Dansk KonjunkturBarometer
Allerede før valgkampen til det seneste folketingsvalg, viste dansk økonomi betydelige svaghedstegn, som beskrevet i Økonomisk Ugebrev før sommerferien. Allerede i valgkampen i de landsdækkende medier, blev det fremført som en entydig sandhed, at opsvinget i dansk økonomi var på skinner. Nøgletallene fra de seneste måneder bekræfter, at det begynder at se rigtig skidt ud for dansk økonomi. Indtil videre er de ret beset kun to forhold, som trækker i den rigtige retning: For det første pæne prisstigninger på ejerboliger, hvor Home Husprisindeks for 2. kvartal dog melder om en vis mathed. For det andet signalerer beskæftigelsesdata fra Danmarks Statistik fortsat øget beskæftigelse, især omkring lønmodtagere, men AKU opgørelsen viser en flad udvikling i første halvår. Da beskæftigelsen er en lagging indikator, behøver det ikke at sige meget om den aktuelle udvikling i økonomien.
Vi lægger vægt på to vigtige drivkræfter i dansk økonomi, nemlig dels udviklingen i privatforbruget, og dels udviklingen i serviceindustrien, som de seneste år har været den alt overvejende trækkraft i erhvervslivet. Begge komponenter ser nu ud til at tage til i styrke. De seneste 3-4 måneders data for detailsalget fra Danmarks Statistik, bakket op af Dankortomsætningen (excl. betalingsoverførsler) viser, at danskerne nu for alvor begynder at holde på pengene. Indtil starten af sommerferien tyder meget på, at privatforbruget har ligget nogenlunde stabilt. Men de seneste data for Dankortforbruget, som normalt er en god indikator for privatforbruget (excl. bilsalg) viser nu direkte faldende forbrug. Seneste Dankort data viser uændrede data i forhold til samme måned side år, når man renser for rene betalingsoverførsler. Korrigeres også for Dankortets øgede markedsandel af danskerne betalinger ved indkøb, ses nu faldende privatforbrug på 2-3 procent i juni.
DS konjunkturbarometer for serviceindustri viser i den samlede månedsopdatering stort set sammen overordnede score som de foregående måneder i 2015. Men tallene viser underliggende en stor ændring i mønsteret. ”Af indikatorens tre komponenter er det vurderingerne af den faktiske omsætning med nettotallet 5 og den faktiske forretningssituation med nettotallet nul, der trækker indikatoren ned, mens forventningerne til omsætningen med nettotallet 12 holder indikatoren oppe,” skriver Danmarks Statistik. Med andre ord er den faktiske omsætning på det seneste faldet markant, og den samlede indikator holdes alene oppe af (optimistiske?) forventninger til fremtidig afsætning.
DS Konjunkturbarometer for industri ligger for seneste måned nogenlunde uændret underdrejet. Til gengæld sås der nu også tvivl om styrken i de seneste stigning i huspriserne: ”Prisniveauet i 2. kvartal i år var dermed 5,1 % højere sammenlignet med 2. kvartal sidste år. Den pæne kvartalsstigningstakt skyldes dog primært teknik, idet huspriserne tog et kraftigt nøk opad i marts måned, hvorefter huspriserne er forblevet på det nye højere niveau i løbet af 2. kvartal. Således var huspriserne faktisk 1,1 % lavere ved udgangen af 2. kvartal end ved udgangen af 1. kvartal, når man betragter de rene månedstal. Der er altså sket et niveauskift i priserne i marts, men den kraftige prisvækst er altså ikke fortsat igennem 2. kvartal, snarere tværtimod,” skriver Home i den seneste husprisstatistik.
