Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

GN Store Nords ledelse blev nedstemt om skattepolitik

Joachim Kattrup

tirsdag 20. april 2021 kl. 11:30

GN Store Nords bestyrelse skal mod sin vilje nu undersøge, om selskabet fra næste år skal rapportere om skattebetalinger land-for-land. Sådan blev udfaldet på selskabets generalforsamling, hvor flere store investorer stemte for et aktionærforslag om land-forland skatterapportering. Et forslag som GN’s bestyrelse anbefalede at afvise. Land-for-land skatterapportering og øget åbenhed anses generelt for at være et centralt værktøj i den globale kamp mod aggressiv skatteadfærd. NGO roser aktionærerne for at være proaktive på området.

Bestyrelsen i GN Store Nord, med formand Per Wold-Olsen i spidsen, anbefalede et nej tak til LD Fondes og AkademikerPensions aktionærforslag om offentliggørelse af land-for-land skatteoplysninger fra regnskabsåret 2021. Samme forslag har ellers fået bestyrelsesopbakning i flere andre danske C25-selskaber – herunder bl.a. Chr. Hansen, Coloplast, Carlsberg og FLSmidth.

GN’s bestyrelse kunne dog ikke samle flertal til at afvise forslaget om at undersøge muligheden for øget gennemsigtighed i GN’s skattebetalinger. Bestyrelsens indstilling om afvisning af forslaget prellede fuldstændigt af på aktionærerne. Forslaget blev vedtaget på generalforsamlingen med to-tredjedele af stemmerne – med støtte fra bl.a. både Danske Bank, Nordea og den engelske storinvestor Vanguard.

Bestyrelsen i GN Store Nord har dermed forregnet sig, og tilsyneladende været helt ude af sync med aktionærernes holdning til land-for-land skatterapportering. De seneste år har blandt andet Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk valgt at indføre land-for-land skatterapportering. Også på EU-niveau er land-for-land skatterapportering kommet tættere på lovgivning, idet EU-rådet den 25. februar støttede et tilsvarende forslag.

GN-bestyrelsens argument imod forslaget på generalforsamlingen om at undersøge muligheden for land-forland skatterapportering lyder: ”Vi finder ikke i øjeblikket, at der er den rette balance mellem offentliggørelse af detaljerede skatteoplysninger land for land og den konkurrencemæssige ulempe, det ville medføre.”

Bestyrelsen i GN vil ikke udtale sig yderligere om sagen, selvom gennemsigtighed er en formuleret værdi i selskabets skattepolitik. Ifølge Henriette Wennicke, IR-chef i GN Store Nord, opererer selskabet i en mindre branche med et fåtal af aktører, og det kan skade GN’s konkurrenceevne at blotte for mange oplysninger om skattebetalinger.

”GN Store Nord har få konkurrenter og ingen andre i vores brancher oplyser om skattebetalinger land-for-land, fordi det vil skade konkurrenceevnen. Fordelene opvejer ikke ulemperne i vores tilfælde”, siger Henriette Wennicke. GN Store Nord offentliggør ikke stemmefordelingen af forslag på generalforsamlingen, på trods af at selskabet ellers bryster sig af at have stort fokus på netop gennemsigtighed. I bestyrelsens afvisning af forslaget hedder det, at ”GN acknowledges and supports the general move towards increasing transparency on corporate tax matters.”

Hos LD Fonde har man forståelse for GN-bestyrelsens holdning, men man mener samtidig, at gennemsigtighed måske ikke er så farligt, som GN’s bestyrelse giver udtryk for. ”Processen varetages af AkademikerPension, og der har været dialog med alle selskaberne, inden forslaget er blevet indsendt. Vi forstår godt GN’s bekymringer, som vi også har hørt andre steder, på trods af at bestyrelserne altså her har indstillet at stemme for forslaget. Grundlæggende mener vi også, at der er en præmie at hente for selskaberne ved at være transparente og gå forrest i kampen mod aggressiv skatteplanlægning. Det er også derfor, at vi er med som forslagsstiller”, siger Kristoffer Fabricius Birch, aktiechef i LD Fonde.

I GN Store Nords skattepolitik kan man læse, at selskabet måler sin “konkurrencedygtige skat” mod konkurrenterne. ”When evaluating whether GN’s tax level is competitive it is compared to the Peer Group,” hedder det. Ifølge Henriette Wennicke betyder det dog ikke, at selskabet konkurrerer på skatteomkostninger.

Fra NGO-verdenen, der i flere år har arbejdet på mere gennemsigtighed i skattebetalinger, er politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke Lars Koch glad for, at investorerne nu er begyndt at stille konkrete krav: ”Det er meget positivt, at investorerne er proaktive på krav om gennemsigtighed i skatteforhold og ikke bare forholder sig passivt til spørgsmålet. Gennemsigtighed løser ikke problemet i sig selv, men det giver mulighed for at vurdere, om selskaber har en aggressiv skatteplanlægning”.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank