Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Rating Top 10: Mellemstore hurtigløbere udfordrer de store

Morten Sørensen

tirsdag 20. april 2021 kl. 15:00

Tema om CEO Performance Top 100, baseret på ROIC: Topcheferne fra en stribe ”usexede” mellemstore transport-, handels- og industrivirksomheder går stærkt frem, og disse ekspansive mellemstore blander sig nu med de vidensbaserede bio- og high tech-selskaber i toppen af Økonomisk Ugebrevs CEO Performance Ranking, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen.

Teknologi og biotek gør det stadig bedst, men de mellemstore i mindre glamourøse brancher kravler i overraskende grad op ad ranglisten over de danske børsnoterede selskaber, der er bedst til at forene vækst og afkast (Return on Invested Capital – ROIC). Det viser Økonomisk Ugebrevs årlige CEO Performance Ranking, der måler, hvor godt topcheferne i de danske ikke-finansielle børsnoterede selskaber præsterer.

Ud af de mellemstore traditionelle virksomheder var det sidste år kun Brdr. Hartmann, der leverede et kapitalafkast og en vækst, der var god nok til en placering i Top 10. I år er Brdr. Hartmann med CEO Torben Rosenkrantz-Theil kravlet længere op ad listen, mens også plantageselskabet United International Enterprises (UIE) med Executive Chairman Carl Bek-Nielsen og VVS-leverandøren A&O Johansen med CEO Niels A. Johansen er kommet med i Top 10.

Desuden er NTG med CEO Michael Larsen nu med i Top 10, først og fremmest på grund af en kraftig vækst i ROIC, målt efter Morningstars metode. Disse mellemstore selskaber fra traditionelt set mere usexede brancher har fortrængt større selskaber og vidensbaserede selskaber som Ambu, Vestas, SimCorp og GN Store Nord fra Top 10.

De største velkendte selskaber kommer nu først ind på pladserne 9-12, hvor vi finder Coloplast med CEO Kristian Villumsen, Novo Nordisk med Lars Fruergaard Jørgensen, Vestas med Henrik Andersen – og nok så bemærkelsesværdigt Mærsk med Søren Skou, der efter et overraskende godt 2020 er skudt op til en 12. plads, fra 2019-placeringen tæt på bunden af listen.

Efter Mærsk – og stadig tæt på listens top – kommer endnu flere af de mellemstore: MT Højgaard med CEO Morten Hansen, Solar med Jens Andersen, Roblon med Lars Østergaard, DS Norden med Jan Rindbo, Royal Unibrew med Lars Jensen og Prime Office med Mogens Møller.

Nogle af de mellemstore har fået et skub op af de omvæltninger i markederne, som kom med viruskrisen. Men mange af dem er i en årrække kravlet op ad listen, og her kan de stadig bedre placeringer også forklares med en ny fokuseret og vækst- og afkastorienteret ledelsesindsats.

Torben Rosenkrantz-Theil fra Brdr. Hartmann er et godt eksempel: Han og Brdr. Hartmann er ikke kun hjulpet af et stigende forbrug af æg og æggeemballage under viruskrisen men også af en gennemgribende transformation af virksomheden fra stabil udbyttebetalende cash cow til opkøbsivrig vækstvirksomhed.

Hos Solar og A&O Johansen høster Jens Andersen og Niels A. Johansen udbyttet af de foregående års stærke satsning på digitale salgskanaler. Morten Hansen fra MT Højgaard har tilsyneladende held med sit langsigtede turnaround for det tidligere så plagede entreprenørselskab. Og Royal Unibrew formår år for år at styrke sin lønsomhed på niveauer, der ligger væsentligt over Carlsbergs.

Viruskrisen bidrager dermed til at synliggøre og forstærke underliggende tendenser, der har præget de seneste år. De dynamiske selskaber på børsen kunne man i lang tid især finde blandt nogle af de store som DSV, men særligt i bestemte videns- og forskningsbaserede virksomheder indenfor biologi, biotek, pharma, medicoteknik samt IT – og så naturligvis i virksomheder, der udnytter efterspørgslen efter grøn energi som Vestas og Ørsted.

Vidensvirksomhederne står dog stadig stærkt: Genmab med CEO Jan van de Winkel (se særlig artikel), cBrain med Per Tejs Knudsen og Bavarian Nordic med Paul Chaplin ligger trods alt i toppen af rankingen.

Netop disse navne viser i øvrigt, at usædvanligt mange af virksomhederne i toppen har ejerledere, stiftere eller medstiftere som CEO’er: Det gælder ikke kun Genmab og cBrain men også NTG, A&O Johansen og UIE – halvdelen af rankingens Top 10!

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank