Efter et katastrofalt første kvartal sidste år står bankerne til overskudsfremgang på over 50 pct. i første kvartal 2021. Fremgangen vil komme fra markant lavere hensættelser til tab end i det forgangne kvartal. Og så er der også indikationer på, at rentemarginalerne igen begynder at stige, og minusrenter på indlån slår for alvor igennem på bundlinjen.
Første kvartal sidste år var som bekendt kendetegnet ved starten på coronakrisen, hvor ingen vidste, hvad der lå forude. Bankerne valgte at gå med livrem og seler, og der blev hensat milliardbeløb til mulige, store udlånstab. Nedskrivningerne betød, at bankerne leverede de ringeste resultater i mange år, og derfor bliver det aktuelle sammenligningskvartal for i år markant bedre.
Mens europæiske bankaktier i første kvartal 2020 landede på minus 51 pct. i overskudsudvikling i forhold til samme kvartal året før, er analytikernes forventning for det forgangne kvartal en overskudsfremgang på hele 55 pct. Det betyder i realiteten, at europæiske banker under ét kun indhenter godt halvdelen af nedgangen fra sidste år, så overskudsfaldet fortsat er 21 pct. i forhold til første kvartal 2019.
Bløde nedlukninger
Med andre ord tyder meget på, at de danske banker endnu ikke er helt tilbage til de glade dage før coronakrisen. Generelt har de dog klaret sig bedre end de øvrige europæiske banker, bl.a. fordi nedlukningen ikke har været så hård. I Økonomisk Ugebrevs tidligere gennemgang af bankledelsernes forventninger til 2021 skrev vi bl.a.:
”Alle bankledelserne i de undersøgte regnskaber er enige om én ting: 2021 kommer til at stå i coronaens tegn, hvor især aktiviteten i første halvdel af året vil være underdrejet, mens udsigterne for andet halvår er betydeligt bedre. Bankledelserne er også enige om, at der ikke kommer nævneværdige udlånstab i kølvandet på nedlukningerne i SMV-underskoven. Og holdningen er, at der allerede i sidste års første kvartal blev hensat tilstrækkeligt til at håndtere fremtidige tab.”
Danmarks Statistiks data for udviklingen i antal konkurser i erhvervslivet bekræfter indtil videre dette billede. I årets første tre måneder har konkurser kostet færre arbejdspladser end store set alle måneder i 2020, og tallene har endda været faldende fra december 2020 til marts 2021. Hertil kommer, at udløb af statens låneordninger for moms og A-skatter ventes at betale skaderne, idet bankerne ses at have sikret sig eksempelvis gennem virksomhedspanter.
Omkring den basale bankforretning ses to tendenser, fremgår det af Nationalbankens statistik. For det første er bankernes bruttoudlån til både husholdninger og erhvervsliv svagt faldende, mens realkreditudlånet er fortsat stigende. Netto er dette regnestykke et minus for bankerne, da udlånsmarginalerne er lavere på realkreditudlån.
For det andet ser det ud til, at bankernes udlånsmarginaler nu for første gang i flere år begynder at pege opad. Nationalbankens data viser, at det i særlig grad er de store banker, som nu formår at øge den gennemsnitlige udlånsmarginal. Bruttoudlånet til husholdninger har været stødt faldende hen over 2020, men faldet er accelereret i 2021. Stort set det samme har været tilfældet for erhverv.
Realkreditudlånet til erhverv er steget hen over 2020, men har været vigende fra december. Også bruttoudlånet til private ser ud til at have toppet, efter stærk vækst i 2020.
Stigende rentemarginal
Til gengæld viser Nationalbankens data, at rentemarginalen på erhvervsudlån i de store banker igen er stigende – fra 2,29 i december til 2,39 i februar 2021, altså en stigning på godt 4 pct. Til gengæld er erhvervsrentemarginalen i de mellemstore banker fortsat faldende. Også rentemarginalen på private udlån peger opad, i både store og mellemstore banker. Hertil kommer, at man nu for alvor vil høste på minusrenter på kundernes bankindlån.
Analytikerne ser generelt optimistisk på bankernes overskudsudvikling. Det viser de seneste estimater, analysefirmaet Factset har indsamlet. Over de seneste otte uger har analytikerne opjusteret deres eps-forventning til Sydbank med 38 pct. (antageligt fremmet af overtagelsen af Alm. Brand Bank), Jyske Bank med 14 pct., Spar Nord med 7 pct. og Danske Bank med 4 pct.
En joker i det store billede er udfaldet af bankernes obligationsbeholdninger: Hvis de har hovedparten af papirerne i korte obligationer, er skaden fra de seneste måneders rentestigninger, begrænset. Men har de haft lange obligationer, kan skaden løbe op i mere end 10 procentpoint i kurstab.
MWL
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her
