”Indlånsoverskuddet var i 2. kvartal 2015 det højeste i statistikkens historie. Hen over kvartalet har indlånet i de danske banker i gennemsnit været 168 mia. kr. større end udlånet, mens overskuddet til sammenligning var 130 mia. kr. i 2. kvartal 2014. Indlånsoverskuddet er steget jævnt siden 2008, hvor det var lavest og stærkt negativt. Siden har bankerne haft relativt større indlåns- end udlånsvækst, og det har betydet, at en lang periode med indlånsunderskud vendte til et overskud i begyndelsen af 2013. Samlet set er indlånet i bankerne steget med 45 mia. kr. over det seneste år. Det skyldes i særdeleshed, at danske husholdninger over en længere periode har øget deres indlån i bankerne, mens udlånet er faldet. I modsat retning trækker erhvervssektoren, hvor udlånet fortsat er større end indlånet,” skriver Nationalbanken.
