Fra Danske Bank:
Kommentar til mediedækning af civile søgsmål
På baggrund af dagens mediedækning af civile søgsmålmod Danske Bank henvises til vores offentliggørelse af eventualforpligtelser i vores årsrapport for 2020.
Summen af erstatningskrav udgjorde 12,4 milliarder kroner ved udgangen af 2020. Vi opdaterer enhver potentiel udvikling på kvartalsbasis, men summen af krav afviger ikke væsentligt fra allerede offentliggjorte tal.
Eventualforpligtelserne relateret til civile aktionærers søgsmål og det relaterede beløb, der er beskrevet i dagens mediedækning, er en del af oplysningerne i vores årsrapport for 2020.
Banken har til hensigt at forsvare sig mod disse krav. Tidspunktet for afslutningen af sådanne retssager og deres udfald er usikkert.