af kuldioxid.
I hvert fald ser aktieanalytiker Lars Topholm, som er bestyrelsesformand for det engelske selskab Deep Branch, nærmest uanede perspektiver i selskabets innovative løsning, som groft sagt omdanner CO2, sammen med brint, via en fermenteringsproces, til proteiner, der kan anvendes som råstof i fiskefoder og andre foderstoffer, og måske senere i fødevarer.
Fabrik opført
Det lyder umiddelbart som en røverhistorie. Men det er det ikke.
Faktisk har Deep Branch netop oplyst, at Novo Fonden er indtrådt som medinvestor i selskabet, i øvrigt sammen med internationale DSM, energiselskabet Total og finanshuset Barclays, der samlet har investeret 60 mio. kr. til bygning af en minifabrik, som skal teste produktionsprocessen i stor skala. Beløbet er i første omgang ikke stort. Men der har alligevel været en dyb og langvarig due diligence-proces med eksterne konsulenteksperter, som har skullet udrede både teknologiens holdbarhed og de kommercielle muligheder.
ØU: Kan du fortælle, hvor langt I er med projektet, og hvornår I forventer, at I omdanner CO2 til protein i stor skala, eksempelvis ved at sætte et rør på cementfabrikkers skorstene?
LT: ”Efter vi har fået den seneste runde penge, er vi gået i gang med at bygge et produktionsanlæg i større skala, og det vil være færdigt i løbet af efteråret. I starten af 2022 ved vi, om produktionen virker i stor skala. Og det er jeg ret sikker på, at den gør. En kritisk faktor er selve fermenteringsprocessen i et stort anlæg. Vi ved, at produktionen fungerer i testanlæg, men produktion i storskala er en mere kompliceret sag.”
Er der grænser for en geografisk udbredelse af jeres markedsmuligheder?
”Vi kan producere proteinerne i et hvilket som helst land, der har CO2-udledning, samt adgang til brintproduktion. Og det giver også nogle perspektiver på den måde, at hvert enkelt land selv kan få en proteinproduktion, som reducerer afhængigheden af andre lande. Man vil også kunne spare miljøbelastende transport af soyabønner til dyrefoder med skibe fra Sydamerika. Så vi tager noget, der er en omkostning for industrien, og transformerer det til en indtægtskilde. CO2-udledningen ændres altså til et råstof, som anvendes til produktion af salgbart protein, der kan anvendes til dyrefoder. Omkring anvendelse af vores proteiner ved vi, at det er mere ernæringsrigtigt for eksempelvis fisk, end proteiner i fiskefoder baseret på soyabønner.”
Nye investorer
Nu har I fået penge fra nogle store internationale investorer. Skal de bidrage med noget ud over kapital?
”Vi har fået fire investorer ind, som bidrager med hver deres byggeklods til videreudvikling af virksomheden. Ud over penge bidrager Novo Fonden med viden omkring fermentering. Vi ved, at produktionsprocessen virker i testanlæg. Nu skal vi have processen til at fungere i et stort industrielt anlæg. Der kan Novo via delejerskab af Chr. Hansen og Novozymes bidrage med dyb teknisk indsigt i og viden om, hvordan man får fermenteringsprocessen i storskala til at fungere. Det er en central udfordring i den videre udvikling. DSM er en af verdens største producenter af dyrefoder med et stort distributionsnetværk. Total Petroleum er et progressivt energiselskab, som er i gang med en omstilling fra sort energi til grøn energi, med stor indsigt i hydrogen-økonomien. Og Barclays kan bidrage med nogle finansieringspakker, da et industrielt fabriksanlæg koster ca. 100 mio. dollar.”
Hvor langt er I i de kommercielle overvejelser og eventuelle forhandlinger med samarbejdspartnere? Det virker jo som om, at I ser stor sandsynlighed for, at selve produktionen af jeres protein bliver en succes?
”Vi er allerede i fuld gang, på flere planer. For det første forhandler vi med flere industriaftagere, hvor vi oplever stor interesse. Her er DSM også gode at have med, da de allerede leverer fiskefoder globalt. For det andet taler vi med partnere, der kan levere CO2 og hydrogen, bl.a. industrier med stor CO2-udledning. Eksempelvis cementindustrien, der jo står bag 6-8 pct. af den globale CO2-udledning. For det tredje taler vi med partnere, der kunne være interesserede i at bygge og eje produktionsanlæg.”
Vil det sige, at det indgår i jeres overvejelser at sælge jeres produktionsknowhow på licens, i stedet for at bygge fabrikker selv? Det kan vel også blive en rigelig stor mundfuld, hvis der for alvor kommer behov for mange store fabrikker til behandling af CO2?
”Rent procesmæssigt er der ikke nogen begrænsninger. I sidste ende handler det om at bygge nok anlæg. Så i teorien ville vi kunne håndtere det meste af industriens udledning af kuldioxid. I virkeligheden er spørgsmålet måske mere, om der er afsætning for al den protein, der bliver produceret. Vi undersøger mulighederne for, at det også anvendes i almindelig fødevareproduktion til mennesker og til kosmetikindustrien.”
Merpris for bæredygtighed
Hvad ser du af muligheder for, at slutkunder vil anvende jeres protein, fordi det er ekstra bæredygtigt, og er forretningscasen afhængig af, at I kan sælge jeres produkter med et bæredygtigheds-mærkat?
”Grundlæggende er vores business case baseret på, at vi skal være rentable uden denne ekstra effekt. Vi er på almindelige kommercielle vilkår konkurrencedygtige. Men det er også klart, at når vi kan levere en ingrediens, som løfter et produkts bæredygtighedsprofil, så kan virksomheden også tage mere for sine varer. Dem, der ejer varemærket, kan simpelthen få en højere salgspris.”
Har I nogen fornemmelse af rentabiliteten i at bygge dyre fabrikker, og vil det kunne betale sig for en cementfabrik at investere i et sådant anlæg?
”Der er selvfølgelig nogle ubekendte, bl.a. prisen på CO2-kvoter og brintpriserne. Men i de fleste scenarier er det en meget rentabel forretning. Så vi synes, vi har en rigtig god business case, hvor vores priser er konkurrencedygtige med priserne på sojaprotein, som også forventes at stige på grund af en voksende global befolkning. Alene proteinmarkedet til dyrefoder udgør 200 mia. euro årligt, og vi ser anvendelsesmuligheder derudover. Hvis vi lykkes med at skalere det her, kan det potentielt blive en meget, meget stor virksomhed. Det har potentialet til at give en milliardomsætning. Jeg har ikke sat tallene ind i en DCF-model, fordi det hurtigt kan blive meget store tal, og det er også for tidligt.”
Børsambitionerne
Hvad er det for en virksomhed, du ser for dig om tre-fem år, hvis jeres storskala-produktion viser sig at fungere efter hensigten?
”Vi ser os selv som en virksomhed med en platformsteknologi: Vi kan fremstille mere end én type protein, og vi kan levere protein til forskellige produktmarkeder. Hvis man skal tænke stort, og det skal vi, skal man se os som en ny Chr. Hansen eller Novozymes, som begge har to lag i deres teknologi, nemlig mikrobiologi og fermentering. Og det er præcist det samme, vores teknologi er baseret på. Vores fermentering er anderledes: Vi føder kuldioxid og brint ind en bakterie, som samlet munder ud i et protein. De to andre baserer deres processer på sukker. Om tre-fire år kunne jeg godt se for mig, at vi er blevet børsnoteret, men indtil videre er vi 100 pct. dedikerede på at levere vores milestones. Vi ved, at der er store spillere, som har vist interesse for at investere i os. Men det kunne også være interessant at være selvstændigt børsnoteret, ligesom Novozymes og Chr. Hansen ,” slutter Lars Topholm.
MWL
